Socialdemokratiet genvælger spidskandidat i Lyngby-Taarbæk

For tredje gang er Simon Pihl Sørensen spidskandidat ved kommunalvalget hos Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk kommune. 

Viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Simon Pihl Sørensen er ved en generalforsamling blevet valgt som Socialdemokratiets spidskandidat ved kommunalvalget senere på året. 

Det skriver lokalavisen Det Grønne Område.

Ved det seneste kommunalvalg i 2013 fik Simon Pihl Sørensen over 40 procent af de lokale stemmer på Socialdemokratiet. Ud over at være viceborgmester er han formand for Byplanudvalget og næstformand for Økonomiudvalget. 

Simon Pihl Sørensen er uddannet cand.jur. og arbejder til dagligt som politisk konsulent i 3F.

Resten af Socialdemokratiets hold til kommunalvalget i Lyngby-Taarbæk ligger først klar til juni. 

Forrige artikel A-Pressen får ny direktør Næste artikel Fhv. Nykredit-chef indtræder i bestyrelsen for 15. Juni Fonden