Konservativ kandidat til EU-toppost valgt
FORMANDSRÆS: Det bliver den tidligere luxembourgske premierminister Jean Claude Juncker, der bliver de europæiske konservatives officielle kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen.
BRUXELLES: Han var veteranen blandt EU's regeringschefer.
Nu er Jean Claude Juncker de europæiske konservatives bud på den næste formand for EU-Kommissionen. Den tidligere luxembourgske premierminister og mangeårige formand for eurogruppen er på en kongres for den konservative europæiske EPP-familie i Dublin blevet udpeget til spidskandidat til at efterfølge José Manuel Barroso på posten.
Han slår sin modstander, EU-kommissær for det indre marked Michel Barnier, med stemmerne 382 mod 245 og skal nu tegne de europæiske konservatives kampagne mod de andre europæiske partiers kandidater frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj.
Gammel i gårde
Den 59-årige jurist har været en del af inderkredsen i EU's politiske maskinrum, siden han blev minister i 80'erne, ikke mindst i kraft af sin plads i spidsen for eurogruppen fra 2005 til 2013.
Juncker er kendt som en af chefarkitekterne bag en del af de aftaler, som blev forhandlet frem blandt eurolandene under den hektiske mødeaktivitet i sene nattetimer i kølvandet på finanskrisen, da usikkerheden rådede allermest omkring den fælles mønt.
Han har blankt indrømmet, at den slags krisehåndtering bedst foregår i "hemmelige, mørke samtaler", og at det har været nødvendigt at lyve for omverdenen for at holde den værste panik fra døren.
Den ærlighed, samt et ry for at ryge og drikke rigeligt, har fået en del til at vende sig imod ham.
Kandidatræs er en dårlig idé
Medlem af Europa-Parlamentet for Konservative Bendt Bendtsen var til stede ved kongressen i Dublin som én af de 812 delegerede med stemmeret. Han støttede Junckers modstander, indre marked-kommissæren Michel Barnier. Blandt andet fordi Barnier har vist forståelse for, at der skal tages hensyn til dansk realkredits særlige spidsfindigheder, når der strammes op om regler for pengeinstitutter.
Bendt Bendtsen så dog helst, at partierne slet ikke stillede kandidater til posten. EU-landene skal tage udfaldet af valget til Europa-Parlamentet med i deres overvejelser, men er ikke forpligtet til at tage den kandidat, som Parlamentet stiller med.
"Min holdning er, at det må være op til stats- og regeringscheferne. Men Parlamentet har brug for at stille sig op og vise, at man er åh så magtfuld," siger Bendt Bendtsen.
Han peger også på, at Juncker ikke engang kunne mønstre halvdelen af de delegeredes stemmer.
"Man skal tænke på, at der er 200, som ikke har stemt. Og det kan jo godt have noget at gøre med, at de ikke mener, at det er noget, som Parlamentet skal have noget at sagt om," siger Bendt Bendtsen.
EU truer Rusland med sanktioner
LA-spidskandidat siger nej tak til forbud og økonomisk samarbejde
