Et højere uddannelsesniveau er helt centralt
DEBAT: Der er brug for flere med videregående uddannelse i bygge- og anlægsbranchen samt flere merkantile fag på erhvervsuddannelserne, skriver Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Af Louise Pihl Afdelingschef, Dansk Byggeri
Alle vestlige lande har de seneste år oplevet en kraftig stigning i antallet af unge på de videregående uddannelser. Den generelle uddannelsesvækst har også ramt Danmark, og flere og flere unge får en videregående uddannelse - fra 2-årige erhvervsakademiuddannelser til 5-årige universitetsuddannelser. Og uddannelse gavner både den enkelte og samfundet som helhed. Højtuddannede øger effektiviteten i virksomhederne, og mange brancher er efterhånden blevet så komplicerede, at det er en stor force at have medarbejdere med videregående uddannelse.
Men bygge- og anlægsbranchen har ikke rykket sig synderligt, mens andre brancher og sektorer har oplevet en stor vækst i uddannelsesniveauet. Vi har stadigvæk 30 % ufaglærte, 60 % faglærte og 10 % med en videregående uddannelse. Sådan har det været siden 90'erne. Samtidig bliver branchen udsat for øget konkurrence på prisen, på arbejdsmiljøet og på krav i udbud og liciteringer. Vi har, som alle andre brancher, også brug for de kompetencer og forbedringer, der følger med et højere uddannelsesniveau.
Det handler helt præcist om, at vi må ommøblere på vores medarbejdersammensætning og tænke nye fag og discipliner ind i vores eksisterende fag. Vi skal have færre ufaglærte og flere med en videregående uddannelse. Og så må vi ikke glemme, at de faglærte - tømrerne, murerne - håndværkerne - de er vores kernearbejdskraft. Det er på tide, at vi tænker nogle flere merkantile fag ind i erhvervsuddannelserne, så vi ruster de unge til den kompleksitet, der er forbundet med at være håndværker i dag - både som mester og som svend. Fag, der kan støtte den enkelte svend, når han går ud og repræsenterer sin virksomhed ude hos kunderne, og fag, der kan støtte de faglærte, der ønsker at åbne egen virksomhed. Det er merkantile fag, som salg og markedsføring, virksomhedsdrift og iværksætteri, der med mange fordele kan tænkes ind i vores eksisterende erhvervsuddannelser.
Fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2020 vil mangle 3000 medarbejdere med en erhvervsakademiuddannelse og 1000 medarbejdere med en professionsbachelor uddannelse i bygge- og anlægsbranchen. Rekrutteringsgrundlaget for disse uddannelser er primært de håndværksuddannede - og der færdiguddannes 3200 håndværkere hvert år. Flere internationale undersøgelser - blandt andet Eurobarometer 2011 fra EU-Kommissionen, viser, at muligheden for at læse videre efter en erhvervsuddannelse, er helt central for erhvervsuddannelsernes image. Det vil derfor være en stor fordel for erhvervsuddannelserne på bygge- og anlægsindgangen, hvis vi breder paletten af relevante erhvervsuddannelser ud. Her er også en mulighed for at tilføre branchen de mere merkantile kompetencer, der kan styrke vores virksomheder i et konkurrenceudsat marked. Derfor arbejder vi i Dansk Byggeri for en erhvervsuddannelse, der knytter byggeviden og det merkantile felt sammen, så unge faglærte får flere videreuddannelsesmuligheder og kan bibringe branchen ny viden. Verden forandrer sig konstant, og det skal både brancher og uddannelser reflektere.
