Førtidspensionister vil gerne arbejde i socialøkonomiske virksomheder – når de kan
DEBAT: Førtidspensionister vil gerne arbejde i socialøkonomiske virksomheder, men mange er bange for at miste deres pension, hvis de tager et fleksjob, skriver Lars René Petersen.
Af Lars René Petersen
Direktør, Center for Socialøkonomi
Et af efterårets store politiske fokusområder er forhandlinger om et nyt førtidspensionssystem, og her har socialøkonomiske virksomheder en indgående og relevant viden. I Center for Socialøkonomi har vi derfor undersøgt mere end 20 socialøkonomiske virksomheders erfaringer med ansættelse af førtidspensionister i socialøkonomiske virksomheder for at sikre, at deres erfaringer også kommer i spil i de politiske forhandlinger.
Målet med en reform er - som ved reformen i 2000 - at sikre fastholdelse af flere på arbejdsmarkedet. Noget der i dag er bydende nødvendigt med stigende krav og forventninger til velfærd koblet sammen med, at der er færre midler og færre hænder til at løse velfærdsopgaverne. Derfor er vi nødt til at få flere i gang på arbejdsmarkedet - og vi har ikke råd til at spilde den store ressource hos de mange mennesker på overførselsindkomster, der både kan og gerne vil.
Styrker fleksjobsmuligheder
Socialøkonomiske virksomheder fremhæver selv, at de har en fordel i arbejdet med førtidspensionister. Det ligger simpelthen i virksomhedens værdisæt at skabe en arbejdsplads, der tager hensyn til medarbejdernes særlige behov i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen, og det giver nogle klare fordele, når man har medarbejdere i støttet beskæftigelse. Særligt det faktum, at der er tale om reelle arbejdspladser i reelle virksomheder er med til at flytte medarbejdere fra for eksempel løntilskudsjob til fleksjob.
Det er en socialøkonomisk virksomhed som Telehandelshuset, der både har afklaringsforløb, telemarketinguddannelse og et telemarketingbureau et godt eksempel på. De synliggør klart over for de borgere, der er i afklaringsforløb, og de elever, der er i uddannelse, at der er et mål for dem trods deres synshandicap. Omdrejningspunktet i virksomheden er "telemarketingøen", hvor de ansatte, der sidder og ringer ud for kunder, alle er blinde eller svagtseende - og mange er ansat på helt ordinære vilkår.
Individuel vurdering
Førtidspensionister vil gerne arbejde i socialøkonomiske virksomheder, men mange er bange for at miste deres pension, hvis de tager et fleksjob, som de efter en periode alligevel ikke kan varetage. Og de socialøkonomiske virksomheder tilkendegiver klart, at der er behov for individuel støtte, hvis førtidspensionisterne skal rykkes fra løntilskudsjob til fleksjob. En støtte, der er en integreret del af en socialøkonomisk virksomhed.
Men de socialøkonomiske virksomheder oplever det nuværende førtidspensionssystem som ufleksibelt og bureaukratisk. Blandt de konkrete forslag til den førtidspensionsreform, der lige nu forhandles på Christiansborg, er derfor, at man med et nyt system skal skabe sikkerhed omkring retten til en pension og en langt større fleksibilitet i forhold til varighed, revurdering, afklaring og mulighed for differentieret støtte. Måske skal det ligefrem være en ny form for rehabiliteringsydelse eller midlertidig ydelse, men det helt centrale er, at arbejdspladsen er parat til at tage imod og skabe et reelt job. Og det er de socialøkonomiske virksomheder.
Direktør, Center for Socialøkonomi
Et af efterårets store politiske fokusområder er forhandlinger om et nyt førtidspensionssystem, og her har socialøkonomiske virksomheder en indgående og relevant viden. I Center for Socialøkonomi har vi derfor undersøgt mere end 20 socialøkonomiske virksomheders erfaringer med ansættelse af førtidspensionister i socialøkonomiske virksomheder for at sikre, at deres erfaringer også kommer i spil i de politiske forhandlinger.
Målet med en reform er - som ved reformen i 2000 - at sikre fastholdelse af flere på arbejdsmarkedet. Noget der i dag er bydende nødvendigt med stigende krav og forventninger til velfærd koblet sammen med, at der er færre midler og færre hænder til at løse velfærdsopgaverne. Derfor er vi nødt til at få flere i gang på arbejdsmarkedet - og vi har ikke råd til at spilde den store ressource hos de mange mennesker på overførselsindkomster, der både kan og gerne vil.
Styrker fleksjobsmuligheder
Socialøkonomiske virksomheder fremhæver selv, at de har en fordel i arbejdet med førtidspensionister. Det ligger simpelthen i virksomhedens værdisæt at skabe en arbejdsplads, der tager hensyn til medarbejdernes særlige behov i tilrettelæggelsen af arbejdsdagen, og det giver nogle klare fordele, når man har medarbejdere i støttet beskæftigelse. Særligt det faktum, at der er tale om reelle arbejdspladser i reelle virksomheder er med til at flytte medarbejdere fra for eksempel løntilskudsjob til fleksjob.
Det er en socialøkonomisk virksomhed som Telehandelshuset, der både har afklaringsforløb, telemarketinguddannelse og et telemarketingbureau et godt eksempel på. De synliggør klart over for de borgere, der er i afklaringsforløb, og de elever, der er i uddannelse, at der er et mål for dem trods deres synshandicap. Omdrejningspunktet i virksomheden er "telemarketingøen", hvor de ansatte, der sidder og ringer ud for kunder, alle er blinde eller svagtseende - og mange er ansat på helt ordinære vilkår.
Individuel vurdering
Førtidspensionister vil gerne arbejde i socialøkonomiske virksomheder, men mange er bange for at miste deres pension, hvis de tager et fleksjob, som de efter en periode alligevel ikke kan varetage. Og de socialøkonomiske virksomheder tilkendegiver klart, at der er behov for individuel støtte, hvis førtidspensionisterne skal rykkes fra løntilskudsjob til fleksjob. En støtte, der er en integreret del af en socialøkonomisk virksomhed.
Men de socialøkonomiske virksomheder oplever det nuværende førtidspensionssystem som ufleksibelt og bureaukratisk. Blandt de konkrete forslag til den førtidspensionsreform, der lige nu forhandles på Christiansborg, er derfor, at man med et nyt system skal skabe sikkerhed omkring retten til en pension og en langt større fleksibilitet i forhold til varighed, revurdering, afklaring og mulighed for differentieret støtte. Måske skal det ligefrem være en ny form for rehabiliteringsydelse eller midlertidig ydelse, men det helt centrale er, at arbejdspladsen er parat til at tage imod og skabe et reelt job. Og det er de socialøkonomiske virksomheder.
Fleksjobordningen er for dyr og for dårlig
Efterlyses: Fakta i beskæftigelsesdebatten
