Efterlyses: Fakta i beskæftigelsesdebatten

Mon ikke alle er enige om, at det danske beskæftigelsessystem skal fungere bedst muligt, både hvad angår behandlingen af den enkelte ledige og i forhold til de samfundsøkonomiske perspektiver?

Alle aktører i beskæftigelsesindsatsen - jobcentrene, a-kasserne og de private aktører - vil gerne behandle ledige medborgere med respekt og værdighed. Jeg er ikke i tvivl om, at der er generel opbakning til det synspunkt, at de ledige skal have tilbud med indhold og perspektiv, samtidig med at samfundet gerne skal have det størst muligt udbytte af de mange penge, der bruges i beskæftigelsespolitikken.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at alle også kan være enige om, at vejen mod realisering af dette fælles mål består i en konstruktiv og kreativ dialog mellem parterne og en saglig og velbegrundet kritik af uhensigtsmæssigheder i beskæftigelsessystemet.

På denne baggrund synes jeg, at det er ærgerligt, at debatten om beskæftigelsesindsatsen er blevet så politiseret og unuanceret, og i mange tilfælde er baseret på uimodsagte påstande om mange af de private aktører, som er en del af beskæftigelsesindsatsen.

Gode resultater giver god betaling
Aflønningen af jobfirmaerne er som oftest resultatafhængig. Jobfirmaerne får kun fuld betaling, når det lykkes at få den ledige i varig ordinær beskæftigelse. Pæne regnskabstal afspejler derfor pæne resultater.

Ugebrevet A4 skrev i en artikel i august måned, at de private jobfirmaer har tredoblet deres overskud i perioden fra 2007 til 2009. Denne påstand blev efterfølgende kritikløst citeret i andre medier, således at der er skabt et billede i befolkningen og hos nogle politikere af, at der nok er tale om overbetaling, og der nok kan skabes en skandalesag med paralleller til debatten om privathospitaler.

Kendsgerningen er imidlertid den, at ugebrevet A4 ikke har taget højde for, at mange jobfirmaer også beskæftiger sig med andet end aktivering af ledige. Tallene giver derfor ikke et retvisende billede af aktiviteterne på ledighedsområdet. Endvidere undlader ugebrevet at gøre opmærksom på, at aflønningen af jobfirmaerne som oftest er resultatafhængig. Pæne regnskabstal afspejler derfor pæne resultater. Man synes heller ikke, at man behøver at fortælle læseren, at Arbejdsmarkedsstyrelsens tal viser, at det er billigere at lade de private aktører udføre opgaven.

Mangel på økonomi i perspektiv
Undertiden hører man det synspunkt fremført, at det er uacceptabelt, at private virksomheder tjener penge på at rådgive ledige. Det er et ganske ejendommeligt synspunkt, for de færreste synes vel, at det er forkert, at f.eks. en praktiserende læge honoreres for sin indsats. I modsætning til de private jobrådgivere honoreres lægen oven i købet uanset, om patienten bliver rask eller ej. Ingen sætter spørgsmålstegn ved legitimiteten i dette - og med god grund. Enhver skal selvfølgelig honoreres for et præsteret arbejde.

Besynderligt nok har ingen endnu interesseret sig for økonomien i et større perspektiv. Når en ledig borger går fra at modtage overførselsindkomst til at være en skattebetalende borger, sparer samfundet rigtig mange penge. Det er dermed ikke mange flere ledige, de private aktører skal hjælpe ud på arbejdsmarkedet, før der er overskud i det samfundsøkonomiske regnskab.

Generelt høj deltagertilfredshed
De tilfredshedsmålinger, som kommunerne eller de private aktører selv foretager, viser generelt en pæn deltagertilfredshed hos deltagere, der er i forløb hos de private aktører. De fleste målinger viser, at cirka to tredjedele af kursusdeltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med forløbene. Se eksempelvis tilfredshedsmålinger på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside.

Det er dog sjældent de gode historier, som præger mediebilledet - tværtimod! De kritiske historier er i det væsentlige skabt af medierne, der ikke har interesseret sig synderlig for at give en saglig og retvisende beskrivelse af de faktiske forhold. Kritikken opstår typisk på baggrund af en-kilde-historier, hvor man lader utilfredse ledige kritisere forløb, man har deltaget i, og uden at man lader den kritiserede aktør eller tilfredse kursusdeltagere komme til orde.

Det er frustrerende at være ledig, og det er frustrerende at blive tvunget på et forløb, man ikke selv har indflydelse på, men man skal passe på, at udvalgte borgeres oplevelser ikke per automatik ophæves til at være alment gældende, og især da ikke, når der foreligger officielle tilfredshedsmålinger, der viser et noget andet billede.

Ønske om at gøre en forskel
Jeg synes, at det er urimeligt, at fagligheden og motiverne hos de private aktører beklikkes på en næsten standretlig måde, fordi man sjældent finder det nødvendigt at undersøge sagerne til bunds. Det er efter min opfattelse også aldeles forkasteligt og hører ikke hjemme i en ordentlig debatkultur.

Både medarbejderne i de kommunale jobcentre og i de private jobfirmaer er drevet af et ægte ønske om at gøre en forskel og af ønsket om at hjælpe andre. Det ses i graden af medarbejdernes engagement, pligtopfyldelse og arbejdsomhed, og det ses af den faglighed og indsigt, langt de fleste medarbejdere på området har og løbende ajourfører - uanset om de er ansat i offentligt eller privat regi.

debat@altinget.dk