LA-spidskandidat siger nej tak til forbud og økonomisk samarbejde

EP2014: Liberal Alliance har gjort den 36-årige erhvervskvinde Christina Egelund til sin spidskandidat til parlamentsvalget. Hun er åben for, at Liberal Alliance kan sætte sig i EU-skeptisk gruppe, hvis de får plads i Parlamentet.

BRUXELLES: Som det sidste opstillingsberettigede parti har Liberal Alliance nu også fundet sin spidskandidat til europaparlamentsvalget.

Det bliver medejer af Jambo Feriecenter i Nordjylland Christina Egelund, der skal tegne partiets kampagne frem mod valget d. 25. maj.

Den 36-årige nordjyde går til valg på Liberal Alliances tre proklamerede mærkesager. Ja til frihandel og et stærkt fællesmarked. Nej til euroen, bankunionen og finanspagten. Og ikke mindst et nej til EU-forbud. Fordi EU efter LA's vurdering "skal afholde sig fra at lave forbud og regler".

Login