Historien om seniorførtidspension giver kun den halve sandhed

Af Carsten Riis,
socialpolitisk konsulent i HK/Danmark

Vi har endnu til gode at få beskæftigelsesministerens samlede vision for, hvordan nedslidte lønmodtagere sikres en anstændig tilværelse og en social tryghed, såfremt efterlønsordningen bliver afskaffet.

I sandhedens interesse er der brug for en debat af hele den pakke, regeringen har på tegnebrættet, målrettet nedslidte lønmodtagere. Historien om den hurtige og meget lidt bureaukratiske seniorførtidspension er et politisk quick-fix og kun den halve sandhed om, hvad nedslidte lønmodtagere har i vente, såfremt regeringen får flertal for sine forslag.

Debatten om afskaffelse af efterløn og indførelse af seniorførtidspension kører i et forum, medens forslag om ændringer af fleksjobordningen kører i et andet forum. Måske bekvemt for ministeren, men offentligheden får dermed ikke præsenteret den fulde sandhed på samme tidspunkt. Kun fragmenter, man så selv må stykke sammen.

Men de to forslag hænger tæt sammen. Som forbundne kar. Øger man målgruppen for fleksjobordningen, som det er intentionen, vil det betyde, at langt færre kommer på førtidspension.

Intentionen er den, at fleksjob skal tilbydes alle, som blot har en lille rest af arbejdsevne tilbage. Kan du arbejde en time om ugen, hedder det fleksjob, ikke førtidspension.

Og hvad er så problemet med det? Fleksjob er jo en god ordning, som sikrer borgerne en rimelig indkomst. Korrekt - men ikke når man er over 60 år.

Stort set ingen fleksjob til seniorer
Problemet er det, at borgere over 60 år reelt ikke kan gøre brug af fleksjobordningen, hvis de ikke kan forblive på deres hidtidige arbejdsplads indtil folkepensionsalderen. Der oprettes stort set ikke nye fleksjob til seniorer. Jobåbningerne er ikke-eksisterende, og det er særdeles usikkert, hvor mange som kan forblive hos samme arbejdsgiver til de bliver omkring 70 år.

I dag kan ledige fleksjobbere over 60 år få fleksydelse, hvis de ryger ud af deres job. De er dermed sikret til folkepensionsalderen. Med afskaffelse af efterlønnen, og dermed også afskaffelse af fleksydelsen, forsvinder dette sikkerhedsnet.

Gennemføres regeringens oplæg, har de ledige fleksjobbere, over 60 år, seks måneder på ledighedsydelse til at finde et nyt arbejde. Lykkes det ikke, ryger man helt ud af forsørgelsesordningerne og har dermed ingen indtægt, indtil man kan komme på folkepension.

Ikke syg nok - ikke rask nok
Vi har desuden en gruppe nedslidte medlemmer, som ikke er syge nok til at få et fleksjob, men som heller ikke kan klare et ordinært arbejde. Hvad er der så til denne gruppe? Svaret er kort - ingenting.
Kan man eksempelvis kun arbejde omkring 25 timer om ugen, får man ofte afslag på fleksjob, med den begrundelse, at man ikke er i målgruppen for fleksjob. Seniorførtidspension kan slet ikke komme på tale, idet der kun kan tildeles førtidspension, når man ikke er i stand til at klare et fleksjob.

Jagten på arbejdskraft går for vidt
Så facit for de nedslidte seniorer er:

Ingen indkomst hvis du ikke kan skaffe dig et fleksjob.
Ingen indkomst hvis du ikke er nedslidt nok til et fleksjob.
Kun seniorførtidspension hvis du har en totalt invaliderende lidelse.

Jagten på nye arbejdskraftpotentialer er gået for vidt. Mantraet om at øge udbuddet med mere tilgængelig arbejdskraft har nået nye højder og er ved at ligne en karikatur.

Den fulde sandhed om regeringens to forslag er en historie om at gøre livet surt, usikkert og utrygt for ældre lønmodtagere. Mange har været på arbejdsmarkedet i 40-45 år og er endnu ikke slidt 100 procent ned, "kun" delvist. Nu skal den sidste dråbe arbejdskraft presse ud af citronen - også selv om ingen arbejdsgivere kunne drømme om at købe denne arbejdskraft.

debat@altinget.dk