Eksperter: Fleksjob er en succes, men eftersyn skal sætte fokus på systemknasterne

Af Helle Holt, Thomas Bredgaard m.fl.
Se alle indlæggets forfattere i faktaboksen nede i artiklen

Fleksjobordningen er en unik dansk opfindelse, og den er på mange måder en succeshistorie. Fleksjob er langvarige, ofte permanente ansættelser, hvor medarbejderen udfører ordinært arbejde, og ansættelserne følger kollektive overenskomstbestemmelser. I fleksjobbet tilpasses arbejdsopgaverne og arbejdstiden til den ansatte i stedet for, at den ansatte skal tilpasse sig jobbet.

Fleksjobordningen giver derfor mennesker med en nedsat arbejdsevne en mulighed for beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og for at bidrage til arbejdsfællesskabet.

Fleksjobordningen skal nu igennem et politisk serviceeftersyn. Vi vil ud fra forskningen om fleksjob fremhæve, hvad der virker, og hvad der kan forbedres i ordningen.

For undersøgelser har vist, at de mennesker, der er ansat i et fleksjob, vurderer fleksjobordningen overordentlig positivt. De fortæller samstemmende om en glæde ved at være en del af arbejdsmarkedet, at bidrage til samfundet og at være en del af arbejdsfællesskabet. Undersøgelser viser også, at personer i fleksjob overordnet finder, at der er en overensstemmelse mellem deres arbejdsevne og de jobkrav, der stilles til dem på arbejdspladsen, og at deres eventuelle skånevilkår respekteres af ledere og kollegaer.

De fleksjobansatte kan dog ikke genkende forestillingen i lovgivningen om, at deres arbejdsevne med tiden vil forbedres, og de dermed kan øge antallet af arbejdstimer i fleksjobbet. Tværtimod har de fleste en oplevelse af, at deres helbred, og dermed deres arbejdsevne, kun bliver dårligere med tiden.

Udfordringer skal adresseres
Jobcentrene er centrale i udmøntningen af fleksjobordningen. Det er jobcentrene, der visiterer til fleksjob, og det er jobcentre, der kan hjælpe med at finde det rette fleksjob. Det sidste er centralt, da især mennesker med en nedsat arbejdsevne har behov for hjælp til at finde fleksjobbet og få det oprettet med de rette skånevilkår.

Jobcentrene ser fleksjob som en ordning, der har formået at flytte mennesker, der ellers ville have været på offentlig forsørgelse, i beskæftigelse. Det anser de som en gevinst for alle, og det understøttes af effektevalueringer.

Arbejdsgiverne har også taget ordningen til sig. En ansættelse af en medarbejder i fleksjob har vist sig at være godt for arbejdspladsens generelle rummelighed, og den bidrager ligeledes til arbejdspladsens image som socialt ansvarlig. Det er også lykkedes at få ansat mennesker med meget få ugentlige arbejdstimer.

Der er imidlertid fire konkrete udfordringer, som serviceeftersynet af fleksjobordningen bør adressere. Det handler blandt andet om at skaffe flere fastholdelsesfleksjobs, sikre bedre muligheder for udvikling i fleksjobbet og skabe gennemsigtighed i visitationsprocessen. 

LÆS OGSÅ: Vibe Klarup: Ny fleksjobreform skal rumme socialt udsatte borgere

Skævt fokus og færre fastholdelsesfleksjob
Først og fremmest blev det ved reformen af fleksjobordningen i 2013 gjort vanskeligere at oprette såkaldte fastholdelsesfleksjob. Det vil sige fleksjob, hvor en medarbejder, eksempelvis på grund af en arbejdsulykke eller sygdom, får nedsat arbejdsevne, men bliver fastholdt på sin oprindelige arbejdsplads.

I dag er udfordringen, at der forud for et fleksjob skal gå et 12 måneders ansættelsesforløb på arbejdspladsen under de sociale kapitler. Det har vist sig vanskeligt at implementere. Resultatet er, at antallet af fastholdelsesfleksjob er faldet efter reformen.

Undersøgelser viser imidlertid, at den enkelte bedre kan udnytte sine ressourcer ved at fastholde jobbet på den eksisterende arbejdsplads. Personerne oplever selv, at de derved får anvendt deres kompetencer og erfaring, fordi arbejdspladsen kender dem. Arbejdsgiverne og arbejdspladserne går glip af en arbejdskraft, når det er blevet vanskeligere at oprette fastholdelsesfleksjob.

For det andet tænker mange jobcentre og arbejdsgivere automatisk i ufaglærte arbejdsopgaver, når der skal oprettes et nyt fleksjob. Ifølge personer i fleksjob er fokus på antal arbejdstimer og skånevilkår og i mindre grad på, om arbejdsopgaverne matcher kompetencer og erfaring. Personer i fleksjob oplever også en manglende erkendelse hos arbejdsgiverne af, at selvom man har en reduceret arbejdsevne, så kan man godt dygtiggøre sig, deltage i efteruddannelse samt efterstræbe højere løn og avancement.

Visitation skal gøres mere transparent 
Det er i mindre grad lykkedes at skabe et egentligt fleksjobarbejdsmarked. Mange personer med nedsat arbejdsevne har ikke det store kendskab til, hvor på arbejdsmarkedet det vil være muligt at oprette et fleksjob. Arbejdsgiverne har heller ikke den store indsigt i, hvad der kræves for at ansætte en medarbejder i et fleksjob i forhold til for eksempel arbejdsopgaver og skånevilkår.

Resultatet er, at personer ansat i fleksjob kan føle sig stavnsbundne i deres ansættelser, fordi de er bange for ikke at kunne finde et nyt fleksjob. Derudover kan det være vanskeligt som ledig fleksjobber at opnå beskæftigelse. Det kan blandt andet ses af, at ledighedsprocenten er højere for personer visiteret til fleksjob end for dagpengemodtagere.

Der er behov for at skabe mere gennemsigtighed på fleksjobmarkedet, så visiterede til fleksjob lettere kan finde arbejdsgivere, der er interesserede i at ansætte en person i et fleksjob. 

Vejen til fleksjob kan opleves som lang, blandt andet fordi alle redskaber i beskæftigelsesindsatsen skal afprøves først. Desuden kan det være svært for den enkelte at gennemskue grundlaget for vurderingen af arbejdsevne og udviklingspotentiale, som har betydning for antal timer og skånevilkår i fleksjobbet. Visitationsprocessen kan måske gøres mere enkel og gennemsigtig.

Det er derfor en god idé med et serviceeftersyn af fleksjobordningen. Efter vores opfattelse er der brug for mindre reparationer af en grundlæggende velfungerende ordning.

debat@altinget.dk