Akademikerne: Trepartsaftale om ligeløn skal rive problemet op ved roden
Før en trepartsforhandling om ligeløn skal vi have skabt en bred, fyldestgørende og tilbundsgående viden, som kan sikre et retvisende billede af ligelønsproblematikken, skriver Sofie Nilsson og Benn G. Vestergaard fra Akademikerne.
Af Sofie Nilsson og Benn G. Vestergaard
Forhandlingsdirektør og cheføkonom i Akademikerne
Debatten om ligeløn i den offentlige sektor tager til i øjeblikket.
Fra flere sider rejses spørgsmål om, hvordan der sikres ligeløn mellem kønnene, og der efterlyses trepartsforhandlinger om ligeløn for kvinder.
Senest er frustrationerne blandt andet kommet til udtryk ved, at sygeplejerskerne og jordemødrene har stemt nej til OK21, og en række grupper havde store nej-mindretal. Men dette er alene toppen af isbjerget.
Langt ud over tjenestemandsreformen
Akademikerne bakker op om – og kæmper - for ligeløn på arbejdsmarkedet, og ser en eventuel trepartsforhandling som en historisk mulig for at drøfte en gennemgribende ligestilling på arbejdsmarkedet.
En sådan chance skal gribes, men det kræver grundig forberedelse, som rækker langt udover tjenestemandsreformen 1969, som optager debatten lige nu.
Problemerne med at sikre ligeløn mellem kønnene er langt mere vidtgående og noget mere komplekse. Meget er ændret på arbejdsmarkedet gennem de sidste godt 50 år, hvor der er kommet langt flere kvinder på arbejdsmarkedet.
Det nytter ikke kun at tage afsæt i tjenestemandsreformen. De nuværende analyser tager ikke højde for, at der er sket en sammenpresning af lønningerne. De lavestlønnede er således over de sidste 50 år steget 50 procent mere i løn end de højestlønnede ikke-ledere.
Tag fat om nældens rod
Det er afgørende, at en trepart tager fat om nældens rod.
Der skal findes løsninger, som understøtter et bæredygtigt arbejdsmarked anno 2021 og med en ambition om at række langt ud i fremtiden.
Syv ud ti akademikere, som arbejder i kommuner og regioner, er kvinder. Deres løn er væsentlig lavere end deres mandlige kollegers, og ligesom andre kvindegrupper på det offentlige arbejdsmarked tjener de mindre, end hvad deres kompetencer og opgaver tilsiger. Det gælder også sammenlignet med deres mandlige kollegaer i private virksomheder.
Fremadrettet vil kvinder i endnu højere grad søge mod flere forskellige og nye fag. Her peger en Vive-rapport fra 2019 på, at når der kommer flere kvinder ind i et fag, så begynder lønudviklingen af uforklarlige grunde at falde.
Dette er et alvorligt samfundsproblem, som kan hæmme kvinders fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Det bør belyses, så vi bedre kan arbejde på at sikre ligeløn mellem kønnene ud i fremtiden.
Problemet er både offentligt og privat
Akademikerne appellerer til, at der før en trepartsforhandling, skal skabes en bred, fyldestgørende og tilbundsgående viden om ligelønsproblematikken.
Der skal sikres et retvisende billede af ligelønsproblematikken, hvis de rette løsninger skal findes. Her bliver det også nødvendigt at skele til balancerne på arbejdsmarkedet, da problemerne med ligeløn både findes på det offentlige og private arbejdsmarked.
De kvinder, som betaler for den manglende ligeløn i samfundet, fortjener at få årsagerne analyseret til bunds. Lad os som parter og inden for den danske model sikre grundlaget for, at vi så ambitiøst som muligt kommer i mål med en udvikling mod med mere ligeløn for kvinder.
FH til Krifa: Det må ikke være et tabu at diskutere valg af fagforening blandt kolleger
Jordemoderforeningen: Vi skal ikke i konflikt, men vores OK-nej er på ingen måde spildt
