Lotto-økonomi på beskæftigelsesområdet

Af Mai-Britt Iversen
Rådmand i Aalborg Kommune

Jeg tror, de fleste borgere i dette land og langt de fleste politikere på Christiansborg går rundt med en tro på, at pengene, der skal hjælpe ledige a-dagpengemodtagere i arbejde, fordeles efter hvor mange ledige, der er i den enkelte kommune. Intet er mere forkert.

Der bliver tit talt om hvor mange millioner, der bliver brugt på beskæftigelsesområdet, og at det er vigtigt med gennemsigtighed på området.

Netop på dette område finder man uden tvivl den mest ugennemskuelige økonomi-model overhovedet.

Jeg vil vove den påstand, at der ikke findes en eneste politiker hverken i kommunerne eller i Folketinget, som kan forklare, hvordan beskæftigelsestilskudsmodellen for de forsikrede ledige reelt virker.

Modellen blev skabt, da kommunerne overtog indsatsen for a-dagpengemodtagere fra staten. Ideen med modellen var, at man ville skabe en model, der både tilskyndede kommunerne til at gøre en ekstra indsats, og som samtidig sikrede, at ingen kommuner fik bunden slået ud af kommune-kassen.

Ingen af delene har vist sig at holde. Modellen belønner ikke de kommuner, der har en positiv udvikling. Vi har i Aalborg fastholdt en høj beskæftigelse, bevaret en stor arbejdsstyrke, bekæmpet langtidsledighed og haft en relativ fornuftig ledighedsudvikling. Alligevel har vi mistet mere end 100 mill. kr. i tilskud de sidste tre år, og vi kan se frem til at miste yderligere 25 mill. kr. i 2013.

Tilskuddet afhænger af nabokommunen
Ved fordelingen af tilskuddet bliver vi holdt op mod nabokommunerne, hvor ledigheden falder, fordi der modsat Aalborg sker en stor tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Lidt sarkastisk kan man sige, at man har skabt en model, der belønner kommuner, hvor mange går på efterløn eller pension - eller i nogle tilfælde, hvor mange falder ud af dagpengesystemet.

Det uigennemskuelige system deler kommunerne op i vinder- og taberkommuner. Det er ikke småbeløb. I 2012 blev der flyttet ca. en halv milliard fra taber- til vinderkommuner. Der er tale om ren Lotto-økonomi.

Der er også kommuner, der får bunden slået ud af kommunekassen. 25 millioner om året er måske slemt i Aalborg, men tænk så på, at en mindre kommune som Kerteminde ifølge KL tabte mere end 20 mill. kr. i 2012. Det er 25 procent af deres samlede udgifter til området.

De fleste politikere er jo fornuftige mennesker - og jeg har efterhånden talt med mange om dette emne - både kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer. Vi har bl.a. haft besøg af Folketingets Kommunaludvalg, hvor vi har drøftet problematikken. Jeg har endnu ikke mødt en politiker, som ikke synes, modellen skal ændres. Men intet er hidtil sket.

Folketinget må handle nu
Jeg oplever således, at der er bred enighed om, at modellen ikke virker efter hensigten og bør ændres hurtigst muligt. Det burde også være enkelt. En sådan ændring vil ingen økonomisk betydning have for statskassen. Vi lægger jo ikke op til, at der skal bruges flere penge, men at midlerne fordeles retfærdigt og efter gennemskuelige principper.

Indtil en ny model er på plads, er der brug for, at Folketinget handler her og nu.

Der er ingen, der kan leve med, at det er fuldstændigt tilfældigt, hvor mange penge, der reelt er til rådighed for den enkelte borger, alt efter om man går ledig i en vinder- eller taberkommune.

Der er heller ingen, der kan leve med, at vi har et område, hvor det i praksis i den enkelte kommune er umuligt at budgettere med indtægterne.

Der ingen, der kan leve med, at der er kommuner, der får bunden slået ud af kommunekassen.

Jeg vil derfor opfordre Folketinget til at afbøde de værste konsekvenser af den nuværende model ved at indføre et loft over, hvor meget en kommune henholdsvis kan vinde eller tabe. Det kan f.eks. være et loft på maksimalt to procent af de samlede udgifter.

Det haster med en løsning - ikke for kommunernes skyld, men for de lediges.

debat@altinget.dk