Flere unge faglærte
DEBAT: De unge har forstået, at flere skal have en videregående uddannelse. Men det må ikke ske på bekostning af erhvervsuddannelserne. Vi får brug for faglært arbejdskraft, hvis vi vil sikre kvaliteten af den produktion, som Danmark skal leve af, skriver Hans Halvorsen (S).
Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune
Jeg faldt for nylig over en artikel i Ugebrevet A4 under overskriften "Sejere at være forsker end faglært". Og det var barsk læsning. Det viser sig nemlig, at de unge vurderer det faglærte arbejde som lavstatus, og der er tegn i sol og måne på, at det afspejler sig i deres uddannelsesvalg.
På landsplan har erhvervsuddannelserne de seneste år kæmpet med både dalende interesse og frafald blandt de unge. Alene de seneste fem år er frafaldet fordoblet. Det er der selvfølgelig flere forklaringer på. Udsigten til ikke at kunne få en praktikplads tager modet fra mange af de unge, så de slet ikke søger ind eller falder fra undervejs.
Flere praktikpladser
Vi mangler 10.000 praktikpladser på landsplan. Alene her i Aarhus mangler hver tiende en praktikplads. Selvom nogle af de unge falder fra, fordi de ikke er uddannelsesparate eller har svært ved at begå sig på en arbejdsplads, så må det ikke blive deres eget problem. De skal have en reel chance, og vi er simpelthen nødt til at skabe nogle bedre betingelser, hvis vi vil have flere unge til at gennemfører en erhvervsuddannelse. At skulle stoppe midt i sin uddannelse, fordi man ikke kan få en praktikplads, svarer jo til, at man skal stoppe midt i 1. g, fordi der ikke er flere penge til undervisning og bøger.
Det kræver noget særligt
Noget af det, der kan afhjælpe praktikpladsmanglen, er uddannelsesklausuler, som forpligter virksomhederne til at løfte deres sociale og uddannelsesmæssige ansvar, hvis de vil bygge og renovere for kommunerne. Og kombineret med partnerskabsaftaler mellem kommunerne og brancheorganisationerne bevæger vi os et skridt i den rigtige retning.
Men vi er også nødt til at kigge på selve uddannelsesforløbet på erhvervsskolerne og den støtte, som uddannelsesvejlederne kan tilbyde. Her ved jeg, at uddannelsesvejledernes vurdering af de unges uddannelsesparathed, inden de starter, har haft en positiv indvirkning på de unges motivation og tro på, at de er i stand til at gennemføre uddannelsen. For det kræver nemlig noget særligt af de unge at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Svært at begå sig i en voksenverden
Vi ved, at mange unge vælger en gymnasial ungdomsuddannelse, fordi det giver dem mulighed for at følges med vennerne og fortsætte det kendte ungdomsliv fra folkeskolen. Og vi ved, at det skræmmer mange af de unge, der vælger en erhvervsuddannelse, at de allerede efter et halvt år skal begå sig på en arbejdsplads og i en voksenverden. Vi skal derfor i langt højere grad tænke i mentorordninger, mere individuelle grundforløb og forbedringer af de sociale miljøer, hvis vi vil tiltrække og fastholde de unge på erhvervsuddannelserne.
Der skal med andre ord sættes ind på flere områder, hvis vi vil ændre de unges holdninger til det at tage en erhvervsuddannelse og vælge en fremtid som faglært tømrer, murer, bager eller kok. Og det er stærkt nødvendigt, at vi får vendt udviklingen. De faglærte spiller nemlig en helt central rolle, når det handler om at sikre kvaliteten af den produktion, som Danmark skal leve af i fremtiden.
DM i Skills 2013 afholdes i Aarhus
Som ansvarlig rådmand for social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune har jeg arbejdet på at få DM i Skills til Aarhus. Og det er nu lykkedes. Vi har lige overtaget værtskabet for 2013. Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser er en oplagt mulighed for at motivere de unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, og anerkende dem for deres faglige kunnen.
Ligeledes er det en mulighed for at give folkeskoleleverne en håndgribelig forståelse af, hvad erhvervsuddannelserne kan tilbyde. Og det er netop forståelsen af, hvordan uddannelse kan omsættes til produkter, der er motiverende og forhåbentlig får flere unge til at se sig selv i et fremtidigt job som mekaniker, social- og sundhedshjælper eller anlægsgartner.
Lykken er selvfølgelig ikke gjort med et DM i Skills, men hvis vi skæver til Odense Kommune, som de seneste to år har været vært for arrangementet, så har der her - som det eneste sted i landet - været en tilgang til erhvervsuddannelserne på 5-10 procent. Måske på grund af DM i Skills.
Alle sejl skal sættes
DM i Skills eller ej - alle sejl skal sættes, så vi får motiveret alle unge til uddannelse, og så vi generelt får løftet arbejdsstyrken op i en højere uddannelsesliga. Hvis dette ikke sker, vil der om ti år være en ubalance mellem uddannelsesniveau og efterspørgsel.
Vi får hårdt brug for unge med en videregående uddannelse, men vi får ligeså hårdt brug for faglært arbejdskraft, der kan omsætte ideer til produktion. Viden alene er nemlig ikke nok til at styrke Danmarks position i den internationale konkurrence.
