Der skal fokus på arbejdsmiljø
DEBAT: Det psykiske arbejdsmiljø er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og det undrer FTF, som understreger, at der er mange penge at spare, hvis man kan forbedre arbejdsmiljøet.
Formand FTF
Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster dyrt. Både for samfundet og den enkelte. Hvert år dør 1.400 mennesker som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø, stress er skyld i over halvdelen af alle sygedag i EU, og det koster hvert år samfundet 16 mia. kr. i bl.a. produktionstab, førtidspensionering og behandling. De fakta kender den nye regering, og derfor kan det kun undre, at der intet står om psykisk arbejdsmiljø i det nye regeringsgrundlag. Så meget desto mere fordi regeringen med reformen af efterlønnen, nu tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Socialrådgivere, politifolk, bankrådgivere og mange andre af hovedorganisationen FTF's faggrupper er hårdt ramt af de stigende problemer med stress, vold, trusler og psykisk nedslidning. Og trods de barske konsekvenser, har det psykiske arbejdsmiljø længe ikke været prioriteret lige så højt i det politiske arbejde som det fysiske arbejdsmiljø.
Heldigvis lancerede SF i foråret en storstilet politisk plan for, hvordan det dårlige psykiske arbejdsmiljø skal bekæmpes. Planen havde netop det mål, at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø skal sidestilles, og FTF ser frem til den nye regerings arbejde med at følge den plan.
Den økonomiske støtte til privat håndværkerarbejde, som den tidligere regering indførte med forårets Boligjobplan, er bl.a. finansieret med penge fra Forebyggelsesfonden - penge som ellers skulle have været brugt til at sikre bedre psykisk arbejdsmiljø. Den nye regering har besluttet af afskaffe Boligjobplanen, men det står ikke klart, om besparelserne på det psykiske arbejdsmiljø er trukket tilbage. Både S og SF tog afstand fra finansieringen, da man vedtog ordningen - og Margrethe Vestager kaldte ligefrem besparelserne på det psykiske arbejdsmiljø for en af den daværende regerings ti dårligste ideer.
Forebyggelse er nævnt i regeringsgrundlaget, og FTF går ud fra, at regeringen ikke glemmer det psykiske arbejdsmiljø, selv om det ikke står så klart.
Andre vigtige områder er heldigvis nævnt med stor tydelighed i regeringsgrundlaget. Det gælder for eksempel de højere ambitioner for uddannelse, hvor regeringen vil sikre, at 60 procent af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse. FTF har netop dokumenteret, at det er helt nødvendigt, at vi uddanner mange flere for at skabe vækst og undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft.
I FTF glæder vi os også over, at regeringen vil sikre, at vi har en innovativ offentlig sektor, som spiller sammen med den private sektor, fordi det vil skabe de bedste muligheder for vækst. Samme pointe er bærende i FTF's vækstudspil. Og hvis vi skal skabe vækst i samfundet og arbejde mere, er det også en forudsætning, at arbejdsmiljøet ikke gør os syge. Det ved regeringen heldigvis godt, selv om det ikke står så tydeligt.
