Førtidspension bliver næste skridt
DEBAT: Alt for mange er på førtidspension, og derfor skal der indføres en midlertidig førtidspension, der kan få syge tilbage til arbejdsmarkedet, skriver Helle Sjelle, ordfører for de Konservative.
Af Helle Sjelle
Formand for arbejdsmarkedsudvalget og arbejdsmarkedspolitisk ordfører (K).
I den forgangne måned blev nye tal om udviklingen i antallet af unge førtidspensionister offentliggjort, og det var ikke opmuntrende læsning. Fra 2007 til 2009 er antallet af unge mellem 19 og 29 år, som bliver tilkendt førtidspension pga. psykiske lidelser, næsten fordoblet. Sidste år blev 1358 personer i alderen 19-29 år førtidspensionister - i over 80 pct. af tilfældene pga. psykiske lidelser.
Forudsætningen for at få førtidspension er, at hjemkommunen vurderer, at ens arbejdsevne er varigt nedsat i så alvorlig grad, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv. Som konservativ mener jeg, at så mange som muligt skal være selvforsørgende. At arbejde og forsørge sig selv er for mig en værdi i sig selv. Derfor kan jeg ikke leve med, at vi placerer så mange unge på permanent, offentlig forsørgelse.
For den enkelte betyder en førtidspensionering ofte, at han eller hun bliver overladt til sig selv. Alt for mange førtidspensionister lever i ensomhed, hvilket næppe gavner deres velbefindende. For samfundet betyder stigningen, at stadig flere danskere lever på offentlig forsørgelse.
Det skævvrider balancen mellem statens indtægter og udgifter yderligere. Der er allerede mere end 700.000 danskere i den arbejdsdygtige, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, men som lever af offentlige overførselsindkomster. Det tal må og skal nedbringes.
Midlertidig førtidspension kan hjælpe
Både af hensyn til individet og fællesskabet er der altså gode grunde til at gøre noget ved stigningen i antallet af unge førtidspensionister. Derfor er det også positivt, at regeringen har skrevet en reform af førtidspensionen ind i sit nye arbejdsprogram. Der står bl.a., at regeringen vil "styrke indsatsen for, at særligt unge ikke ender på førtidspension som følge af psykiske lidelser, der i stadig stigende grad kan behandles." Oven i købet har flere af Folketingets partier allerede erklæret, at de er tilhængere af at indføre en midlertidig førtidspension til unge med psykiske lidelser.
Midlertidig førtidspension til unge med psykiske lidelser er en rigtigt god idé, i det omfang den bidrager til, at færre i sidste ender bliver 'rigtige' førtidspensionister. Psykiske lidelser kan i mange tilfælde - med den rette behandling - kureres.
Som sådan er mange psykiske lidelser midlertidige, og derfor giver det god mening at tilkende en midlertidig pension. Det vil give den enkelte tid til at koncentrere sig om sin behandling og samtidig holde vedkommende fast på, at målet er at blive rask og komme i arbejde.
På den baggrund ser jeg meget frem til at drøfte udformningen af en midlertidig førtidspension med et bredt udsnit af Folketingets partier. Ingen kan vel være imod at gøre en indsats for en udsat gruppe unge medborgere?
Formand for arbejdsmarkedsudvalget og arbejdsmarkedspolitisk ordfører (K).
I den forgangne måned blev nye tal om udviklingen i antallet af unge førtidspensionister offentliggjort, og det var ikke opmuntrende læsning. Fra 2007 til 2009 er antallet af unge mellem 19 og 29 år, som bliver tilkendt førtidspension pga. psykiske lidelser, næsten fordoblet. Sidste år blev 1358 personer i alderen 19-29 år førtidspensionister - i over 80 pct. af tilfældene pga. psykiske lidelser.
Forudsætningen for at få førtidspension er, at hjemkommunen vurderer, at ens arbejdsevne er varigt nedsat i så alvorlig grad, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv. Som konservativ mener jeg, at så mange som muligt skal være selvforsørgende. At arbejde og forsørge sig selv er for mig en værdi i sig selv. Derfor kan jeg ikke leve med, at vi placerer så mange unge på permanent, offentlig forsørgelse.
For den enkelte betyder en førtidspensionering ofte, at han eller hun bliver overladt til sig selv. Alt for mange førtidspensionister lever i ensomhed, hvilket næppe gavner deres velbefindende. For samfundet betyder stigningen, at stadig flere danskere lever på offentlig forsørgelse.
Det skævvrider balancen mellem statens indtægter og udgifter yderligere. Der er allerede mere end 700.000 danskere i den arbejdsdygtige, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, men som lever af offentlige overførselsindkomster. Det tal må og skal nedbringes.
Midlertidig førtidspension kan hjælpe
Både af hensyn til individet og fællesskabet er der altså gode grunde til at gøre noget ved stigningen i antallet af unge førtidspensionister. Derfor er det også positivt, at regeringen har skrevet en reform af førtidspensionen ind i sit nye arbejdsprogram. Der står bl.a., at regeringen vil "styrke indsatsen for, at særligt unge ikke ender på førtidspension som følge af psykiske lidelser, der i stadig stigende grad kan behandles." Oven i købet har flere af Folketingets partier allerede erklæret, at de er tilhængere af at indføre en midlertidig førtidspension til unge med psykiske lidelser.
Midlertidig førtidspension til unge med psykiske lidelser er en rigtigt god idé, i det omfang den bidrager til, at færre i sidste ender bliver 'rigtige' førtidspensionister. Psykiske lidelser kan i mange tilfælde - med den rette behandling - kureres.
Som sådan er mange psykiske lidelser midlertidige, og derfor giver det god mening at tilkende en midlertidig pension. Det vil give den enkelte tid til at koncentrere sig om sin behandling og samtidig holde vedkommende fast på, at målet er at blive rask og komme i arbejde.
På den baggrund ser jeg meget frem til at drøfte udformningen af en midlertidig førtidspension med et bredt udsnit af Folketingets partier. Ingen kan vel være imod at gøre en indsats for en udsat gruppe unge medborgere?
Indsatsen for de langtidsledige halter
