Reformer skaber grundlag for vækst og beskæftigelse

Det har været en periode med mange reformer, der skal skabe vækst og øge beskæftigelsen.

Det drejer sig om SU-reformen, der skal få de unge hurtigere igennem uddannelsen. Kontanthjælpsreform, der skal øge incitamentet til at gå i gang med en uddannelse for de unge og samtidig skal få kontanthjælpsmodtagere til at se mere positivt på at tage et job.

Der har været en tendens til, at mange er blevet lidt for kræsne, når der søges job, men hvis ikke man starter et sted, bliver det svært at få det job, man gerne vil have.

Det skal altid kunne betale sig at tage et job - også til mindstelønnen. Man skal huske på, at det giver frihed at have et arbejde, uanset hvilket arbejde man har. Et arbejde betyder, at der ikke er kontrol fra det offentlige. Man skal ikke stå med hatten i hånden ved et offentligt kontor, og det giver tilfredsstillelse og indhold i ens liv.

Derfor kan det ikke hjælpe at være kræsen. Man bør i stedet bruge et job eller en uddannelse som springbræt til det job, man gerne vil have. Det betyder også, at den indsats, der laves fra jobcentrene, skal være målrettet til virksomhederne og det behov, der er på arbejdsmarkedet.

Reform af arbejdsmarkedsuddannelser er næste skridt
Når man ser på indsatsen skal jobcentrene være målrettet på virksomhedskontakt. Medarbejderne på jobcentrene skal ud af deres kontor og opbygge et tillidsforhold til arbejdsgiverne. Der skal være en opsøgende indsats, hvor konsulenten skal tale med arbejdsgiverne, finde ud af, hvor der mangler arbejdskraft, og tilbyde virksomhederne den rette medarbejder.

Det medfører, at man også skal være klar til at give den ledige de rigtige kurser, der kan give arbejde, og den faglige viden, som arbejdsgiverne har brug for.

Det vil efter Dansk Folkepartis mening betyde, at arbejdsmarkedsuddannelserne skal reformeres. Vi skal af med den 6 ugers selvvalgte kursusform, og så skal den ledige tilbydes det rette kursus i samarbejde med arbejdsgiverne, uanset om det så er et kursus på 6 uger eller på 12 uger.

Derfor må den næste reform være en reform af arbejdsmarkedsuddannelserne, der bliver tilpasset det behov, det danske arbejdsmarked har brug for.

Indtil da skal jobcentrene ikke være så nervøse for den opsøgende kontakt til arbejdsgiverne. De skal være klar over, at jobcentrene også er til for at hjælpe dem med at finde den rigtige medarbejder. Jobcentrene skal gøre det klart, at de har gode ledige, der vil få den opkvalificering af faglig viden, som der er brug for.

Jobcentrene skal bruge de muligheder, der allerede i dag findes i dag. Det kan være hjælp med en praktikplads, brug af voksenelevordningen eller revalidering. Løntilskudsjob i private virksomheder med en aftale om et job bagefter er også et godt instrument.

Men vi må erkende, at løntilskud i det offentlige sjældent giver job. Det er dog en effektiv hjælp til dem, der vil tage en uddannelse - eksempelvis som pædagog - og ad den vej få indsigt i, hvad der skal arbejdes med.

Nye arbejdspladser med vækstplanen
Nu er der faldet vækstplaner på plads, og der er rigtig mange gode elementer i pakkerne.

Boligjobordningen, som regeringen først afskaffede for at finde penge til finansloven, hvilket de har fundet ud af koster arbejdspladser. Den genindføres efter pres fra blandt andet Dansk Folkeparti.

Det betyder øget beskæftigelse i byggebranchen, og allerede nu strømmer det ind med nye ordrer, og vi forventer dermed at se et kraftigt fald i ledigheden.

Forhøjelsen af reparationsgrænsen for skadede biler betyder mange nye arbejdspladser i autobranchen. Momsfradraget for virksomheders hotelovernatninger øges fra 50 til 75 procent, hvilket betyder øget omsætning og merbeskæftigelse i hotelbranchen. Målrettede lempelser af en lang række afgifter, der sænker virksomhedernes omkostninger, medfører bedre konkurrencedygtighed og dermed øget omsætning, der igen betyder, at virksomhederne får brug for mere arbejdskraft.

Lavere afgift på energi, emballage og procesenergi betyder også, at omkostningsniveauet sænkes og skaber konkurrencedygtighed.

Arbejdsgiverne skal også tage ansvar
Med alle de tiltag, der er lavet, må man også forvente, at arbejdsgiverne vil give en hjælpende hånd til at skabe øget beskæftigelse og dermed færre ledige. Vi må kunne forvente, at arbejdsgiverne nu vil hjælpe med at få flere danskere i arbejde frem for at blive ved med at hente arbejdskraft fra Østeuropa.

Skal vi have et Danmark i fremgang, må og skal vi trække læsset sammen. Arbejdsgiverne må tage et større ansvar for selv at være med til at uddanne den arbejdskraft, der er brug for. Der er rigtig mange virksomheder, der tager det ansvar, men der er alt for mange, der vælger den nemme løsning og siger, at "det er statens ansvar at sørge for, at der er kvalificeret arbejdskraft i Danmark".

Den holdning går ikke. Vi må alle tage et fælles ansvar. Vi kan ikke løse Europas problemer, men sammen kan vi løse Danmarks problemer.

debat@altinget.dk