Giv virksomhederne de højtuddannede på tilbud
DEBAT: Antallet af ledige akademikere bliver ved med at stige. Der er behov for nytænkning, og derfor lancerer Akademikerne et nyt vækstoplæg, der skal imødegå problemet. Det skriver Finn R. Larsen, formand for Akademikerne.
Af Finn R. Larsen
Formand for Akademikerne
De danske virksomheder har behov for mere viden for at kunne vokse og skabe vækst. Alligevel vokser køen af ledige akademikere. Én ting er nemlig at uddanne nok universitetskandidater, noget andet er at sikre, at erhvervslivet er klar til at tage imod dem.
Akademikerne foreslår derfor i sit nye vækstudspil en løsning, som styrker virksomhedernes lyst til at gøre brug af flere højtuddannede.
Virksomhedernes manglende efterspørgsel på akademikere spiller allerede en hovedrolle i den aktuelle debat om kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Regeringens kvalitetsudvalg anbefaler, at universiteternes indretning og struktur i højere grad erhvervsrettes og tilpasses arbejdsmarkedets behov. Samtidig fastslår Produktivitetskommissionen, at vidensniveauet i den private sektor skal løftes, hvis Danmark forsat skal kunne bevare sin velfærd og velstand.
Efterspørgsel kommer ikke af sig selv
Problemet er, at alt for mange virksomheder i dag misser, at ansættelsen af højtuddannede er en vej til at opnå denne viden og værdi.
De fleste virksomhedsledere ønsker at udvikle deres virksomhed og tjene flere penge. Det gør mange af dem godt, men de benytter selvfølgelig kun de værktøjer og veje til indtjening, som de har kendskab til. Størstedelen af de danske virksomheder har ingen erfaring med at trække en højtuddannet ind i virksomheden for at hjælpe med at skabe nye produkter, komme ud på nye eksportmarkeder eller måske strømline administration, markedsføring og logistik.
Efterspørgslen kommer ikke af sig selv. Det er derfor nødvendigt at åbne virksomhedernes øjne for, at en akademiker måske er det værktøj, der skal til for at udvikle netop deres virksomhed.
Samfundsudfordringen er til at få øje på. I årevis er der skruet op for produktionen af universitetskandidater ud fra en tankegang om, at udbuddet skaber sin egen efterspørgsel. Konsekvensen lige nu er en fastgroet dimittendledighed på omkring de 30 pct.
Uddannelsessatsningen medfører, at arbejdsstyrken udvides med 10.000 ekstra akademikere om året, men i disse år skabes der kun 7.000 nye akademikerstillinger. Der er altså brug for at skabe yderligere 3.000 private job til højtuddannede om året for at indløse erhvervslivets produktivitets- og vækstpotentiale.
Et nyt vækstoplæg
Derfor lancerer Akademikerne i sit nye vækstoplæg: ”Virksomheder i vækst – 27 forslag der skaber vækst og produktivitet i virksomhederne” en veldokumenteret løsning, der sikrer en bedre brobygning mellem erhvervslivet og de ledige højtuddannede.
Der er ikke brug for nye økonomiske midler. Der er brug for, at politikerne tager initiativ til at skalere en succes op, så den får et meget større omfang. Opskriften lyder helt enkelt: Der kan årligt skabes 3.000 nye jobs til højtuddannede, hvis 60 erhvervskonsulenter på landsplan lokalt opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale og udforme en målrettet udviklingsplan.
Sideløbende med dette anvendes de 116 millioner kroner, der ifølge Koch-udvalget bruges på akademikernes 6-ugers selvvalgt uddannelse, til at etablere en jobskabende vækstpilotordning, så virksomheder med ingen eller få højtuddannede ansatte i en intro-periode kan få tilskud til 50 procent af lønnen.
Der er et voksende behov for at skabe bedre sammenhæng mellem universitetsuddannelserne og arbejdsmarkedet. Men vi skylder også at sikre, at hele erhvervslivet bliver en del af løsningen.
SF: Godt reformudspil - som Venstre ikke skal have lov til at ødelægge
