Søgningen til erhvervsuddannelserne skuffer endnu engang
Tyson W. Lyall | |
Print
Trods et stærkt politisk fokus på området, så rykker søgningen til erhvervsuddannelserne sig ikke blandt de unge efter grundskolen. Langt de fleste søger fortsat mod gymnasierne.
Den er ved at blive en fast tradition her i slutningen af marts.
Nyheden om, at blot ca. 20 procent af de unge har søgt en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
I år er ingen undtagelse.
Torsdag kunne Børne- og Undervisningsministeriet således oplyse, at det heller ikke bliver i år, at tallene når i nærheden af de 30 procent, som efter planen skal nås inden 2030.
I år var det 20,0 procent af de unge, som søgte mod erhvervsuddannelserne. Sidste år var det 19,9 procent.
Andelen, som søgte mod gymnasierne, lå i år på 71,6 procent mod 72,1 procent sidste år.
Se den historiske udvikling i søgetallene her:
Minister: Næsten kun teoretiske fag i folkeskolen
De nye søgetal skuffer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Siden hun overtog ministerposten i 2019 har hun igen og igen talt om vigtigheden af at uddanne flere faglærte.
I flere tilfælde har regeringen også sat handling bag ordene – eksempelvis med den store trepartsaftale i 2020 om 5,4 milliarder kroner til lærlinge, elever og virksomheder.
Men heller ikke på Pernille Rosenkrantz-Theils vagt har nålen flyttet sig nævneværdigt i forhold til søgningen.
”Vi er desværre langt fra at nå målet om flere faglærte og det kommer til at koste vores samfund rigtig dyrt. Ikke mindst hvis vi skal lykkes med den ambitiøse grønne omstilling,” udtaler hun i en pressemeddelelse.
Ifølge børne- og undervisningsministeren skal udviklingen vendes ved at gribe ind på grundskolerne.
”Jeg kan godt forstå, at de unge ikke vælger erhvervsuddannelserne, for de bliver stort set ikke præsenteret for andet end teoretiske fag i folkeskolen. Vi skal gøre det mere trygt at vælge en erhvervsuddannelse, blandt andet ved at gøre folkeskolefagene mere praksisorienterede og vi skal også se på, om der skal være flere praktiske fag i skolen,” lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
Skuffede aktører
Det er ikke kun i ministeriet, at de nye søgetal vækker skuffelse.
Hos erhvervsskolerne, hos arbejdsgiverne og i fagbevægelsen opfattes de tilsvarende som nedslående nyheder.
”Stærkt bekymrende, at søgetallene til #eud (erhvervsuddannelserne, red.) fortsat står i stampe på et alt for lavt niveau,” skriver DA’s uddannelses- og integrationschef, Jannik Bay, eksempelvis på Twitter.
"Vi må desværre erkende, at det er et langt sejt træk at vende den her udvikling. For det er altså virkelig spændende og udviklende at tage en erhvervsuddannelse, og vi har som samfund virkelig brug for mange flere faglærte," skriver forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, til Altinget Uddannelse.
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, hæfter sig desuden særligt ved, at søgetallene for htx har taget et dyk på 1,2 procentpoint siden 2021.
”Vi er meget ærgerlige over det fald, vi ser på htx, som indeholder de STEM-kompetencer, vi har stærkt brug for i samfundet. Årsagerne må vi have kigget nærmere på,” udtaler han i en pressemeddelelse.
I Dansk Erhverv er uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen ”brandærgerlig”.
Han mener ligesom ministeren, at søgetallene ”sætter en tyk streg under, at der er et stort behov for at skabe en praksisfaglig og anvendelsesorienteret grundskole”.
Nye ansigter i Danske Regioners bestyrelse
Arbejdstilsynet kan ånde lettet op: Hummelgaard på vej med ny arbejdsmiljøaftale
