3F: Regeringens spareplan er overoptimistisk

Af Søren Heisel
Forbundssekretær i 3F

Regeringen har spillet ud med et forslag til forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som både skal føre til et kvalitetsløft og en besparelse på cirka én milliard kroner. Det virker umiddelbart som en noget overmodig og overoptimistisk plan.

For det kan da ikke være rigtigt, at vi i Danmark har et beskæftigelsessystem, hvor ineffektivitet og bureaukrati koster op mod én milliard kroner. Er dette rigtigt, så er det jo hovedrystende, horribelt og ikke mindst udtryk for en politisk styring, som er helt på månen.

Selv om vores tillid til kommunernes beskæftigelsesindsats fra tid til anden er begrænset, så tror jeg simpelthen ikke på, at man kan skære så meget fedt af systemet, uden at det går ud over kerneydelsen – nemlig at hjælpe de ledige tilbage i job.

Forkerte incitamenter
En så hård besparelse vil føre til mindre opkvalificering af de ledige, der i forvejen har fået mindst ordinær uddannelse. En så hård besparelse vil føre til, at kommunerne i stigende grad vil skovle ledige over i perspektivløs virksomhedspraktik.

Misforstå mig ikke. Jeg er tilhænger af regelforenkling og et mere smidigt og effektivt beskæftigelsessystem, hvor de ledige undgår unødige frustrationer og tidsspilde. Det mål deler jeg fuldt og helt. Og sparer det ressourcer, så er det fint – dem kunne man så i parentes bemærket passende bruge på for eksempel at hjælpe de cirka 70.000 unge, som i dag går rundt uden job eller uddannelse.

Men med den foreslåede spareplan frygter jeg imidlertid, at barren for den kommunale indsats blot bliver sat ned.

I forvejen er vi ikke fuldstændig trygge ved kommunernes aktivering af de ledige. Der er helt uacceptable forskelle på, hvor gode de enkelte kommuner er til at hjælpe de ledige videre. Kigger vi ned over statistikken, kan vi se, at hvor nogle kommuner får over 60 procent af de ledige i gang inden for tre måneder efter aktivering, så er det i andre kommuner kun 30 procent. Samtidig kan vi se, at andelen af 3F’ere, der får tilbudt jobgivende AMU-kurser som led i deres aktivering, svinger fra 5 procent til 50 procent. De forskelle kan ikke forklares alene ud fra forskellen i ledighedssammensætningen.

Vi savner svar
Så mine spørgsmål er: Hvordan vil regeringen sikre, at det ikke er den laveste fællesnævner, der bliver den herskende? Hvordan vil regeringen sikre den bedste kvalitet i hver eneste kommune? Og hvordan vil regeringen sikre, at arbejdsmarkedsuddannelserne på AMU-centrene, som er noget af det, vi har størst succes med, kan være så effektive som overhovedet muligt?

Alle ledige betaler det samme i forsikringspræmie til deres a-kasse. Hvordan vil regeringen sikre, at de ledige får det samme for pengene? Uanset hvor i landet de bor? Det savner vi i den grad svar på.

Hos 3F er vi meget opmærksomme på, at nogle brancher er begyndt at efterlyse arbejdskraft. Derfor er en hurtig opkvalificering og de allerbedste muligheder for at få de ledige i arbejde guld værd for alle parter. Det burde man vel kunne forvente, regeringen er fuldstændig skarp på.

debat@altinget.dk