Cordua: Det store hjørnespark

Fodboldelskere kan formentlig følge billedet: Udeholdet presser hjemmeholdet i bund i minutterne før tid og efter en ordentlig blunder i forsvaret er udeholdet meget tæt på at score og afgøre kampen. En forsvarsspiller får dog lige akkurat stoppet angrebet ved at losse bolden ud til hjørnespark. Dommeren blæser i fløjten.

Den gode nyhed er, at 1. halvleg nu er overstået og nu venter pausen, hvor man kan rebe sejlene og lægge en ny taktik. Den dårlige nyhed er, at hjemmeholdet viser store svagheder, er fortsat presset i bund, og nu venter 2. halvleg.

Ja, de fleste har nok gættet, at jeg stikker til, at finansminister Claus Hjort Frederiksen i går – højst usædvanligt – måtte ud i et lignende ærinde for at komme Dansk Folkeparti i møde. Han skulle løse det akut opståede problem med de pensionister, som utilsigtet bliver ramt af reguleringen af pensionisters boligydelse, der ellers var aftalt. De løsningsmodeller, der kom på bordet tilfredsstillede ikke DF, og mod at de øvrige partier K og LA fik andre indrømmelser, er problemet blevet ”skudt til hjørne” til foråret.

Kronen i juvelen
Regeringens finanslovsaftale med de tre partier var ellers kronen i juvelen på et rimelig vellykket første halvår, der dog på det sidste er blevet rigelig ramponeret. Først af den tabte folkeafstemning og siden med denne uskønne forestilling, som udstiller de interne problemer i blå blok og Dansk Folkepartis sårbarhed, når det kommer til at tage ansvar for samfundshusholdningen.

Hvem har skylden for, at det gik som det gik? Tjah. Et eller andet sted mellem Finansministeriet og Dansk Folkepartis forhandlere. Vi ved, at SF's Jonas Dahl allerede i åbningsdebatten konfronterede DF's Kristian Thulesen Dahl med problemstillingen om pensionisters boligydelse, da det allerede fremgik af regeringens finanslovsforslag.

Thulesen Dahl sagde, at han var opmærksom på sagen. Undervejs har Ældre Sagen præciseret, at aftalen især gik ud over den gruppe pensionister, der bor i dyre ældreboliger. Men det overså man åbenbart hos DF, eller også har man stillet sig for tilfreds med de svar, som man fik fra Finansministeriet.

For Finansministeriet har øvelsen hele tiden gået ud på at få styr på de voksende udgifter til boligydelse, hvor den fremover skal vokse med prisudviklingen og ikke med lønudviklingen i det øvrige samfund. Men at det uforholdsmæssigt ville ramme en gruppe pensionister så skævt, var ikke en pointe, der blev skåret ud i pap under forhandlingerne, så meget står klart.

Derfor kan DF have en pointe i, at de ikke var fuldt informeret. Det falder i sidste ende tilbage på Finansministeriets embedsmænd og naturligvis Claus Hjort Frederiksen som øverste chef for biksen. Finansministeren havde i øvrigt undervejs også været ude at forsikre pensionister om, at de ikke blev ramt.

Fest i rød blok
I mellemtiden har oppositionen kunnet holde fest. Det er lykkedes at få udstillet DF som alt andet end ”de fattiges værner og de riges ris”. Især S har haft held med deres kampagne om, ”hvor man nu har DF”. Ældre Sagen kan også notere en gevinst på den korte bane, nu hvor hele lovforslaget er trukket tilbage.

Tilbage står så slagsmålet om at finde i alt 170 millioner kroner til foråret. Blandt forligsdeltagerne skulle der være enighed om at man skal finde pengene inden for den ramme, der  er aftalt. Dvs. provenuet, der skal spares på udgifterne til pensionisters boligydelse, er uændret. Det, man kan ændre, er selve fordelingen af besparelsen.

Men skal man tro Bent Bøgsted fra DF, så går aftalen kun ud på, at man skal ”søge at finde pengene”. Altså et noget løsere tilsagn, der gør det lidt nemmere for DF at forsvare sig mod de uophørlige angreb fra S og venstrefløjen. Det udstiller på den anden side – set med de øvrige partier i blå bloks briller – hvor løse i kødet DF tilsyneladende er, når det gælder om at tage ansvar.

Slagsmål om skat venter
I øvrigt venter flere slagsmål til foråret, når skatteforhandlinger går i gang, hvor især LA kræver indrømmelser på topskatten. Her har flere på Christiansborg observeret top-LA’eres sabelraslen og snak om ultimativt at vælte regeringen, hvis ikke der leveres på det område. 

Omvendt er DF's Søren Espersen fremkommet med udtalelser om, at han ”slet ikke kan se for sig”, at der kommer topskattelettelser. Det virker som en rød klud på LA, som omvendt ikke ligefrem hjalp DF ved at skåle for finanslovsaftalen herunder de billigere luksusbiler i (om end billig) champagne.

Espersen var i øvrigt den første i blå blok, der truede med at vælte regeringen, hvis DF blev holdt uden for en udlændingeaftale. De skete dog ikke, selv om de ikke kom med i den seneste asylaftale på grund af kravet om ”flygtninge-landsbyer”. Der udestår derfor et kæmpe slagsmål til foråret, hvor rædselsscenariet for regeringen er, at det hele falder på gulvet med et brag, hvis ikke DF og LA er fleksible.

Nok fik finansministeren og DF losset bolden ud til hjørnespark, men det gør ikke, at problemerne er overstået. For torsdag formiddag kom det frem, at 325.000 pensionister alligevel får deres boligydelse reguleret, selv om lovforslaget er taget af bordet.

DF's bluff
Udbetalingssystemerne har simpelthen ikke nået at ændre de takster, som skulle følge af den seneste politiske forhandling. Spørgsmålet er, om det kan nå at ændre sig. Der er utvivlsomt nogle embedsmænd, der nu får deres juleferie spoleret. 

Det samme kan man sige om Dansk Folkeparti, som nu julen over kan hånes af partierne af rød blok, der endelig "kan kalde DF's bluff” som ”blå bloks sociale samvittighed”.

Disse angreb har til formål at pille glansen af DF's teflon og Thulesen Dahls ry og rygte som Mr. Perfect, der kan gå på vandet i dansk politik, som evner at forudse mange træk frem, og som altid har det kolde rolige overblik over finanslovsforhandlingerne. Her har ”Troldmanden fra Thyregod”, der engang glad og gerne lod sig indfange af tv-linserne med finansloven under armen fyldt med gule post-it-sedler, i år været påfaldende fysisk fraværende.

Det har været overladt til især finansordfører René Christensen at forhandle på DF's vegne i Finansministeriet. Måske Thulesen Dahl fremover skulle ofre sagerne i Finansministeriet lidt større opmærksomhed, end han har gjort i denne omgang?

For den smalle Venstre-regering har sagen også udstillet, hvor afhængig man er af DF. Og begår DF eller regeringen selv fejl undervejs, ja så ender aben til sidst på Claus Hjorts bord. 

Sådan er det at være i Venstres position, som lille mindretalsregering, og hvor man har et skæbnefællesskab – om man kan lide det eller ej – med DF.  

------
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.