Hvad vil arbejdsgiverne?
DEBAT: Regeringsgrundlaget siger, at "eventuelle merudgifter hermed finansieres af trepartsforhandlingerne". Men hvad vil regeringen og arbejdsgiverne i de kommende forhandlinger, spørger Morten Kaspersen, forretningsordfører i 3F's a-kasse.
Af Morten Kaspersen,
forretningsordfører i 3F's a-kasse
Det nye regeringsgrundlag er på én gang lovende og ukonkret, når det gælder centrale forhold på fremtidens arbejdsmarked.
Regeringen vil bl.a.: sikre, at større ændringer på beskæftigelsesområdet forberedes grundigt, lægge mere vægt på resultater frem for efterlevelse af proceskrav og skabe flere frihedsgrader i beskæftigelsesindsatsen.
Det er lige til at få armene op over hovedet, indtil den sidste, vigtige linje læses i regeringsgrundlaget: "Eventuelle merudgifter hermed finansieres af trepartsforhandlingerne." Okay.
Dette er ikke en klagesang over, at man ikke "sender flere penge". Jeg mener absolut, at der er plads til forbedringer inden for de gældende økonomiske rammer. Men ud over regeringen og os i fagbevægelsen er den tredje part i forhandlingerne arbejdsgiverne.
Hvad vil de mon i forhold til disse spørgsmål?
Arbejdsgiverne og den danske model
Vi står foran først overenskomstforhandlinger på det private område og derpå de bebudede trepartsforhandlinger til foråret.
Vi ved, at arbejdsgiverne vil holde lønnen i ro. Det vil de hver gang, uanset at cheflønningerne - ifølge en nylig undersøgelse fra Berlingske Nyhedsmagasin - i de 20 største virksomheder på Fondsbørsen er øget med 400 procent siden 1994!
Når det gælder sikring af den danske model og kamp mod social dumping, virker A-siden ikke ovenud ivrig.
Regeringen peger ellers rigtigt på, at arbejde i Danmark skal udføres på danske vilkår. Det sker ikke uden en større indsats fra myndighederne, bl.a. ved at afsætte flere midler til offentlig kontrol. Hvem skal betale for det?
Hvad vil parterne give?
Vi har både ledige og medlemmer i arbejde, der har behov for at dygtiggøre sig. De skal have kompetencerne, så de også i fremtiden kan få job. Her strammede VK-regeringen i dens sidste tid gevaldigt for uddannelsesmulighederne. Konsekvensen har været, at der alene inden for industriens område er sket et fald på hele 75 procent i lediges brug af seks ugers selvvalgt uddannelse fra 2010 til 2011. Regeringen vil drøfte med parterne, hvordan voksen- og efteruddannelsesindsatsen kan styrkes. Tak for den gode vilje, men hvem skal betale for det?
Regeringen har udskudt halveringen af dagpengeperioden, så det træder i kraft den 1. januar 2013 i stedet for VKO-aftalens mål om 30. juni 2012. Det giver et halvt års pusterum, men formentlig intet andet end det!
Vi kunne godt tænke os, at uddannelse med perspektiv blev en del af mulighederne for de ledige. Det er der ikke lige lagt op til - med mindre parterne selv kan finde pengene.
Sådan er melodien - igen og igen.
Vi ved, at regering og arbejdsgivere opfordrer til løntilbageholdenhed og til at øge den samlede arbejdstid. Vi ved, at lønmodtagerne er blevet skåret voldsomt ned på efterløns- og dagpengeforringelser. Spørgsmålet er enkelt: Hvad vil regeringen og arbejdsgiverne give i de kommende forhandlinger?
Prøv arbejdsmarked gratis i 14 dage
- Artikler
- Debat
- Politisk kalender
- Spørgsmål og svar
