Straf eller dobbeltstraf

DEBAT: Det er dobbeltstraf, når kriminelle ikke kan få arbejde efter afsoning. Lav reglerne om, så forbrydelser bliver slettet af straffeattesten inden fem år, skriver Jakob Hougaard (S), beskæftigelsesborgmester i København.

Af Jakob Hougaard (S)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune

Tre år efter et fængselsophold er næsten to ud af tre kriminelle stadig uden job. Og hvad laver de så i stedet? Ja, nogle er selvfølgelig under uddannelse, men rigtig mange er faldet tilbage i kriminalitet.

Det skyldes i høj grad, at du er en paria på arbejdsmarkedet med en plettet straffeattest. Helt utålelig situation både for de straffede, for beskæftigelsen og for kriminaliteten i Danmark. Det er tid til politisk handling.

I Københavns Kommune har vi i den ny beskæftigelsesaftale 2010, som alle partier står bag, aftalt en indsats for unge i fængslerne. De kriminelle bliver opsøgt af en mentor, som guider dem ud i arbejdslivet eller i uddannelse efter endt straf. Kommunen håber at sluse dem videre på en erhvervsuddannelse eller skaffe dem job hos en af de virksomheder, som vi samarbejder med.

Hos erhvervslivet er der dog en betydelig modvilje mod at ansætte straffede. Københavns Vestegns politi udstedte 30.000 straffeattester i 2008, fordi arbejdsgiverne ville tjekke ansøgernes fortid. Og hos vores samarbejdspartnere, som jo udviser betydelig social ansvarlighed ved at ansætte mange af de svagere ledige, er der stadig betydelig modstand, når det kommer til at ansætte straffede.

Og siger virksomheden ja, så siger deres kommunikationsbureau nej. For det er stadig dårlig presse, hvis det kommer ud, at man har ansat tidligere straffede. Jeg vil sige lige modsat: Det er ægte social ansvarlighed, når virksomheden ansætter en straffet og lader vedkommende få en ny chance.

Ellers får den straffede dobbeltstraf. Jeg var for nylig på besøg i Vestre Fængsel. Flere indsatte fortalte mig, at der møder dem en mur af afvisning, når de endelig står uden for fængslets mure og foran virksomhedernes indgange og banker på. Selv i de gode tider, hvor virksomhederne skreg på ledige hænder, forlangte de fleste blank straffeattest for at lukke ansøgeren indenfor. Det kan jeg sådan set godt forstå - man vil gerne føle sig tryg ved sin nyansatte, og så godt som muligt sikre sig en stabil arbejdskraft, man kan stole på.

Men faktisk har en person, der er blevet snuppet og straffet for tyveri, ofte også fået en lærestreg, så vedkommende ikke kunne finde på det igen, hvis han eller hun vel at mærke har fået en ny chance og noget at miste. Og en person, som ikke er blevet opdaget i sine tyverier endnu, er langt farligere.

Vores initiativ i Københavns Kommune hjælper kun cirka 50 indsatte - der skal mere politisk handling til. Det er klart, at truslen om en plettet straffeattest, der ikke bliver ren før 5 år efter, kan være en grund for unge til ikke at begå kriminalitet. Men regeringen med justitsminister Brian Mikkelsen i spidsen bør differentiere reglerne, så nogle typer forbrydelser bliver slettet af straffeattesten inden fem år, og så der er specielle regler for unge.

Meget kriminalitet af unge bliver begået i håbet om at være med i en gruppe, i forsøget på at være sej, af eventyrlyst og uden en særlig bevidsthed om, hvor alvorligt det er. Hvis vi i majoritetssamfundet udelukker disse unge fra job, så kan vi samtidig holde dem inde i kriminalitet. Det er jo helt tåbeligt.

Mange unge bør have hjælp, mens de afsoner, og når de kommer ud - og så bør der være særlige regler for straffeattesten, når de unge er under 25 år.

Forrige artikel Aktiv indsats skal nedbringe sygefraværet Aktiv indsats skal nedbringe sygefraværet Næste artikel EU og det danske arbejdsmarked