S: Radikale snigløber den danske model med opbakning til EU-mindsteløn

Af Marianne Vind (S)
MEP

Efter måneders uklarhed og dansen om den varme grød melder de radikales Morten Helveg Petersen (R) nu ud, at partiet bakker op om en lovbestemt EU-mindsteløn.

Som socialdemokrat er jeg naturligvis skuffet over den radikale linje.

Især fordi Morten Helveg Petersen påstår, at man sagtens kan få en lovbestemt EU-mindsteløn uden at underminere vores danske arbejdsmarkedsmodel – og det er som bekendt svært at blæse og have mel i munden. 

Kun nøjes med det lovpligtige
I Danmark fastlægges løn i vores overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Men løn er ikke det eneste, som fastlægges.

Det gør også en lang række områder såsom pension, efteruddannelse, barsel og løn under sygdom.

Enten er Morten Helveg Petersen ubekendt med denne kendsgerning, eller også ignorerer han den, når han påstår, at en lovbestemt EU-mindsteløn ikke får indflydelse på vores danske model. 

Kommer en lovbestemt EU-mindsteløn til at omfatte Danmark, er det ikke svært at forestille sig en situation, hvor arbejdsgiverne kun nøjes med at betale, hvad der er lovpligtigt.

De vil melde sig ud af arbejdsgiverorganisationerne og undlade at levere på de mange andre rettigheder, der også fastlægges i vores overenskomster.

Dermed får vi et arbejdsmarked, hvor den sjette ferieuge, pension og barnets sygedage bliver til luksusgoder, fuldkommen uden for rækkevidde for dem, der tjener en mindsteløn. 

Lovbestemte lønninger
Selv om jeg ikke ønsker at se en lovbestemt EU-mindsteløn i Danmark, betyder det ikke, at jeg kategorisk afviser at hæve mindstelønnen i Europa.

Tværtimod har jeg gang på gang sagt, at hvis de sociale parter i medlemslandene bakker op om at hæve deres nationale mindsteløn, så skal jeg ikke stille mig i vejen for det. 

Jeg anerkender bare ikke, at en lovbestemt EU-mindsteløn er løsningen på det åbenlyse problem, at alt for mange europæiske lønmodtagere lever af alt for lidt.

For det er som bekendt i mange af de 22 EU-lande med lovbestemte mindstelønninger, at problemet med arbejderfattigdom er størst.

Lønningerne er derimod generelt set højest i Norden, hvor lønnen fastsættes via overenskomstforhandlinger frem for lov. 

Der bør handles
EU har længe manglet fokus på den sociale dimension. Derfor er jeg også enig i, at der bør handles. Desværre rammer en lovbestemt EU-mindsteløn ved siden af skiven.

Den vil nemlig kun dække fuldtidsansatte på det etablerede arbejdsmarked, og dermed vil det ikke komme platformsarbejdere, ansatte på nultimers-kontrakter eller ufrivilligt deltidsansatte til gavn.

Sigter vi kun efter at hæve mindstelønnen, forhindrer vi heller ikke at flere og flere fastholdes på mindstelønnen, sådan som man ser det i Tyskland.

Hvis lønnen fastlægges politisk, stiger den nemlig kun, når de politiske vinde blæser i dén retning.

En opadgående lønudvikling forudsætter, at vi har stærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, der jævnligt forhandler løn og arbejdsvilkår, uden at staten eller EU blander sig.

Det er solidaritet, der hæver lønnen og forbedrer vilkårene for alle. 

Vi har et fælles ansvar for at løfte fattige arbejdere ud af fattigdom. Det gør vi ikke med et uambitiøst forslag, der også ofrer vores danske model.

Tværtimod gør vi det ved at stå fast på, at netop vores danske model bør tjene som inspiration for EU-Kommissionen og andre medlemslande. 

debat@altinget.dk