Danske Byggecentre: Læg fortællingen om den stereotype håndværkerskole i graven

De merkantile uddannelser udgør en afgørende søjle i vores uddannelsessystem, men der er behov for markante ændringer for at styrke dem og øge optaget af elever.

I dag står vi over for den udfordring, at alt for mange unge fravælger uddannelserne på grund af manglende viden om de merkantile uddannelser, selvforskyldte barrierer og fordi uddannelserne præsenteres som håndværkerskoler.

Starter vi med det sidste, er det vigtigt at erkende, at mange unge ser de merkantile uddannelser som håndværkerskoler, fordi de i daglig tale kaldes erhvervsuddannelser.

Det er et problem for dem, der ikke ønsker at gå håndværkervejen, men drømmer om en merkantil uddannelse og i stedet vælger HHX.

Derfor foreslår vi at adskille erhvervsuddannelserne sprogligt og anerkende deres forskellighed.{{toplink}}

Den forkerte hylde

Alt for længe har man betragtet erhvervsuddannelser som synonyme med håndværk og italesat alle 105 retninger, fra guldsmed til logistikspecialist, som det samme.

Ønsker vi at gøre uddannelserne mere attraktive, er det nødvendigt at præsentere dem som det, de er: En merkantil uddannelse er en merkantil uddannelse og ikke blot en erhvervsuddannelse.

Dernæst er det afgørende at øge synligheden af de merkantile uddannelser, ikke kun blandt de unge selv, men også på gymnasierne. Vi foreslår at give studievejledere fra uddannelserne adgang til at vejlede elever på de gymnasiale uddannelser.

Alt for mange elever bruger nemlig aldrig deres gymnasiale uddannelse og ender som ufaglærte.

En analyse fra 2022 viser en stigning i antallet af studerende under 30 år, som hverken er i gang med eller har afsluttet en ny uddannelse fem år efter studentereksamen. I 2014 var antallet 15.000, i 2021 var tallet 23.000.

Det er ikke godt nok og vidner om, at eleverne bliver vejledt forkert og ender på den forkerte hylde.

Alene blandt HHX-elever ender 40 procent i lærepladser efter afsluttet eksamen. Hvis vi giver de merkantile uddannelsers studievejledere adgang til disse elever, vil de i højere grad være i stand til at præsentere et alternativ for den enkelte elev.

Jobsikkerhed, faglig stolthed og løn

Det er afgørende, at eleverne forstår, hvilke muligheder og fremtidsudsigter der er forbundet med at have en merkantil uddannelse.

Både jobsikkerhed, faglig stolthed, løn og ikke mindst muligheden for at læse videre efter endt uddannelse.

Desværre møder forslaget en selvforskyldt barriere, nemlig at gymnasierne bliver målt på, hvor mange gymnasielever der fortsætter med videregående uddannelser.

Gymnasierne har altså et incitament til at holde studievejledere fra erhvervsuddannelserne væk. Denne barriere skal fjernes hurtigst muligt.

Nøglen til en grønnere fremtid

Derudover er det afgørende at italesætte det bæredygtige i de merkantile uddannelser. I en tid hvor klimaforandringer er en central bekymring, er det vigtigt at forstå den rolle, disse uddannelser spiller i den grønne omstilling.

De merkantile uddannelser danner for eksempel eksperter inden for logistik, salg, formidling og rådgivning, der er afgørende for at drive bæredygtige projekter fremad. Det er på tide, at vi ændrer vores fortælling om uddannelserne og præsenterer dem som nøglen til en grønnere fremtid.

Endelig skal vi øge kendskabet til mesterlære. Mesterlære tilbyder en unik mulighed for at kombinere teori og praksis, hvilket appellerer til dem, der måske ikke trives i et traditionelt skolemiljø.

Ved at udbrede kendskabet til mesterlære kan vi åbne dørene for flere unge, der ellers ville være afskrækkede af tanken om lange skoledage og teoretiske fag.

I sidste ende er det afgørende, at vi handler nu. Hvis vi ikke ændrer kurs, risikerer vi at stå over for en alvorlig mangel på faglærte. I 2030 vil vi alene mangle 57.000 merkantilt uddannede.{{toplink}}

debat@altinget.dk