"EU's indflydelse har lidt et tilbageslag"

BRUXELLES: Der er nu kun et par dage til det topmøde i Litauens hovedstad Vilnius, som skulle have været kronet med underskrivelsen af en historisk økonomisk og politisk aftale med Ukraine.

Efter den ukrainske præsident Viktor Janukovitj i sidste uge gjorde klart over for EU-landene, at der ikke bliver nogen aftale, er hele fundamentet under unionens stort opslåede østlige partnerskabspolitik begyndt at krakelere. Det vurderer analytiker ved European Policy Centre i Bruxelles Amanda Paul, der er leder af centrets østlige partnerskabsprogram.

"Alt i alt har EU's indflydelse i regionen fået et stort slag, mens Rusland har øget sin politiske styrke både økonomisk og politisk," siger Amanda Paul.

"Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af det, der er sket i Ukraine, og hvordan det vil påvirke resten af de østlige partnerlande. Men det kommer helt sikkert til at være underliggende for hele EU-integrationsprocessen."

EU har slæbt på fødderne
Hun skyder dele af skylden for miseren på EU selv. Unionen kunne ifølge analytikeren have gjort en række ting anderledes. Landene kunne have tilbudt mere støtte til at mildne det pres fra Rusland, som alle seks østpartnerskabslande længe har kunnet mærke. 

EU kunne også mindre beredvilligt have accepteret det, som Amanda Paul beskriver som "en totalt udemokratisk beslutning fra den ukrainske regering" om at kaste aftalen over bord. Men der skulle også have været sendt meget mere klare signaler om, hvad det er, EU vil med sine naboer i øst.

Europæiske politikere har haft travlt med at koncentrere sig om deres egen krise og om hjemlige politiske skærmydsler, samtidig med at der har udviklet sig et stadig større magtvakuum i Bruxelles.

Det har ikke været en særlig høj prioritet for de fleste EU-politikere at få knyttet nabolandene i den østlige periferi tættere til sig.

"Først og fremmest er det en mangel på politisk vilje. De fleste EU-medlemmer har opført sig ret ambivalent. Men dertil kommer, at EU mangler et mål for regionen. Der er ikke en strategi. Og hvis man ikke har nogen klar idé om, hvor man vil hen, og hvilket resultat man gerne vil ende med, er det svært at vedtage de rette politikker," siger hun.

Forholdet til Rusland er vigtigere
Hun understreger, at mange EU-lande vægter gode forbindelser til Rusland langt højere end forholdet til Ukraine, Moldova, Georgien, Aserbajdsjan, Armenien og Hviderusland. De vidtgående aftaler er en torn i øjet på russerne. Og selv om EU-institutionernes to højeste chefer, José Manuel Barroso og Herman Van Rompuy, mandag fordømte den russiske indblanding, så har der ikke været stor appetit blandt EU-landene til at gå i brechen for Ukraine, når russerne har truet med at skrue op for gaspriserne og lukke for eksporten. Med aftalen af bordet, er det ikke længere et problem for landene.  

"Det virker, som om det er lidt af en lettelse for EU, fordi det helt klart kommer til at mindske konfrontationen mellem EU og Moskva, hvilket nogle i EU nok vil se som noget positivt. Men EU's reaktion bliver ikke modtaget særligt godt i de andre partnerskabslande. De ser det, som om EU slet ikke tager de udfordringer alvorligt, de står overfor," siger hun.

EU for valg
Rusland har forskellige økonomiske, sikkerhedsmæssige og energipolitiske klemmer på samtlige af de seks østlige partnerskabslande, som dukker op i Vilnius i næste uge. Armenien, der ellers var meget langt i forhandlingerne med EU, smed en aftale ud af vinduet tidligere på året for i stedet at melde sig ind i en toldunion med Rusland. Hviderusland har for længst valgt at vende sig mod øst. Moldova og Georgien, der ved topmødet senere på ugen stadig forventes at komme skridtet nærmere at kunne underskrive en aftale med EU-landene til næste år, har nu udsigt til at kunne få meget kolde vinde at føle, hvis de fortsætter på det europæiske spor. 

"Når de ser Ukraine løbe fra en aftale med EU på grund af økonomisk pres fra Rusland og kan observere det vage svar, der kommer fra EU, så vil de sætte spørgsmålstegn ved, om EU kommer til at gøre nok for at støtte dem i deres europæiske integrationsproces. De vil spørge sig selv, om det er det, de har at se frem til fra EU, hvis de kommer i vanskeligheder med Rusland," siger hun.

Amanda Paul vurderer, at topmødet er knald eller fald for hele det østlige partnerskabs troværdighed.

"Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at det er en succes at vende sig mod Europa. Derfor er det så vigtigt, hvad der sker i Vilnius. Der skal en stærk politisk tilkendegivelse til fra EU's side, som vil kunne vise, at der er store fordele for de lande, der vil fortsætte. De skal kunne se, at det giver mening at gå i EU's retning, og at EU vil stille sig op og beskytte sine naboer. Det har vi ikke set endnu, og hvis vi ikke ser det i Vilnius, så tror jeg, at hele politikken vil falde fra hinanden," siger hun og peger på det lille, men forholdsvist vestligt orienterede Moldova som en vigtig markør.

"Moldova bliver prøveballonen, nu hvor vi har tabt Ukraine. Ukrainerne kan selvfølgelig komme tilbage igen, men det bliver ikke inden for overskuelig fremtid, og ikke mens Janukovitj er præsident," vurderer Amanda Paul.

Ingen orange revolution
På trods af at Ukraine i de sidste par dage har oplevet de største folkelige protester, siden den orange revolution i 2004 med Viktor Jusjtjenko og den nu fængslede Julia Timosjenko i spidsen, vil det ikke få betydning for den ukrainske regerings beslutning om at vælge EU fra, mener hun.

"Der er ingen koordination, og oppositionen er fragmenteret. Det betyder, at protesterne snart vil stilne af. Man har ikke det momentum, som der var i 2004, fordi der ikke er de samme politiske personligheder i spidsen. Hvis Julia Timosjenko ikke sad bag tremmer, ville demonstrationerne på gaden være meget større, men den eksisterende opposition er ikke stærk og samlende nok til at få masserne på benene og få verden til at lytte. Desværre," siger Amanda Paul.

rikke@altinget.dk