Uddannelsesdirektør: Regeringen undsiger ledelseskommissionen

Af Ivar Lykke Ørnby
Uddannelsesdirektør HHX, STX, Knord

Det var en hurtigtarbejdende kommission, innovationsminister Sophie Løhde (V) præsenterede i marts 2017.

En ledelseskommission skulle sætte fokus på ledernes rolle i moderniseringen af den offentlige sektor. Ved præsentationen sagde ministeren, at regeringen gerne ville give lederne i den offentlige sektor nogle bedre rammer for at lede.  

Allerede i juni 2018 kunne kommissionen præsentere 28 anbefalinger samlet under syv overskifter. Det drejer sig blandt andet om at sætte borgeren i centrum og udvikle lederne og få sammenhæng i organisationerne ved at samarbejde over faggrænser. Ledelsesrummet skal styrkes ved at lade lederne sætte retning og bemande eget hold af medarbejdere.

Ledelseskommissionens formand fremhævede ved sin præsentation, at ledelsen agerede i et udspændt rum mellem borgere, forvaltning, faglige organisationer og politisk ledelse.

Politikerne følger ikke anbefalingerne
Netop den politiske ledelse har fået sin helt egen anbefaling: Politikerne skal have tillid til lederne.

Det sker blandt andet ved i højere grad at agere som bestyrelsen end ved selv at gå ned i enkeltsager og ved at have respekt for implementeringsopgaven og give tid til gennemførelse.

Hurtigere, end kommissionen var til at komme med anbefalingerne, var politikkerne til at løbe fra dem. Finansloven og den proces, der lige nu foregår, er ikke kun præget af overbudspolitik fremkaldt af det forestående valg, den er også en videreførelse af den puljepolitik, som præger dansk politik generelt.

Hvis regeringen fulgte kommissionens anbefalinger, ville den sætte overordnede mål for, hvor meget den offentlige sektor skal fylde i den samlede økonomi og prioritere midlerne efter behov, men sådan forholder det sig ikke.

Finanslov viser udsigt til besparelser
På det område, jeg kender bedst, de gymnasiale uddannelser, er vi omfattet af omprioriteringsbidraget, hvilket man kan sige meget skidt om, men som dog kan siges at være knyttet til en overordnet prioritering (selvom det blot opleves som en besparelse). Men vi er også omfattet af diverse andre besparelser, når man læser det, der står med småt i finanslovsudspillet.

For eksempel viser det sig, at vi nu er nået til 12. fase af statens indkøbsprogram. Programmet muliggør (bemærk ordvalget) en række effektiviseringer af statsligt indkøb på blandt andet flytteydelser, kontormøbler, AV-udstyr, telefoni og mobilt bredbånd, kontormaskiner med videre. Som en følge af 12. fase indregner man en besparelse på i alt 1,2 procent i 2019.

Desuden har man som følge af en aftale mellem regeringen og en lang række andre partier besluttet, at de gymnasiale uddannelsesinstitutioner skal nedbringe deres udgifter til markedsføring.

Finanslovforslaget for 2019 har derfor en takstjustering på i alt én procent i 2019. Man skal dog huske det positive: Vi får et mindre beløb tilført i forbindelse med nødvendig efteruddannelse af lærere som følge af gymnasiereformen.

Puljepenge styrer for meget
Billedet er det samme i andre offentlige institutioner. Et aktuelt eksempel er regeringens skolepulje.

På ministeriets egen hjemmeside bryster man sig af at uddele den første af tre udbetalinger fra regeringens skolepulje: 61 skoler kan se frem til i alt 81,7 millioner kroner ekstra på budgettet. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder det en stor succes for de mange børn, der med regeringens skolepulje er blevet dygtigere til dansk og matematik.

Samtidig kunne man i DR se og høre historier om grundskolernes dårlige indeklima grundet manglende vedligeholdelse. Men vedligeholdelse er en kommunal opgave og derfor helt uden sammenhæng med regeringens skolepulje.

Generelt er den offentlige sektor alt for styret af puljepenge udløst af enkeltsager. Hvis regeringen (og de øvrige partier) virkelig ville lytte til ledelseskommissionen, skulle de vedtage flerårige budgetter og lade de gode ledere selv prioritere.

Desuden skulle pengene og den politiske styring følges ad, sådan at for eksempel grundskolers vedligehold og kvaliteten af undervisningen bliver set i en sammenhæng og ikke hver for sig. Det ville give bedre rum for ledelse!

debat@altinget.dk