Det Faglige Hus: Stop diskrimination af mænd ved beregning af sygedagpenge

Af Lennard Thomsen og Teddy Gehrke
Hhv. socialrådgiver og kommunikationskonsulent i Det Faglige Hus

Det Faglige Hus har nu for anden gang inden for 5 år rejst problemstillingen med negativ forskelsbehandling af mænd ved beregning af sygedagpenge inden for nogle konkrete brancher.

Sidste gang, i 2013, strandede problemstillingen i det daværende Arbejdsmarkedsstyrelsen, men denne gang kan Det Faglige Hus også hænge sin hat på EU-retten og har derfor rejst sagen på ny over for beskæftigelsesministeren samt Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Ligestillingsudvalget.

Vi taler om faggrupper såsom langturschauffører og provisionslønnede sælgere, altså lønmodtagere med fast job, men med ukendt arbejdstid.

Når de bliver syge og skal have sygedagpenge, foretager kommunerne en beregning af timetallet ud fra den enkeltes indkomst divideret med en timelønssats, som Beskæftigelsesministeriet hvert år forhøjer under en opdatering af Sygedagpengelovens paragraf 47.

Satsen er i år sat til 202,71 kroner for mænd og 183,06 kroner for kvinder. I praksis betyder det, at mens kvinder får sygedagpenge for 37 timer om ugen, så får mænd fortsat kun sygedagpenge for 33,4 timer.

Dertil kommer, at mange af de pågældende – både mænd og kvinder – slet ikke kan oppebære en indtægt i disse størrelser inden for deres fagområde.

Manglende politisk opbakning i Danmark
I Det Faglige Hus har vi altid ment, at kønsspecifikke aktuarmæssige beregningsmodeller strider mod princippet om, at den enkelte borger har krav på en selvstændig sagsbehandling, der tager udgangspunkt i borgerens egne forhold, når vedkommende henvender sig vedrørende en social ydelse.

Dette har der som sagt ikke været større forståelse for, og når Det Faglige Hus rejser sagen igen, sker det med henvisning til, at Beskæftigelsesministeriet siden 2014 har krævet et stop for tilsvarende kønsdiskriminerende beregningsmodeller ved kapitalisering af erhvervsevnetabserstatninger, hvor mænd på grund af en gennemsnitligt kortere levealder var ringere stillet end kvinder.

Her har man nu sikret den dårligst stillede gruppe samme vilkår som den gunstigst stillede gruppe.  

Manglende dansk initiativ
Ændringen blev dog ikke indført på dansk initiativ, men som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-318/13. EU-Domstolen gav en finsk mand medhold i hans påstand om, at en kønsdiskriminerende praksis, der tager afsæt i aktuarmæssige principper, strider mod Direktivets artikel 4, stk 1.

Af artikel 4, stk. 1 fremgår det, at der ikke må finde nogen forskelsbehandling sted på grundlag af køn, hverken direkte eller indirekte, ved blandt andet bidragspligt og beregning af bidrag samt ved beregning af ydelserne og betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne.

Det er Det Faglige Hus’ opfattelse, at der EU-retsligt ikke vil blive sondret mellem, om der udbetales sociale ydelser og erstatninger ud fra en gennemsnitlig levealder eller ud fra generelle lønstatistikker, og vi er derfor overbeviste om, at EU-Domstolen ved en konkret klage vil nå frem til samme afgørelse på forskelsbehandling ved beregning af sygedagpenge som i sagen om kapitalisering af erhvervsevnetabserstatninger.

debat@altinget.dk