”Der er ingen, der kan komme uden om os," sagde Lizette Risgaard. Det var før slaget om store bededag

”En stemme, der lyttes til.”

Sådan beskrev formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, den organisation, hun står i spidsen for, da FH for fire måneder siden – dagen før folketingsvalget – holdt den første ordinære kongres efter fusionen mellem LO og FTF i 2019.

En fusion, der blev gennemført blandt andet fordi fagbosserne ønskede en stor og slagkraftig hovedorganisation, der med omtrent 1,3 millioner lønmodtagere i ryggen ville kunne trumfe sin vilje igennem på Christiansborg.

Fra talerstolen ved FH-kongressen fremhævede Lizette Risgaard, hvad den nye hovedorganisation i de seneste år har opnået politisk i form af ikke mindst Arne-pensionen og forhøjelsen af dagpengene i de første tre måneders ledighed.

”Der er ingen, der kan komme uden om os, om de så kan lide os eller ej,” sagde Lizette Risgaard.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har dog været til at komme udenom, når det gælder afskaffelsen af store bededag.

På trods af en storstilet underskriftindsamling og en demonstration på Christiansborg Slotsplads blev bededagsloven tirsdag vedtaget i Folketinget. Her stemte SVM-regeringen og Radikale Venstre for, at den fjerde fredag efter påske fra 2024 ikke længere er en helligdag. Samtidig står det klart, at der efter alt at dømme ikke bliver nogen folkeafstemning om lovforslaget, som flere partier i oppositionen ellers har ønsket.

Forløbet har været usædvanligt, vurderer Christian Lyhne Ibsen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

”FH er blevet kørt ud på et sidespor forstået på den måde, at de ikke har haft nogen indflydelse på beslutningen. Det er bemærkelsesværdigt, at arbejdsmarkedets parter - og her tænker jeg også på arbejdsgiverne - ikke er blevet involveret i en eller anden form for drøftelse, før forslaget kom. Det må give stof til eftertanke i organisationerne,” siger han.

Massiv mobilisering

Slaget om store bededag tog sin begyndelse den 14. december sidste år, da den nydannede SVM-regering løftede sløret for et regeringsgrundlag, der rummede forslaget om at sløjfe en helligdag med virkning fra 2024.

Fagbevægelsen har fra første færd været imod forslaget, ikke alene fordi det øger arbejdstiden for lønmodtagerne. Modstanden skyldes også, at regeringen har gennemført ændringen med et lovforslag og ikke i et trepartssamarbejde med arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

”Det eneste, man har kunnet gøre fra FHs side – udover at prøve at få regeringen til at trække forslaget tilbage – er at påføre politiske omkostninger ved beslutningen. Og det har man så gjort gennem en massiv mobilisering,” siger Christian Lyhne Ibsen fra FAOS.

Her står et improviseret pressemøde i FH-hovedkontoret på Islands Brygge den 17. januar tilbage som det måske mest tydelige billede på FHs mobilisering. Efter et møde i forretningsudvalget stillede formand Lizette Risgaard sig op med hele rækken af forbundsformænd- og kvinder i ryggen og fortalte om de tre tiltag, forretningsudvalget var nået til enighed om.

For det første satte FH gang i en underskriftindsamling, der mandag i denne uge endte med, at Lizette Risgaard kunne overdrage de mere end 470.000 digitale underskrifter til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

For det andet annoncerede FH en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Den fandt sted søndag den 5. februar og samlede i tusindvis af danskere, også selv om FHs eget deltagertal på 50.000 danskere siden blev draget i tvivl.

For det tredje opfordrede Lizette Risgaard til, at regeringen, hvis ikke den af egen drift endte med at droppe lovforslaget, skulle sende det til folkeafstemning. Det skete aldrig.

Senest har flere lokale sektioner under FH meldt ud, at de ikke vil have socialdemokratiske talere ved deres 1. maj-arrangementer. På den måde har sagen fået omkostninger for især Socialdemokratiet, siger Christian Lyhne Ibsen fra FAOS.

”Jeg tror, at regeringen – og særligt Socialdemokratiet – vil se tilbage på det som et dårligt forløb for dem. En del af grunden er, at FH har mobiliseret så markant, og fået konflikten mellem regeringen og fagbevægelsen til at vare i så lang tid. På den måde har man fra FHs side påført regeringen den størst mulige politiske omkostning,” siger han.

SVM har mistet 20 mandater

Et bud på den politiske omkostning ved at afskaffe store bededag kom i sidste uge, da Altinget og DR offentliggjorde en meningsmåling foretaget af Epinion. Den viste, at SVM-regeringen har mistet 20 mandater siden folketingsvalget.

"Det er indlysende, at store bededag har udviklet sig til en katastrofe for regeringen, og at det er den helt aktuelle grund til den ringe opbakning," vurderede Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Tirsdag i denne uge viste en måling for DR, at 70 procent af befolkningen er imod at afskaffe store bededag for at finansiere forsvaret og andre offentlige udgifter.

Spørgsmålet er så, om SVM-regeringen også i den resterende del af valgperioden vil benytte sig af den fremgangsmåde, som flertalsregeringen har anvendt til at afskaffe store bededag, altså gå helt uden om for eksempel FH. Det tvivler Christian Lyhne Ibsen på.

”Vi må vente og se, hvordan regeringen reagerer på det. Men hvis konsekvensen er, at de mister vælgere på det her til næste valg, så vil det nok være noget, som politikerne vil tænke over en ekstra gang, før de gør det igen,” siger han og tilføjer, at det også kan ske, at sagen går i glemmebogen, før vi når frem til næste valg.

Det tror politisk kommentator Erik Holstein dog ikke på.

”Det helt afgørende bliver selvfølgelig, om der også kommer en storkonflikt. I så fald bliver skaderne næsten uoverskuelige,” siger han.

”Regeringen kan håbe på, det ikke går så galt. Så vil man kunne få lappet på noget af det inden næste valg. Men det vil stadig være sådan, at det er noget, man fra fagbevægelsens side minder vælgerne om i den næste valgkamp.”

red@altinget.dk