Regeringen bruger usædvanlig forligsfinte med lovforslag om højere dagpenge

Regeringen bringer med sit seneste lovforslag om dagpenge nogle utraditionelle spilleregler på banen, når det gælder politiske forlig på Christiansborg.

Sådan lyder det fra Helene Helboe Pedersen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fremsat et lovforslag om at hæve dagpengene med op til 3.649 kroner om måneden og betale for det ved at sænke en dimittendsatsen for de unge nyuddannede. 

Forslaget stammer fra reformaftalen ”Danmark kan mere I” i januar, men er omfattet af dagpengeforliget med Venstre og Konservative, der er imod at sætte satsen op. Alligevel er forslaget nu fremsat og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at sætte det i kraft efter et valg.

”Det er en meget specielt at have en lovtekst, hvor en minister bemyndiges til at implementere den efter næste valg. Hvis den nuværende regering beholder magten, vil de med forslaget her kunne sige, at forliget er opsagt, så ændringen kan træde i kraft. Men for en borgerlig minister kan det betyde, at han eller hun kan blive tvunget til at gennemføre det. For Folketinget kan også tolke en bemyndigelse, som noget man skal,” siger Helene Helboe Pedersen og peger på, at en regering normalt bare ville opsige forliget.

"Det har man ikke gjort her. Men de fremsætter et lovforslag, som svarer til at opsige det. Det er det en noget speget anvendelse af både lovtekst og forligsnormer," forklarer hun.

Kan lægge en borgerlig regering i spændetrøje

Selv hvis magten skifter efter et valg, kan en eventuel kommende, borgerlig beskæftigelsesminister altså blive tvunget til at lade de højere dagpenge træde i kraft.

Helene Helboe Pedersen peger i den forbindelse på, at både Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er med i aftalen bag forslaget fra januar. Den aftale kan de ikke bare bryde, hvis en ny, borgerlig regering ønsker at forhindre de højere dagpengesatser i at blive en realitet. Og her skal der 90 mandater til. 

”De borgerlige partier, som var med i dagpengeforliget, kan lige nu ikke gøre ret meget andet end at pege på, at regeringen forsøger at begå forligsbrud,” siger hun.

{{toplink}}

Blå partier tavse

Hos Venstre ønsker beskæftigelsesordfører Hans Andersen ikke at kommentere lovforslaget, og det har heller ikke været muligt for Altinget at få en kommentar fra De Konservatives Rasmus Jarlov. 

Spørger man lektor i offentlig på RUC, Flemming Christiansen, er det dog set før, at en regering har fremsat forslag, selv om der ikke er opbakning i forligskredsen. Han peger på, at de borgerlige partier tidligere har brugt samme metode.  

"Det er ikke helt normalt, men der er fortilfælde. Efter valget i 2001 var der debat om modersmålsundervisning, som Venstre var gået til valg på at ændre. Anders Fogh kunne ikke få SF i folkeskoleforliget med på det, men fordi han havde annonceret idéen før valget, endte det med, at han forhandlede det udenom forligspartierne. Altså en slags betinget opsigelse, og det er også dét, som regeringen gør nu," forklarer han og fortsætter: 

"Men det vil være legitimt for de borgerlige partier at trække sig helt fra dagpengeforliget, hvis den her ændring bliver vedtaget af et flertal efter næste valg. Alternativt kan de også sige, at det nu er op til vælgerne, om der skal være flertal bag den her ændring."

Lovforslaget skal efter planen førstebehandles tirsdag.  

{{toplink}}

rb@altinget.dk