Nye ansigter i Danske Regioners bestyrelse

Karin Friis Bach (R) fortsætter som formand for Sundhedsudvalget, mens Christoffer Buster Reinhardt (K) bliver formand for det nyoprettede Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen. Danske Regioners bestyrelse har torsdag konstitueret sig.

Danske Regioners bestyrelse har torsdag konstitueret sig og fordelt formandsposter på årets generalforsamling i Århus. 

Kort efter stemmerne var talt op efter regionalvalget i november, stod det klart, at Anders Kühnau (S) ville overtage formandsposten efter Stephanie Lose (V), da De Radikale - som var tungen på vægtskålen - valgte at pege på udfordreren Kühnau.

Stephanie Lose (V) er næstformand i den nye bestyrelse, mens Karin Friis Bach (R) fortsætter som formand for Sundhedsudvalget. Til gengæld overtager regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), posten som formand for Løn- og Praksisudvalget. Han bliver dermed chefforhandler ved de næste overenskomstforhandlinger.

Login