V-borgmester: Hjælp alle ledige – uanset om de kan arbejde eller ej
DEBAT: Fremover skal syge borgere ikke i ressourceforløb, hvis der ikke er nogen chance for, at de med tiden vil kunne finde fodfæste på en arbejdsplads. Men vi skal stadig holde fast i troen på det enkelte menneskes potentiale, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København
Vi har en vigtig opgave i denne tid, hvor virksomhederne råber på arbejdskraft.
Flest muligt ledige skal hjælpes i arbejde og have chancen for at leve et bedre og mere indholdsrigt liv: Arbejde giver selvtillid, muligheden for at være en rollemodel for sine børn og større økonomisk frihed.
Det er det bedste, vi kan hjælpe den enkelte med, og en nødvendighed for, at vi kan skabe vækst og udvikling i samfundet.
Men der er også nogle, der ikke kan arbejde, og som heller ikke kommer til det på sigt. Dem skal vi også hjælpe. Det er klart.
Derfor er det for alle en rigtig glædelig nyhed, at partierne i forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob tirsdag aften blev enige om at præcisere reglerne, så syge borgere ikke skal i såkaldte ressourceforløb, hvis der ikke er nogen chance for, at de med tiden vil kunne finde fodfæste på en arbejdsplads.
Borgere føler sig klemt i regler
I kommunerne, hvor vi skal sagsbehandle med udgangspunkt i lovens ord, er det vigtigt, at der kommer større klarhed omkring netop dette. Så det fremover er helt tydeligt, hvornår borgerne skal sendes i ressourceforløb for at forsøge at hjælpe dem tilbage i arbejde, og hvornår de i stedet skal tilkendes en førtidspension.
Debatten har især her i København været særdeles aktiv og til tider højrøstet. Flere borgere har givet udtryk for deres utilfredshed med lovgivningen og forvaltningen af den – og oplever, at de er blevet klemt i den uklarhed, som reglerne har indeholdt, og som der nu bliver gjort op med i det lovforslag, der bliver fremlagt i marts.
Opgaven fremover bliver entydig og langt mere målrettet: De, der har en chance for at arbejde, skal hjælpes bedst muligt og hurtigst muligt. Mens de, der er syge, skal have en førtidspension.
Det er dog også vigtigt, at vi ikke gør førtidspension til det overordnede mål for de mennesker, der står længst væk fra arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at vi fastholder intentionen og tanken bag reformen af førtidspension og fleksjob: Troen på mennesker og deres potentiale, selv i en svær tid.
Tanken med reformen var, at vi ikke må opgive håbet om at få mennesker i arbejde – også når de selv har mest lyst til at opgive håbet.
Vores håb er, at vi ved at hjælpe dem skridt for skridt med at komme i arbejde og uddannelse kan give dem en livline i kampen for et bedre liv.
Den ”frihedskamp” for den enkelte skal vi blive ved med at kæmpe, og udgangspunktet er nu blevet styrket af, at vi får en mere præcis lovgivning.
SF: De borgerlige glemmer dem, der ikke selv kan spare op til pensionen
Det Faglige Hus: Stop diskrimination af mænd ved beregning af sygedagpenge
