Cepos: Mere konkurrence inden for efteruddannelse

Af Martin Ågerup
Direktør for tænketanken Cepos

I min seneste klumme skrev jeg om behovet for reformer, der øger arbejdsudbuddet. Der er imidlertid ikke det eneste udestående efter to år med VLAK-regeringen. Der er også brug for reformer, der øger kvaliteten af arbejdsstyrken og dermed produktiviteten og lønningerne. Det kan blandt andet ske ved at forbedre vores efteruddannelsessystem.

Der er bred enighed om, at efteruddannelse er vigtigt og bliver endnu vigtigere i fremtiden. Den rivende teknologiske udvikling kræver, at en stor del af arbejdsstyrken i løbet af deres arbejdsliv tilegner sig nye kompetencer.

Ikke brug for flere penge
Fagbevægelsen taler for at tilføre flere penge til systemet, men det er ikke, hvad der er brug for. Tværtimod ser det ud til at være vanskeligt overhovedet at få brugt de midler, der bliver afsat til området, fordi efterspørgslen efter de kurser, det nuværende system udbyder, er beskeden.

Regeringen har indkaldt arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om efteruddannelse. De går snart i gang. Og for nyligt kom en ekspertgruppe med en række anbefalinger, herunder forslag om øget konkurrence på området. Det er der god brug for.

Staten bruger hvert år milliarder på efteruddannelser, som er støvede, og som slet ikke er fulgt med tiden. Der er brug for ny dynamik, nye løsninger og nye aktører. Men det forhindrer reguleringen på området. Det rammer i særlig grad samfundets svageste på kanten af arbejdsmarkedet. Og det rammer produktiviteten og væksten i samfundet, når de ressourcer, der skulle have sikret arbejdsstyrken bedre kompetencer, anvendes uden eller med meget ringe effekt.

Lad private aktører komme til
De kurser, der hovedsageligt udbydes af offentlige aktører, har de seneste cirka 10-15 år oplevet et årligt fald i antallet af kursister. Undtagelsen er de områder, hvor private aktører har fået adgang, for eksempel inden for transportområdet. Her ser man fremgang i antallet af kursister. Det taler for at lade private aktører træde ind på markedet for AMU-uddannelser.

En af de nye aktører, som har fået en fod indenfor på AMU-området, er DEKRA. Og de vinder markedsandele ved at være skarpere end deres offentlige konkurrenter. De tilbyder langt flere kurser uden for arbejdstiden, så man ikke behøver at tage fri og måske miste indtjening. De aflyser meget sjældnere kurser, og så tilbyder de en jobgaranti til alle kursister, der er ledige. DEKRA hjælper altså deres ledige kursister med at finde et arbejde, indtil de har fundet et. De gør det til den samme pris, som de offentlige AMU-udbydere modtager – altså markant bedre og mere for de samme penge.

DEKRA ejer blandt andet private AMU-skoler, der tilbyder transportkurser og -uddannelser, ofte afholdt som AMU-forløb. DEKRA har via AMU-udbud opnået retten til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). DEKRA har fået godkendelser til at udbyde specifikke uddannelser inden for transport, via tildeling af såkaldte fælleskompetencebeskrivelser (FKB’er).

Væk med begrænsningerne  
Problemet er, at DEKRA (og andre skoler) med tildelingen af disse FKB’er også får en geografisk begrænsning med hensyn til, i hvilke regioner de må udbyde AMU-kurser. Dette betyder i praksis, at DEKRAs skole i Brøndby, som ligger i Region Hovedstaden, ikke kan tilbyde erhvervskørekort til lastbil i eksempelvis Greve, som ligger i Region Sjælland. Dette på trods af at DEKRA, som nævnt, blandt andet tilbyder jobgaranti til ledige kursister. Da AMU-udbud ikke forekommer særlig ofte, er det således umuligt at opnå organisk vækst ud over regionsgrænserne, hvorved den eneste reelle vækstmulighed er gennem opkøb af virksomheder, der allerede er i besiddelse af de rette godkendelser i andre regioner.

Med andre ord har vi internt i Danmark ikke et indre marked for efteruddannelse. Regionsgrænserne kan ikke overskrides. Det forhindrer nye idéer, god praksis og gode resultater i at brede sig, hvilket igen hæmmer innovation og produktivitet på det vigtige område for efteruddannelse. Her bør VLAK-regeringen sætte ind.

debat@altinget.dk