Regeringen vil fravige normal skik: Intet løft af folkepensionen med store bededags-indgreb

Mens lønmodtagerne får flere penge, hvis regeringen fastholder at droppe store bededag, er der ingen ekstra penge til folkepensionister.

Det fremgår af regeringens lovforslag, der torsdag førstebehandles i Folketinget. Konsekvensen er, at forskellen mellem løn og folkepension kommer til at stige.

Normalt stiger overførselsindkomster som folkepension, omtrent i takt med at lønnen stiger. Men regeringen vil sløjfe den stigning i blandt andet folkepensionen, der ellers ville være blevet resultatet af at sige farvel til store bededag.

Manøvren møder kritik fra landets to største ældreorganisationer, Ældre Sagen med flere end 900.000 medlemmer og Faglige Seniorer med flere end 250.000 medlemmer.

”Ældre Sagen finder det ikke rimeligt, at pensionister og andre overførselsindkomstmodtagere fratages en regulering af ydelserne, specielt ikke på baggrund af den udhuling af ydelserne, der er sket på grund af den kraftige stigning i inflationen og en meget lav regulering,” skriver administrerende direktør Bjarne Hastrup i Ældre Sagens høringssvar.

Siden regeringens plan om at sløjfe store bededag blev præsenteret første gang i regeringsgrundlaget, er forslaget blevet mødt med kritik fra både fagbevægelsen, kirkelige organisationer og en række oppositionspartier i Folketinget.

Kort fortalt bliver satserne for folkepension og andre overførselsindkomster løbende hævet nogenlunde i takt med, at lønnen stiger. Og lønnen kommer til at stige, fordi arbejdstiden stiger, når helligdagen afskaffes fra 2024.

”Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning på reguleringen af indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid,” fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.

Neutraliseringen er ikke en del af selve lovforslaget om store bededag, men vil ifølge regeringen blive fremsat som et separat lovforslag.

Større forskel på løn og pension

Manøvren falder også Palle Smed, direktør for Faglige Seniorer, for brystet. Pensionisterne skal ganske vist ikke øge deres arbejdstid, eftersom de er på pension. Men:

”Grundprincippet i reguleringen af pensioner er og bør være, at pensionisterne følger lønudviklingen. Dermed fastholder man pensionisternes andel af den generelle velstandsstigning i forhold til lønmodtagerne,” lyder det fra Palle Smed.

Han peger på, at det vil gå ud over dækningsgraden, som er er et udtryk for, hvor høj en indkomst man har som pensionist sammenlignet med tiden, før man blev pensionist.

”Det vil de nuværende lønmodtagere skulle kompensere for ved stigende indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner,” pointerer han.

Minister: Derfor er det rimeligt

I et skriftligt svar lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at regeringen vil afskaffe store bededag for at kunne finansiere et løft af forsvaret og andre store velfærdsopgaver.

"Regeringen ændrer ikke ved det generelle princip om, at overførselsindkomster stiger i takt med lønudviklingen. Vi mener blot ikke, at forslaget om at afskaffe en helligdag i sig selv skal lede til en ændret regulering af indkomstoverførslerne. Det er ikke intentionen med forslaget. Derfor lægger vi op til at neutralisere den afledte effekt for overførselsindkomster," skriver ministeren og fortsætter:

"Vi beder folk i arbejde om at arbejde en dag mere. Personer, der modtager overførselsindkomst, bliver ikke berørt på samme måde. Derfor mener vi også, at det er rimeligt, at forslaget ikke i sig selv giver højere indkomstoverførsler."

Altinget har også spurgt, hvordan ministeren forholder sig til, at forslaget vil betyde, at dækningsgraden falder. Det har ministeren ikke svaret på.

Højere løn, men også højere arbejdstid

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, er det på sin vis naturligt, at overførselsindkomsterne i dette tilfælde ikke skal stige i takt med lønnen.

”Godt nok får dem i arbejde en højere årsløn, men de får også mindre fritid ud af det, så det er ikke for dem en gevinst uden omkostning,” siger han.

Økonomiprofessoren forklarer, at logikken bag den almindelige regulering af satserne er, at overførslerne skal stige, når timelønnen stiger, fordi den type af lønstigninger ofte hænger sammen med prisstigninger – og dermed højere udgifter for modtagere af overførselsindkomster. Det er imidlertid ikke tilfældet her, siger Bo Sandemann Rasmussen.

I den modsatte retning trækker ifølge økonomiprofessoren, at de fleste politikere normalt er enige om, at en offentlig ydelse som folkepension skal tilbyde danskerne en vis dækningsgrad. Altså at faldet i indkomst ikke skal være alt for stort, når man går fra lønindkomst til pension.

Rammer også dagpenge

Det er ikke kun i Ældre Sagen og hos Faglige Seniorer, man ser kritisk på regeringens plan om at sløjfe stigningen i overførselsindkomsterne. Det har tidligere været fremme, at de faglige organisationer med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i spidsen er bekymrede for effekten på dagpengene.

”FH finder det stærkt kritisabelt, at regeringen vil påføre overførslerne en mindre regulering, da det vil føre til højere økonomisk ulighed. Derudover vil fx dagpengemodtagerne forventes at skulle stå til rådighed én dag mere om året uden at blive kompenseret for det,” skriver FH i organisationens høringssvar.

”En mindre regulering vil således føre til en lavere kompensationsgrad for de mange medlemmer af a-kasserne, hvilket kommer efter en lang periode med mindre regulering og reduktion af dagpengenes værdi,” lyder det fra FH.

Også Danske A-kasser med direktør Verner Sand Kirk i spidsen er modstandere af regeringens forslag.

”Dagpengenes kompensationsgrad skal op, ikke yderligere ned,” skriver han i et høringssvar.

{{toplink}}

red@altinget.dk