Akademikerne: En firedages arbejdsuge er nu en af de vigtigste målsætninger for os i fagbevægelsen

Tiden er nu kommet til at kigge på fleksibilitet i arbejdslivet som en af de største målsætninger for fagbevægelsen. Her er ideen om en firedages arbejdsuge en blandt mange måder at tænke det på, skriver Lisbeth Lintz.

Vi har gennem årene hjulpet vores medlemmer til bedre løn- og arbejdsvilkår, sundere arbejdsmiljø, stærkere pensionsordninger og en ugentlig arbejdstid, der er blevet sænket markant gennem de seneste 100 år. 

Tiden er nu kommet til at kigge på fleksibilitet i arbejdslivet som en af de største målsætninger for fagbevægelsen. Her er ideen om en firedages arbejdsuge en blandt mange måder at tænke det på. 

I forlængelse af coronakrisen er der kommet et langt større fokus på, hvordan medarbejdere indretter sig i forhold til deres arbejde og deres liv.  

Heldigvis er det ikke længere kontroversielt at tale om nye måder at indrette arbejdstiden på som en løsning på et bedre arbejdsliv. Tag bare den seriøsitet, hvormed der i dag bliver set på mulighederne ved en firedages arbejdsuge sammenlignet med tidligere. Bare inden for de seneste få år er arbejdspladser mange steder rundt om i landet begyndt at tage ideen til sig og prøver den af med gode erfaringer.  

Fordele ved større fleksibilitet 

En udvikling blandt medlemmerne er i gang. Alligevel har vi i Akademikerne været tøvende med at skubbe på udviklingen. Bevares, vi har sammen med vores medlemsorganisationer bidraget på baggrund af vores arbejde med overenskomster, som allerede åbner for nogen fleksibilitet for den enkelte og på arbejdspladsniveau.

Men jeg mener, at vi i fagbevægelsen bør stile højere. Vi skal i fremtiden have langt større ambitioner om at spille en aktiv rolle på området. 

Et vigtigt skridt er at sikre et ordentligt og godt fundament for, at der kan blive pustet liv i de store potentialer. Det betyder et større fokus på at dele lokale erfaringer mere systematisk.  

Inden for forskningen arbejdes der allerede med området. Vi ved, at større fleksibilitet i arbejdslivet kan resultere i øget produktivitet, reduceret stressbelastning med videre. Nye arbejdsmønstre påvirker også spørgsmål om blandt andet miljø og klima, ligestilling og arbejdsudbud. Men mængden af viden på centrale emner er endnu meget mangelfuld og med store huller.  

Løsninger tilpasset den enkelte 

Jeg har forståelse for, at nogle er skeptiske og opfatter ideen om en firedages arbejdsuge som et bekymrende eksperiment. For selvfølgelig skal vi tænke os om.

Reduceret arbejdstid kan føre til en usund intensivering af arbejdet. Der findes da heller ikke en one-size-fits-all løsning for en bedre indretning af arbejdstiden. Den beror på individuelle faktorer hos både den enkelte og arbejdspladsen.  

En ting er sikkert, et nybrud på området handler ikke kun om at pleje lønmodtagernes særinteresser. Flere og flere virksomheder på det moderne arbejdsmarked erkender, at den nye grænse for konkurrence er livskvalitet, og at reduceret arbejdstid og outputfokuseret arbejde er det redskab, der kan give dem en konkurrencefordel. 

I Akademikerne er vi optaget af at blive klogere på området, og hvordan vi i fremtiden bedre kan hjælpe vores medlemmer. Vi opfordrer til et samarbejde på tværs af fagbevægelsen og med de øvrige parter på arbejdsmarkedet om at samle og frembringe viden om udviklingen og derved i sidste ende sikre bedre løsninger. {{toplink}}

Forrige artikel Stifter af Frijobberne: Absurd statslig administration spænder ben for udsattes adgang til arbejdsmarkedet Stifter af Frijobberne: Absurd statslig administration spænder ben for udsattes adgang til arbejdsmarkedet Næste artikel Krifa: Regeringens arbejdsmantra er benzin på det bål, politikerne selv brænder sammen på Krifa: Regeringens arbejdsmantra er benzin på det bål, politikerne selv brænder sammen på