Ny analyse: Sanktioner får ikke ledige hurtigere i job
PISK/GULEROD: Ledige kommer ikke tættere på job ved at blive trukket i ydelse, viser ny analyse, som Beskæftigelsesministeriet har lavet som opfølgning på kontanthjælpsreformen. Kommunerne er ikke gode nok til at anvende sanktionsreglerne, siger ministeren.
Omkring 100.000 gange sidste år blev en ledig på enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp trukket i ydelse, fordi de var udeblevet fra aktivering eller et møde på jobcentret - eller på anden vis ikke havde efterlevet de krav, som stilles til ledige.
Men myndighedernes sanktioner gør tilsyneladende ingen forskel i forhold til at skubbe ledige tættere på job.
Det fremgår af en ny effektanalyse af sanktionsreglerne, som Beskæftigelsesministeriet selv har lavet.
Effekten af at få en sanktion, som reducerer kontanthjælpen, får ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigere i job. Sanktionen har ingen signifikant effekt på den efterfølgende afgang til beskæftigelse, konkluderer analysen.
Analysen sammenligner dog kun beskæftigelsesfrekvensen for ledige, som sanktioneres, med ledige, som ikke sanktioneres. Dermed kan man ikke svare på, om eksistensen af sanktionssystemet i sig selv har en afskrækkende effekt, som bringer ledige tættere på job, fordi de i højere grad efterlever reglerne.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er dog også varsom med at konkludere ultimativt på den nye effektanalyse.
"Der er kun lavet få andre studier af effekten af sanktioner for kontanthjælpsmodtagere, men de studier indikerer - i modsætning til den her analyse - at sanktionerne har en positiv effekt," skriver han til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Sanktioner skærpet i 2014
Skærpelse af rådighedssanktionerne mod ledige har gennem en årrække været et hyppigt tema på den beskæftigelsespolitiske dagsorden. Den nye effektanalyse er en opfølgning på kontanthjælpsreformen fra 2014.
Her vedtog et bredt flertal i Folketinget en række ændringer af sanktionsreglerne. Blandt andet blev der indført skærpede sanktioner mod jobparate og uddannelsesparate ledige, som gentagne gange har forbrudt sig mod rådighedsforpligtelserne. For eksempel blev det muligt helt at fratage retten til deres ydelse i tre måneder.
Med kontanthjælpsreformen blev det også muligt at udstede punktsanktioner - det vil sige at trække mindre beløb i den lediges ydelse, hvis den ledige ikke overholder aftaler om jobsøgning eller undlader at registrere deres jobsøgningsaktiviteter på den såkaldte joblog.
Samtidig med ministeriets egen effektanalyse har Deloitte foretaget en kvalitativ analyse af kommunernes administration af sanktionsreglerne.
Denne analyse viser, at kommunerne selv oplever sanktioner som et virksomt redskab, men at der på tværs af kommunerne er et begrænset ledelsesmæssigt fokus på brugen af sanktioner. Det er ikke godt nok, mener ministeren.
"Kommunerne er ikke gode nok til at administrere sanktionsreglerne og prioritere området. Der bliver lavet for mange fejl, og der er stor forskel på, hvordan og hvor meget de enkelte kommuner bruger sanktionsreglerne," skriver han i en pressemeddelelse.
Neergaard: Kommuner skal administrere korrekt
Jørn Neergaard kræver mere ensartet brug af sanktionsreglerne.
"Vi skal have større kvalitet i kommunernes sagsbehandling og styrket borgernes retssikkerhed. I første omgang har jeg bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at sikre, at den nye viden og de konkrete anbefalinger fra de forskellige undersøgelser bliver bragt videre til kommunerne. Jeg har en klar forventning om, at kommunerne vil opprioritere området og sikre, at sanktionsreglerne bliver administreret korrekt."
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering holder i den kommende tid en række temamøder med kommunerne. Her vil styrelsen med udgangspunkt i de forskellige undersøgelser komme med anbefalinger til, hvordan kommunerne kan forbedre håndteringen af sanktionsreglerne.
Tidligere 3F-formand går ind i politik
Trekløver sætter fokus på robotteknologi og disruption
