Dansk Arbejdsgiverforening om EU's sociale søjle: Kæden hopper af med fælles regler
Vi er tilhængere af et socialt Europa, hvor vi har en social dialog om målsætninger og forbedringer, men vi er ikke tilhængere af en social union, hvor løsninger på komplicerede områder som arbejdsmarkedsforhold skal være ens i alle lande, skriver Christiane Misslbeck-Winberg.
EU-Kommissionen vil gerne sætte fokus på sociale forhold og lave fælles løsninger for medlemslandene.
Derfor introducerede Kommissionen i 2017 den europæiske søjle for sociale rettigheder med 20 principper om blandt andet ligeløn, sociale rettigheder, medarbejderrettigheder, seniorrettigheder og en masse andet.
Mange af dem kan vi tilslutte os som pejlemærker for et mere socialt Europa og som områder, som de enkelte medlemslande bør have fokus på.
Kæden hopper af med fælles regler
Men kæden hopper af for Kommissionen, når den vil lave fælles regler på disse områder for alle 27 medlemslande.
I dag har vi 27 forskellige arbejdsmarkeder og 27 forskellige velfærdssystemer blandt de europæiske lande. Det siger sig selv, at hvis alle disse systemer skal samles i et fælles system, vil 27 landes befolkninger sandsynligvis være mere eller mindre utilfredse.
I Danmark vil det konkret betyde, at den måde, vi forhandler løn og vilkår på det danske arbejdsmarked, bliver voldsomt udfordret. Eksempelvis har vi ikke en lovbestemt mindsteløn, som EU-Kommissionen nu barsler med at indføre i medlemslandene.
Det har vi ikke, fordi emner som mindsteløn behandles af arbejdsmarkedets parter, hvor de, som er tættest på arbejdsmarkedet – arbejdstagere og arbejdsgiverrepræsentanter – finder løsninger sammen. Og sådan er det forskelligt fra land til land i EU.
Skulle ikke være bindene
Dertil kommer, at landene og Kommissionen tilbage i 2017, da søjlen blev underskrevet af alle medlemslandene, gav hinanden håndslag på, at søjlens 20 principper og mål ikke skulle være bindende. Med andre ord, det skulle være op til de enkelte lande at finde ud af, hvordan de bedst muligt når målene og under hensyntagen til, hvordan de individuelle lande har indrettet deres arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.
Når vi i DA sammen med vores partnere i fagbevægelsen og blandt de politiske partier kæmper imod fælles løsninger om den sociale søjle, handler det ikke om, at vi er maskinstormere, som for alt i verden vil bevare den måde, vi har gjort tingene på i 100 år.
Det handler om, at vi skal gøre det, som virker. Vi har et af verdens tryggeste arbejdsmarkeder med høj trivsel og stort fokus på ordentlige arbejdsforhold til gavn for virksomheder og medarbejdere. En af grundene er, at vi har et system, hvor politikerne nok sætter pejlemærker, men holder sig ude af de konkrete forhandlede løsninger. Og det er netop den model, vi gerne vil videreføre i Danmark.
Vi skal have et EU-fællesskab, der er i stand til at tage sig af de store udfordringer – eksempelvis klima, corona, handelsaftaler - og overlader det, der håndteres bedst tæt på egne borgerne og virksomheder, til de enkelte lande.
Vi er tilhængere af et socialt Europa, hvor vi har en social dialog om målsætninger og forbedringer, men vi er ikke tilhængere af en social union, hvor løsninger på komplicerede områder som arbejdsmarkedsforhold skal være ens i alle lande.
DA: Ny genåbningsplan skal forhindre flere generelle nedlukninger af Danmark
FH: Krisen har afsløret, hvordan huller i sikkerhedsnettet truer den danske model
