Ét skridt frem og to tilbage

Af Joachim B. Olsen
MF og beskæftigelsesordfører, Liberal Alliance

En nyfødt dansker vil i gennemsnit i løbet af livet få knapt 640.000 kroner mere fra den offentlige sektor, end vedkommende vil bidrage med. Det er uholdbart og understreger vigtigheden af, at der bliver gennemført langt mere ambitiøse arbejdsmarkedsreformer end dem, regeringen har spillet ud med.

Regeringens forslag til en reform af førtidspensionen og fleksjobordningen øger ifølge regeringens eget skøn kun arbejdsudbuddet med 2.300 personer. Set i lyset af, at regeringen for kort tid siden afskaffede de såkaldte fattigdomsydelser, der udover at koste 800 millioner kroner også har den konsekvens, at arbejdsudbuddet falder med 2000-3000 personer, virker det jo helt molboagtigt. Det er ét skridt frem og to tilbage, og det kan være svært at se, hvordan regeringen vil nå sit 2020-mål om at udvide arbejdsstyrken med 59.000 personer.

Færre på passiv forsørgelse
Det er et mål, som i øvrigt er alt for uambitiøst. Der skal nemlig langt flere personer ud af passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, hvis regnestykket skal gå op. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) skal der mindst 139.000 flere personer i arbejdsstyrken for at sikre langsigtet positiv holdbarhed. Og hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at forblive blandt de 10 rigeste OECD-lande, så taler vi om 200.000 flere i arbejdsstyrken.

I dag står godt én million danskere i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet, og antallet, der skal forsørges, kommer til at stige i fremtiden. Vi lever nemlig længere, og andelen af ældre danskere er stigende. Derfor skal arbejdsstyrken øges, og skatter og afgifter skal sænkes. Det er kombinationen af de to ting, der vil skabe øget beskæftigelse. Desværre er der ikke politisk enighed om, hvor højt barren skal sættes.

Løsningerne er enkle
I Liberal Alliance sigter vi højt. Vi vil øge antallet af fuldtidsbeskæftigede med 210.000 personer, og opskriften er faktisk ligetil: Afskaf efterlønnen helt, hæv pensionsalderen til 67 år, sænk skatten på arbejde og virksomheder, og slank den offentlige sektor. Det lyder enkelt, og det er enkelt. Det handler blot om at have modet og om at turde tale om de kolossale udfordringer, som Danmark står over for - og ikke mindst handle.

Villy Søvndal er så småt begyndt at tale. Nu mangler vi blot, at ord bliver fulgt op af handling, ganske vist de rigtige handlinger. At hæve skatter og afgifter 22 gange, som regeringen har gjort siden folketingsvalget og frem til 28. februar i år, øger ikke arbejdsstyrken. At gøre det mindre attraktivt at arbejde ved at øge de sociale ydelser øger heller ikke arbejdsstyrken. Det burde ikke være så svært at forstå.

En stor arbejdsstyrke er lig med en høj økonomisk vækst. Når flere kommer i arbejde, kommer der flere penge i kassen, og Danmark bliver rigere. Det er ikke raketvidenskab, men ganske almindelig sund fornuft. Arbejdsstyrken skal gøres større, og derfor er det ikke nok at tage museskridt. Der skal kæmpeskridt til for, at vi kommer helt i mål.

debat@altinget.dk