DA: Smidig konfliktløsning giver Danmark rygstød
DEBAT: Antallet af konflikter er formindsket næsten 10 gange gennem de seneste tyve år, og det skaber en værdifuld arbejdskontinuitet, skriver Jørn Neergaard Larsen (DA).
Af Jørn Neergaard Larsen
Adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
705 tabte arbejdsdage. Det er det antal tabte arbejdsdage som følge af overenskomststridige strejker, DA i dag offentliggør for 3. kvartal 2012.
Konfliktomfanget er det laveste i noget kvartal i de 21 år, DA har udgivet
konfliktstatistikken. I tredje kvartal har der i gennemsnit været 6.667 tabte arbejdsdage fra 1991 til i dag. Dagens tal ligger altså næsten 10 gange under gennemsnittet for sommerkvartalet.
Og der er stor grund til at glæde sig over de nye tal. For når konfliktvåbnet trækkes, er vi alle tabere. Konflikter på arbejdsmarkedet koster vækst og beskæftigelse og skader i sidste ende konkurrenceevnen.
Billedet er ikke det samme, når man kigger rundt i Europa. Med Grækenland som grelleste eksempel har den økonomiske krise i vores verdensdel medført en stigning i antallet af konflikter. Men det kendetegner altså ikke situationen i Danmark.
Da konjunkturerne var gunstigere, så vi et væsentligt højere antal konflikter herhjemme - f.eks. var der i 3. kvartal 2007 93 overenskomststridige strejker, der resulterede i 5.313 tabte arbejdsdage - altså næsten otte gange så mange tabte arbejdsdage, som det antal vi ser i dagens tal.
Effektiv konflikthåndtering
Svaret på den glædelige udvikling i konfliktomfanget skal findes i den måde, vi håndterer konflikter på i Danmark. Et forløb og en proces, som arbejdsmarkedets parter i fællesskab har institutionaliseret: Når der opstår konflikt på en virksomhed, og lønmodtagerne nedlægger arbejdet, så tager virksomheden kontakt til den arbejdsgiverorganisation, de er medlem hos.
Arbejdsgiverorganisationen tager kontakt til DA, som henvender sig til LO med krav om et fællesmøde. LO kontakter den pågældende lønmodtagerorganisation, og der afholdes et fællesmøde mellem disse parter inden for 24 timer. På fællesmødet når parterne frem til en løsning, og der fastsættes et tidspunkt for genoptagelse af arbejdet.
Overholdes dette tidspunkt ikke, eller kan parterne ikke blive enige om en løsning, ender sagen i Arbejdsretten som en hastesag, og her falder der en afgørelse inden for en uge.
Konflikthåndteringen formår derved at bilægge striden om løn, ansættelsesforhold eller andet, inden den udvikler sig. Kan uenighederne ikke løses umiddelbart mellem parterne, står et smidigt arbejdsretligt system klar til at tage over og træffe en afgørelse.
Skaber arbejdskontinuitet
Men det er ikke alene denne effektive model for konflikthåndtering, der giver svaret på den danske særstatus på konfliktområdet. Stabiliteten på det danske arbejdsmarked skyldes i lige så høj grad en indarbejdet og tillidsfuld samarbejdsform mellem lønmodtagere og arbejdsgivere både på centralt og lokalt niveau.
Systemet har tråde helt tilbage til opbygningen af den danske model og hviler dermed på lange sejlivede traditioner, hvor ledere og tillidsrepræsentanter er i stand til at håndtere potentielle og reelle konflikter med det samme. Forståelsen for og tilliden til dette samarbejde er en helt åbenlys forklaring på det lave konfliktomfang, konfliktstatistikken præsenterer i dag.
Konfliktløsningsmodellen skaber arbejdskontinuitet, og det er en hel afgørende faktor, når de danske virksomheder skal klare sig på et globalt marked præget af stor konkurrence.
Spekulation i dårlige arbejdsforhold
SAS-aftalen og den danske model
