Dansk Metal: Løsningen er ikke altid et nyt fag

Læreplaner er kamppladser. Sådan er det. Selvfølgelig er der en kerne i uddannelserne, en grundfaglighed, som man skal omkring, før det overhovedet giver mening at tale om, at det er en uddannelse.

En smed skal kunne svejse, og en mekaniker bliver nødt til at have åbnet en motorhjelm. Men hvad der skal ligge ved siden af grundfagligheden, og hvor meget grundfagligheden skal fylde, det er der kamp om.

For det første er der en kamp om at få lov til at definere indhold, og dermed styrke en given branche med medarbejdere, som kan netop det, der efterspørges. Og så er der en kamp om at sætte et prioriteret indhold på skemaet, som så kommer til at trække et spor af udviklingsmidler og måske udstyrsinvesteringer efter sig.

Dertil er der også mulighed for at vise politisk handlekraft eller lave en værdipolitisk markering, uden at det koster statskassen et uoverstigeligt beløb. Det har vi eksempelvis set i forbindelse med folkeskolens religionsundervisning: Skal det hedde religions- eller kristendomsundervisning? Eller noget helt tredje?

Et stærkt fagligt fundament

Vi ser det også med den grønne omstilling, med teknologiforståelse og med entreprenørskab og iværksætteri. Emner, som fylder på den politiske dagsorden, men som ikke har en enkel eller entydig løsning. Teknologi fylder mere og mere i vores verden – derfor må vi lave et nyt fag.

Den grønne omstilling er bydende nødvendig – derfor må vi lave nogle grønne uddannelser. For få iværksættere lykkes – derfor må vi tænke iværksætteri ind i alle uddannelser.

Logikken er til at få øje på, men kigger vi på eksempelvis iværksætteri på de erhvervsuddannelser, som jeg repræsenterer, så vil undervisning i iværksætteri tage tid fra andre læringsmål i uddannelsen. Læringsmål, som de faglige udvalg har vurderet, er nødvendige for at udføre det arbejde, som der uddannes til.

De læringsmål udgør grundfagligheden. Det er vigtigt at styrke iværksætteres mulighed for at lykkes, men jeg mener, at det bedste vi kan gøre, er at give vores lærlinge og elever et stærkt fagligt fundament at stå på. For hvordan skal man kunne skabe noget nyt inden for sit fag, hvis man ikke kan sit fag?

Mere kernefaglighed og mindre fyld

Samme dynamik gælder den grønne omstilling. Her kommer efterspørgslen på grønne kompetencer rullende ind over os som en tidevandsbølge med budskabet: "Vi bliver nødt til at have flere grønne uddannelser!".

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Der findes ikke grønne uddannelser. Der findes ikke grønne kompetencer. Der findes uddannelser og kompetencer, der skal bruges i den grønne omstilling.

Det er en væsentlig skelnen. For det betyder, at mekanikeren, der er færdig med at skrue på elbilen, kan gå over og arbejde videre på benzinbilen. Og det betyder, at tømreren, der har monteret den sidste solcelle på sommerhustaget, kan gå i gang med at bygge en væg.

Pointen er, at vores elever og lærlinge har brug for brede uddannelser med en stærk grundfaglighed. Det sikrer, at de kan løse en bred vifte af vigtige opgaver, og det betyder ikke mindst, at de kan bevæge sig derhen på arbejdsmarkedet, hvor vilkårene er gode og ens kompetencer er efterspurgt.

Kort sagt; Det jeg kæmper for, når jeg træder ind på kamppladsen, er mere kernefaglighed og mindre fyld.

{{toplink}}

debat@altinget.dk