S: Kontanthjælpsreformen virker

Af Leif Lahn Jensen
Arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne

De første resultater af regeringens kontanthjælpsreform så for nyligt dagens lys. Reformen trådte i kraft i starten af året, og personligt var jeg meget spændt på, om de gode og ambitiøse intentioner i reformen nu også ville slå igennem.

Med offentliggørelsen af beskæftigelsesministeriets første effektanalyse af reformens ungeintiativer har vi nu fået de første syn for sagen. Og for de unge mennesker peger pilen i den rigtige retning. Det er en rigtig, rigtig god nyhed.

Da kontanthjælpsreformen blev lanceret, var ét af hovedformålene nemlig at bryde den stigende tendens til, at unge mennesker kom på kontanthjælp. Der var mere end 50.000 unge i kontanthjælpssystemet, og mere end ni ud af ti af dem havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samtidigt kunne vi se, hvordan netop det at være kontanthjælpsmodtager er noget, der går i arv. 

Jeg mener, at det ville være et totalt svigt over for det danske samfund og især de unge mennesker, hvis vi ikke fik gjort op med det. Så selvom det egentlig er sund fornuft, var det alligevel udtryk for et markant skift i tankegangen, da beskæftigelsesministeren erklærede, at unge mennesker ikke skal være på kontanthjælp, men i uddannelse. Det lå helt centralt i tankerne omkring forhandlingsbordet, og det gennemsyrer også både den politiske aftale og naturligvis den efterfølgende lovgivning.

Uddannelse baner vejen
Det er en kæmpestor politisk opgave at give unge mennesker, der er på offentlig forsørgelse, hjælp til at komme videre og få et arbejde. Men det er til glæde for os alle, både den enkelte og samfundet, når det lykkes.

Her spiller uddannelse naturligvis en afgørende rolle. Derfor var en central del af kontanthjælpsreformen et uddannelsespålæg til unge under 30 år, der betyder, at de, der kan, skal starte på en uddannelse. Samtidig indførte vi en uddannelseshjælp til unge under 30 år og indførte nyttejob, så de uddannelsesparate unge skal arbejde for deres kontanthjælp. Redskaberne er generelt møntet på, at få flere unge kontanthjælpsmodtagere til at tage en uddannelse.

Nu kan vi så begynde at se effekterne. Siden reformen trådte i kraft 1. januar 2014, er antallet af unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp faldet med godt 6.000 personer. Og hvis man dykker videre ned i tallene, fortæller de, at andelen af unge, som går i gang med en uddannelse, er steget fra 12 til 15 procent. Den største stigning her ses blandt de 25-29-årige. Her er andelen steget fra otte til 15 procent.

Med andre ord kan vi se, at flere unge kommer i uddannelse og job, mens færre unge modtager kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Første base er nået
Det, vi ser, er altså de første tegn på, at kontanthjælpsreformen virker. Det er gode nyheder og helt klart bemærkelsesværdigt, at vi har vendt den rigtigt kedelige tendens, at flere og flere unge mennesker kom på kontanthjælp. Men det kan ikke stå alene. På den korte bane er jeg personligt rigtig glad, hver gang vi får et ung menneske væk fra kontanthjælp og enten i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Men nu er det afgørende, at de unge mennesker kan holdes fast i uddannelsessystemet. Det er et stort skridt, at de unge er kommet i gang, men de skal også blive der, gennemføre og komme i arbejde.

Al begyndelse er svær, og reformen er stadig relativ ny. Men alligevel ser vi positive tegn. Derfor mener jeg, det er en rimelig forventning, at vi vil se en stadig større effekt i takt med, at reformen får flere år på bagen.

Det skal vi naturligvis holde øje med. Derudover har vi et særskilt ansvar for at holde øje med den lille gruppe unge, der har forladt kontanthjælpssystemet uden at komme i hverken arbejde eller uddannelse. Det kan der være mange grunde til, men som regering skal vi samarbejde med de relevante aktører, have et klart fokus på eventuelle problemer og i sidste ende være klar til hjælpe, såfremt det bliver nødvendigt.

Alt i alt er det dog svært ikke at være positiv over for kontanthjælpsreformens effektanalyse af ungeinitiativerne. Det lykkes dog for Venstre og Enhedslisten, som ikke overraskende har været knap så imponerede.

Det undrer, når resultatet så entydigt peger på, at vi har knækket kurven og flere unge mennesker er startet på deres vej ind i arbejdsfællesskabet. Arbejdet er ikke slut, men det er en god begyndelse, der tyder på, at idéen om, at unge mennesker generelt ikke skal stå i kø i jobcenteret, men i stedet sidde på skolebænken, er ved at blive en realitet. 

debat@altinget.dk