Ikke mere kontrol, tak!
DEBAT: Det helt centrale formål er at få ledige i varig beskæftigelse. Det løser skrappere rådighedskrav og mere kontrol ikke, skriver Kim Simonsen, forbundsformand i HK/Danmark.
Af Kim Simonsen
Forbundsformand, HK/Danmark
Debatten om indretningen af beskæftigelsessystemet er i fare for at tage en kedelig drejning. Både Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og KL er meget optagede af at få flyttet rådighedsvurderingen fra a-kasserne til kommunerne. Og de er optagede af at stramme de i forvejen meget stramme rådighedsregler.
Erasmus Montanus-logikken hos de to organisationer er, at når a-kasserne begår meget få fejl i sagsbehandlingen, er det ikke fordi, de er dygtige til deres job, men fordi de er for lempelige, når de rådighedsvurderer ledige medlemmer.
Når kommunerne omvendt har markant flere fejl i deres rådighedsvurdering af kontanthjælpsmodtagere, er det pludselig fordi, de er dygtige. Og derfor skal de så også rådighedsvurdere dagpengemodtagere.
Skal vi i a-kasserne lave flere fejl i rådighedsvurderingen for at være kvalificerede til at udføre opgaven?
Det giver jo ingen mening.
DA og KL burde se på virkeligheden
Skrappere kontrol, af om de ledige er til rådighed for arbejdsmarkedet, skaffer ikke job. Og job er, hvad der er brug for. Både DA og KL burde se på virkeligheden, der er ret så bedrøvelig set fra HK's synspunkt:
Arbejdsgiverne bruger stort set kun jobcentrene til at rekruttere arbejdskraft til offentligt støttede stillinger såsom fleksjob, løntilskudsjob eller lignende. Ikke til at rekruttere ganske almindelig arbejdskraft, vi ellers har rigeligt af. Grunden hertil er bl.a., at jobcentrene har nedprioriteret samarbejdet med de lokale arbejdsgivere om at få ledige uden andre problemer end ledighed i job igen. Den opgave er overladt til en død søgemaskine på jobnet.dk.
750.000 job er ledige hvert år, men kun en brøkdel af dem bliver besat via hjælp fra beskæftigelsesystemet. HK har nu for fjerde år i træk taget temperaturen blandt vores ledige medlemmer. Og dén undersøgelse taler for sig selv: Mindre end 10 procent af HK's ledige har prøvet at få formidlet kontakt til en arbejdsgiver.
Heller ikke selv om ledighedsperioden har været lang. Og heller ikke selv om man har gået linen ud og mistet retten til dagpenge. End ikke akutjobpakken har betydet, at HK's langtidsledige fik formidlet kontakt med en arbejdsplads, selv om arbejdsgiverne havde lovet at finde job til dem.
Vi kan konstatere, at arbejdsgiverne alt for sjældent benytter beskæftigelsessystemet, når de skal rekruttere ny arbejdskraft. Vi kan konstatere, at jobcentrene bruger 3/4 af tiden foran computeren til administrativt arbejde og kontrol.
Min holdning er: Et nyt system skal være meget bedre til at formidle kontakt med en ny arbejdsgiver, så perioden uden arbejde bliver så kort som muligt. Og vi skal forbedre samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder og a-kasser, så vi får de mest sårbare ledige med.
Skrappere rådighedskrav giver ikke mening
Frugtesløse strukturdiskussioner om, hvor rådighedsvurderingen skal ligge, fjerner fokus fra det vigtige: At få ledige i job hurtigt og effektivt. Og skrappere rådighedskrav giver ikke mening i et system med bare to års dagpengeret, tab af indtægt, en usikker fremtid og voldsomt skærpede genoptjeningskrav. De ledige HAR fattet pointen, at de skal søge arbejde. Det vil skrappere rådighedsregler ikke ændre på.
For første gang i mange år er der håb om, at vi får nytænkt beskæftigelsessystemet, så dets primære formål er at bringe ledige i arbejde igen og helst med varig beskæftigelse, frem for på kryds og tværs at kontrollere om de ledige misbruger dagpengeretten.
Håbet er lysegrønt.
Carsten Koch skal bruge erfaringerne fra a-kassernes gode samtaler
Nødvendigt med ensartet sanktionssystem
