Lavere ydelser får ikke kontanthjælpsmodtagere i job

Af Bent Bøgsted
Arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti  

Reform, reform, reform og endnu en reform. Der kommer den ene efter den anden. Mon ikke den almindelige dansker er ved at være træt af reformer.

Lige nu er det vækstpakken, der skal skaffe flere i arbejde. Op til 150.000 lover regeringen, velvidende at mange af de arbejdspladser skyldes forventninger til udviklingen på verdensmarkedet. Andre arbejdspladser er fra tiltag, der allerede er sat i gang.

Tilbage står måske 8.000 arbejdspladser, som regeringen prøver at skabe, blandt andet ved en kontanthjælpsreform. Men giver det nu også de arbejdspladser, der forventes? Desuden arbejdes der med en SU-reform, der også skal bruges til at finansiere vækstpakken.

Øget jobindsats frem for nedsatte ydelser
Det er nødvendigt at se på kontanthjælpsområdet - ingen tvivl om det. Men det skal gøres på den rigtige måde. Det løser ingenting blot at halvere kontanthjælpen, som Venstre og Konservative ønsker.

Dansk Folkeparti har sagt, at for os er ydelserne et problem. Regeringen vil skabe forsørgerpligt for samboende og taler om ligestilling, men det kan føre til, at unge ikke tør flytte sammen, hvilket kan medføre en eksplosiv stigning i socialt bedrageri.

Desuden er gruppen fra 25 til 29 år ikke at sammenligne med dem under 25 år. Man er nødt til at se mere på, hvad den enkelte har behov for og ikke bare generalisere. Det er nødvendigt at se på indsatsen. Hvorfor er der så stor forskel på den indsats, som bliver lavet i de forskellige kommuner. Sanktionsreglerne trænger til et gennemsyn og forenkling.

Det er nødvendigt at ændre på jobindsatsen. Jobvejlederne i kommunerne skal ud til arbejdsgiverne. De skal skabe en fortrolighed, der betyder, at arbejdsgiverne også vil være klar til at hjælpe med at få kontanthjælpsmodtagere i job. De skal have et kartotek med ud til arbejdsgiverne over de ledige, og aftaler man en ansættelse, skal der gives de nødvendige kurser. Det, tror jeg, vil være den rigtige tilgang til at få flere i job.

Kontanthjælpsmodtagere skal ikke betale erhervsskattelettelser
For Dansk Folkeparti virker det håbløst at koble en kontanthjælpsreform sammen med en sænkning af selskabsskatten. Man skal gå den anden vej. Se på, hvordan vi får lavet en ny reform, der hjælper kontanthjælpsmodtagere. Bliver der så en besparelse, kan man bagefter se på, hvordan den så skal bruges målrettet på tiltag, der skaber job.

Det er ikke rimeligt, at de svage skal betale for en sænkning af selskabsskatten. Det vil kun medføre social skævhed. Derfor skal vi se på den indsats, der laves for kontanthjælpsmodtagere. Det kan være lige fra en reel jobformidling til at arbejde på en holdningsændring blandt kontanthjælpsmodtagere.

Det forholder sig sådan, at hvis man har et arbejde, er man mere frit stillet, end når man er på kontanthjælp. Den frihed skal de lære at sætte pris på.

Det er sundt for kontanthjælpsmodtagere at have noget at stå op til. Derfor er det nødvendigt med en opstramning af aktivering eller en form for nyttejob. Den største skade, man kan lave for en kontanthjælpsmodtager, er at være ligeglade med dem. Bare at lade dem side hjemme er roden til ondt og kan give de unge en psykisk belastning.

Dette kan betyde, at de bliver ligeglade med sig selv, oprydning betyder måske ikke så meget længere, og deres eget selvværd er også i fare. Samtidig betyder det, at det nok ikke lige er dem, arbejdsgiveren har lyst til at ansætte.

Genindfør loft på kontanthjælp
Dansk folkeparti har sagt, at vi ønsker loft over kontanthjælp genindført, og det samme med starthjælp og introduktionsydelse. Dansk Folkeparti har den klare holdning, at man ikke skal kunne få mere ud af at være på kontanthjælp end at tage et job til mindstelønnen.

Desuden skal det ikke være økonomisk attraktivt for indvandrere at søge til Danmark. Her har vi desværre set en kraftig stigning i antallet, der kommer til Danmark, efter at regeringen afskaffede starthjælpen. Det er ikke rimeligt, og det skal stoppes igen. Indvandrere udgør en stadig stigende andel af kontanthjælpsmodtagere, og derfor er det nødvendigt at få det ændret. Der er mange, der har behov for at få stillet krav for at være berettiget til kontanthjælp.

Det er måske et spørgsmål om, at kontanthjælpsmodtagere skal være i aktivitet hver dag i et samfundsnyttigt job. Det kan være et spørgsmål om, at indvandrere, der kommer til Danmark, skal på starthjælp, og når de så kan få tilkendt kontanthjælp, skal de lave et samfundsnyttigt arbejde 15 timer om ugen for at være berettigede til kontanthjælp.

Kort sagt har vi med kontanthjælpsreformen en stor hovedopgave, nemlig at se på indsatsen for den enkelte og finde den korteste vej til arbejdsmarkedet.

debat@altinget.dk