Minister accepterer jobpræmie på 45.000 kroner til de forkerte
INCITAMENT: Beskæftigelsesministeren lever med, at jobpræmien kan gå til folk, der hele tiden har været i arbejde. Det er nødvendigt for at lette administrationen, lyder det. Socialdemokratiet kalder det ”principielt forkert”.
Der er ikke tale om en fejl, når sygemeldte får at vide, at de har ret til 45.000 kroner skattefrit, når de vender tilbage til deres arbejde.
Den jobpræmie, som skal motivere langtidsledige yderligere til at finde arbejde, rammer ellers også en gruppe mennesker, som hele tiden har haft et arbejde.
Men det er en bevidst overvejelse, lyder det fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
I et svar til Lennart Damsbo-Andersen (S) skriver ministeren, at det både var vigtigt ikke at udelukke nogen typer af ledige fra målgruppen og at sikre, at ordningen var nem at administrere.
”Med den nuværende ordning har vi fundet en god balance mellem at sikre, at ingen sygemeldte personer, der er i målgruppen for jobpræmie, bliver overset, og hensynet til en let administration,” skriver ministeren i sit svar til Lennart Damsbo-Andersen.
S: Det virker mærkeligt
Det giver socialdemokraten, der er medlem af Beskæftigelsesudvalget, dog ikke meget for.
”Det kan virke logisk, at ministeren siger, at det ikke handler om så mange, og det kan blive tungt at administrere. Men når det ikke handler om så mange, burde det også være muligt at få elimineret den gruppe,” siger Lennart Damsbo-Andersen.
Han kalder det principielt forkert.
”Det virker mærkeligt, at folk, der aldrig har været arbejdsløse, skal have en jobpræmie,” siger Lennart Damsbo-Andersen.
De lidt paradoksale udbetalinger bunder i, at der i loven om jobpræmieordningen står, at man kan komme i betragtning, hvis ens arbejdsgiver har modtaget refusion under et sygdomsforløb. Det sker, hvis man på grund af sygdom ikke kan arbejde fuld tid.
Formand for Borgerservice Danmark Jane Ussing skrev til ministeren for at gøre ham opmærksom på det, hun mener er spild af skattekroner. I et svar skriver beskæftigelsesministeren følgende:
”Ordningen er således tilrettelagt uden for mange undtagelser i forhold til, om en ydelse skal tælle med ved opgørelsen eller ikke. Dette er baggrunden for, at der ved fastlæggelse af målgruppen ikke skelnes mellem, om modtageren af sygedagpenge i en given uge har været uden for eller i et ansættelsesforhold, eller om sygedag pengene er udbetalt til den sygemeldte eller en eventuel arbejdsgiver.”
Et ekstra udtræk
Ministeren tilkendegiver i sit svar til Folketinget, at ordningen også kan have effekt på de sygemeldte.
”Der er under alle omstændigheder tale om personer, som har haft en svag tilknytning til arbejdsmarkedet – hvor jobpræmien netop kan give et ekstra incitament til at komme tilbage i beskæftigelse,” skriver ministeren.
Det er Jane Ussing lodret uenig i. Hun pointerer, at virksomhederne også kan få refusion, hvis medarbejderen arbejder eksempelvis 30 timer om ugen. Desuden får denne gruppe mennesker fuld løn hele vejen igennem.
”Man har ikke en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, når man har sin fulde løn. De her mennesker har et fast ansættelsesforhold. Det er derfor, deres arbejdsgiver har fået refusion,” siger Jane Ussing.
Hun mener, at man nemt kunne komme problemet til livs.
”Det burde være muligt at lave to udtræk fra it-systemerne, hvor man så, hvilke personnumre der alene er udbetalt refusion til i hele perioden, og hvilke der både er udbetalt refusion og sygedagpenge til,” siger Jane Ussing.
DF vil se tiden an
Bent Bøgsted, formand for Beskæftigelsesudvalget og beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, er knap så bekymret.
Han hæfter sig ved, at det stadig er en ny ordning, som skal have tid til at starte op. Derudover bakker han ministeren op.
”Jeg vil give ministeren ret i, at hvis man skulle undgå, at nogle enkelte uberettiget fik ret til jobpræmie, kan det blive vanskeligt at administrere,” siger Bent Bøgsted.
Du mener ikke, det er problematisk, at en lov påvirker andre end dem, den sigter på?
”Det kommer an på, hvor mange der har fået. Det har vi ikke overblik over. Jeg har i hvert fald ikke,” siger Bent Bøgsted og fortsætter:
”Efter sommerferien er vi nødt til at høre ministeren om, hvordan de første indberetninger ser ud. Så kan vi få et overblik over, hvor mange der uberettiget har fået, samt se på, om der er nogen, der skulle have haft, men ikke har fået.”
Han vil dog ikke give et bud på, hvor mange det i så fald skal være, før der er brug for at ændre reglerne.
Forventer ikke ændringer
Lennart Damsbo-Andersen ser dog ikke tegn til, at der er ændringer på vej.
”Med det svar, der er kommet, har jeg ikke nogen forventninger om, at der bliver ændret noget nu og her. Men det skal ikke afholde mig fra at arbejde på, at reglerne bliver ændret, når de skal revideres,” siger han.
Han vil således drøfte det med ministeren. Jane Ussing fra Borgerservice Danmark tvivler dog på, at det overhovedet kan lade sig gøre at ændre reglerne nu.
”Borgerne er varslet om, at de får pengene. Når der er givet tilsagn, tænker jeg ikke, det er muligt at ændre på det,” siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der er i udlandet.
Overblik: Her er anbefalingerne til bedre efteruddannelse
Forsker: Østarbejdere skaber problemer – i Østeuropa
