Arbejdsgivere og handicaporganisation indgår “unikt” samarbejde for at få flere personer med handicap i job

Kombinationen af den laveste ledighed siden op til finanskrisen og et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft, skal udnyttes til at få flere personer med handicap i arbejde.

Derfor er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Danske Handicaporganisationer (DH) nu gået sammen om et udspil med i alt otte tiltag, som ifølge sidstnævnte organisation er “unikt”.

Tiltagene skal fjerne bøvl, bureaukrati og de fordomme, der lige nu spænder ben for drømmen om at bringe ledigheden for personer med handicap ned på niveau med resten af befolkningen, forklarer formand for DH, Thorkild Olesen.

“Det er et signal til politikerne på Christiansborg og i kommunerne om, at arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og at der er nogle muligheder for, at de kan indfri det,” siger han.

Tiltagene består blandt andet af et nyt erhvervsnetværk, der skal rådgive virksomhederne om støttemuligheder og løsninger samt rydde eventuelle fordomme af vejen i ansættelsen af personer med handicap.

Og så vil parterne have Christiansborgpolitikerne til at ændre lovgivningen på to punkter, så den fremmer ansættelser af personer med handicap og ikke – som nu - begrænser ambitionen:

Hjælpemidler skal bevilges af kommunerne på forhånd, så der ikke først skal søges om det, når underskriften er sat på ansættelseskontrakten. Og så skal det være muligt at tage de hjælpemidler, man har fået tilkendt som en del af sin uddannelse, med sig videre i arbejdslivet.

“Manglen på de to tiltag spænder ben for, at mennesker, der har behov for hjælpemidler, bliver set som en ressource af virksomhederne. Hvis de skal vente en måned med at få det på plads, så er de en hæmsko fra start. Og så er man jo ikke en interessant arbejdskraft, selvom der er mangel på det, fordi man ikke kan hjælpe med noget,” siger Thorkild Olesen. 

{{toplink}}

Alle muligheder skal afsøges 

Udspillet er kommet til verden, fordi handicaporganisationernes talerør og en af landets største arbejdsgiverorganisationer har fundet fælles fodslag om at løse to af de problemer, der ligger dem mest på sinde hver især:

Thorkild Olesen og DH repræsenterer ifølge eget udsagn 49.000 personer med handicap, der er klar til at trække i arbejdstøjet. Og DA står med en masse virksomheder, der mangler arbejdskraft. 

Nu er de fælles interesser blevet til fælles løsningsforslag. 

“Vi skal afsøge alle muligheder for, at alle, der har lyst til at komme i beskæftigelse, også har muligheden for det. Det er svært at svare på, hvorfor man ikke har gjort noget på et bestemt tidspunkt, men vi er klart inspireret af, at mulighederne for beskæftigelse er historisk gode,” siger DA’s vicedirektør, Erik Simonsen. 

Begge organisationer regner med, at antallet af ledige med funktionsnedsættelse allerede er lavere end de 49.000 ledige, der stammer fra en Vive-undersøgelse om handicap og beskæftigelse fra efteråret 2021.

Men parterne ønsker ikke at opstille en præcis målsætning for, hvor mange flere personer med handicap, der skal være i beskæftigelse for, at udspillet kan betegnes som en succes. 

Antallet af ledige skal dog nedbringes ”væsentligt”, lyder det fra Thorkild Olesen. 

“Jeg forestiller mig ikke, at vi kommer ned på 2,5 procent som resten af befolkningen. Men jeg forestiller mig, at vi kan nå langt ned i nærheden af de 2,5 procent,” siger han. 

Ambitionen hos DA er at få “så mange som muligt” i beskæftigelse. 

“Men det er nok ikke 20.000 eller 30.000 personer, vi snakker om. Men kan vi blot få 2.000 eller 3.000 personer med handicap i beskæftigelse, så er det også et rigtigt godt resultat,” siger Erik Simonsen. 

Personlig jobformidler og nyt erhvervsnetværk 

Parterne retter med udspillet også et særligt øje på ledigheden blandt fleksjobbere. En del af dem er nemlig personer med handicap.  

Står det til DA og DH, skal kommunerne blandt andet forpligtes til en igangsætte en indsatsgaranti for de ledige, der er visiteret til fleksjob. Indsatsgarantien skal sikre fleksjobbere med funktionsnedsættelse ret til rådgivning i forbindelse med deres jobsøgning af en personlig jobformidler. 

”Når kommunen har visiteret en borger til et fleksjob, så skal de have et vist incitament til at gøre noget. Det kan en indsatsgaranti være med til at sikre,” siger Thorkild Olesen.

Indsatsgarantien skal også føre til at den ledige får udarbejdet et CV, der beskriver personens kompetencer. Og kan jobcentret ikke levere den indsats, skal det være muligt at få professionel hjælp andetsteds på kommunens regning, lyder det i udspillet.

I møderne mellem DA og DH har parterne også haft stort fokus på, hvad de selv kan gøre for at fremme deres fælles mål. Det er der kommet en ny rådgivningsfunktion ud af. Her kan virksomheder, der overvejer at ansætte personer med handicap, få rådgivning af specialister om både udfordringer og støttemuligheder, når virksomheden skal ansætte en person med en diagnose eksempelvis.

Den suppleres af et nyt erhvervsnetværk, hvor arbejdsgivere, der overvejer at ansætte personer med handicap, kan få direkte rådgivning af andre arbejdsgiver, der har stået i samme i situation.

Samlet skal rådgivningen nedbryde fordomme, udrydde arbejdsgivernes usikkerhed og fjerne idéen om, at det er svært at ansætte personer med handicap, forklarer Erik Simonsen og Thorkild Olesen.

”Mange virksomheder kender ikke til de mange former for udfordringer, som en person kan have. Det er meget omfattende. Derfor er der en stor grad af uvidenhed om det her i virksomhederne. Vi vil udrydde så mange usikkerhedsfaktorer som muligt, for det er nøgleordene for at blive succesfulde,” siger Erik Simonsen.  

Parterne vil nu overdrage anbefalingerne til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og beskæftigelsesordførerne i håbet om, at de bliver en del af fremtidige politiske forhandlinger på beskæftigelsesområdet.

les@altinget.dk, clh@altinget.dk