3F: DA fralægger sig ansvaret

Af Søren Heisel
Forbundssekretær 3F

Det er sådan set meget sympatisk, at Fini Beilin, direktør i DA, her på Altinget forsøger at tage virksomhederne i forsvar, når diskussionen handler om rekruttering af arbejdskraft. 

Desværre har han en urimelig dårlig sag. Fini Beilins indlæg baserer sig på teoretiske betragtninger, som desværre ikke har meget med virkeligheden at gøre.

For eksempel hævder Fini Beilin, at virksomhederne ikke har nogen interesse i at hindre en proces, hvor virksomhederne får relevante ansøgere.

Teoretisk set er jeg enig. Det burde ikke være sådan. Virkeligheden er bare en anden. 

Hvis virksomhederne virkelig er så ivrige efter og dygtige til at rekruttere, hvorfor skal vi så gang på gang opleve, at arbejdsgivere går i pressen og klager deres nød over mangel på arbejdskraft, men når vi undersøger sagen, så viser det sig, at de ikke har slået ledige stillinger op, og at de eksempelvis heller ikke har kontaktet 3F for at få hjælp? 

Virksomhederne kan bare ringe
I 3F har vi de seneste tre år undersøgt samtlige mediehistorier om mangel på arbejdskraft på vores område. 

Hver gang har resultatet været det samme: Når vi ringer til virksomhederne og tilbyder dem kvalificerede medarbejdere, så har de pludselig enten ikke noget behov, eller også har de intet gjort for at tiltrække ledig arbejdskraft.

Jeg forstår ikke, hvorfor virksomhederne ikke bare ringer. Vi har adgang til alle vore lediges CV’er og kan i løbet af fem minutter lave en søgning på vores medlemmers specifikke jobønsker og erfaringer. 

Det er faktisk ikke vanskeligt. Vi har allerede et tæt samarbejde med en række virksomheder inden for bygge- og anlæg, transport og privat service, og dem formidler vi rigtig mange jobs til. 

Men hovedparten af virksomhederne hører vi intet til. 

Mit ønske ville være, at flere virksomheder ville udfordre os på konkrete ledige stillinger fremfor at synge en general struktursang, som i mine ører så i øvrigt er falsk.

Alt for få jobopslag
Fini Beilin bruger en jobomsætning på 750.000 job om året som dokumentation for, at virksomhederne ikke putter med jobbene. 

Men han glemmer behændigt at tilføje, at det kun er cirka 200.000 af jobbene, som bliver slået op på for eksempel. www.jobnet.dk. 

Det er altså 550.000 job, der bliver besat, uden at de bliver annonceret. Og det er altså ikke særligt vanskeligt at lave jobannoncer. Skulle det være et problem, hjælper vi gerne i 3F. 

Pointen er, at arbejdsgiverne altså ikke kan sidde og pive over, at ingen vil arbejde for ens virksomhed, hvis man ikke sætter sine ledige job i spil.

For hvordan forestiller DA sig, at de ledige skal få mulighed for at byde ind på jobs, som de ikke får adgang til?

Sagen er jo, at det første, en ledig mister, når han eller hun ryger på dagpenge, er det netværk, som tidligere har givet dem mulighed for at skifte job.

98 ud af 100 henvendelser er et match
En mere mistroisk sjæl end undertegnede kunne jo få den tanke, at virksomhederne alene bruger retorikken omkring mangel på arbejdskraft til at hytte en helt anden dagsorden, nemlig at udstille danske ledige som dovne og ugidelige og dermed gøde jorden for yderligere import af udenlandsk arbejdskraft og/eller nedsættelse af de sociale ydelser.

I stedet for at stikke danskerne blår i øjnene med teoretiske betragtninger, så burde Fini Beilin bruge kræfterne og talegaverne på at opfodre virksomhederne til at gøre deres job tilgængelige for de ledige – enten via jobannoncer eller via kontakt til de respektive fagforbund. 

Vores resultater i 3F Jobformidling er sådan set ganske overbevisende. Hver gang vi får 100 forespørgsler på arbejdskraft fra virksomhederne, formår vi at besætte 98 af jobbene.

Lærlinge-tallene passer ikke
Ud over rekrutteringen bryster Fini Beilin sig af, at virksomhederne på nuværende tidspunkt har 70.000 lærlinge, og at virksomhederne faktisk mangler lærlinge. 

Også her må jeg lige påpege, at DA-direktøren på magisk vis glemmer at nævne, at tallet er faldet fra 77.000 på to år, og de cirka 5.000 unge, der står og mangler en praktikplads oveni de 7.000, der søger, mens de er i skolepraktik. 

Samtidig viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet, at tre ud af fire elever inden for den seneste måned uden held har henvendt sig til en virksomhed for at søge praktikplads. 

Men efter at have fået nej 100 gange, så begynder man altså som ung at føle sig lidt desillusioneret. 

Det er mig ubegribeligt, at det kan få Fini Beilin til at konkludere, at de unge er dovne, og at virksomhederne derfor mangler lærlinge. 

Prøv nu at slå pladserne op på www.praktikpladsen.dk, ringe til en erhvervsskole eller ringe til 3F, så skal vi nok hjælpe. 

En hurtig søgning på www.praktikpladsen.dk viser, at der blot søges efter 100 elever af de danske private virksomheder, mens hele 60.000 virksomheder er godkendt til at tage elever. 

Samtidig færddiggører op mod 1000 elever deres uddannelse fra skolepraktik.

debat@altinget.dk