Ikke al aktivering virker
DEBAT: Det er på tide at stoppe op og overveje aktiveringsindsatsen. For ikke al aktivering virker, og ikke alle ledige er ens, skriver kontorchef i KL, Niels Arendt Nielsen.
Af Niels Arendt Nielsen
Kontorchef, KL
Når ledigheden stiger som nu, så maler aktiveringsmøllen på fuldt tryk ude i jobcentrene. Det er meget vigtigt at være klar over, at der er flere effekter af aktivering. For det første kan udsigten til aktivering medvirke til at motivere ledige til at finde beskæftigelse for at undgå aktivering. For det andet kan deltagere i aktiveringsforløb blive fastholdt i ledighed i stedet for at komme i beskæftigelse. For det tredje kan aktivering opkvalificere de ledige og øge muligheden for at finde beskæftigelse. Endelig kan aktivering betyde, at nogle ledige fravælger dagpengene på grund af rådighedsforpligtelsen. Den samlede effekt af aktivering afhænger i høj grad af målgruppe, tidspunkt og indhold.
En analyse af nyledige fra Det Økonomiske Råds sekretariat viser, at aktivering motiverer nyledige uden uddannelse eller faglærte til at finde at finde beskæftigelse for at undgå aktivering.
Øgede kvalifikationer som følge af uddannelsesaktivering har en positiv beskæftigelseseffekt for nyledige uden uddannelse i forvejen - og i bedste fald ingen effekt for nyledige, som allerede har en uddannelse i forvejen.
I modsat retning trækker imidlertid, at offentlig jobtræning og uddannelsesaktivering fastholder deltagerne i ledighed i stedet for at komme i beskæftigelse, hvorimod privat jobtræning har en positiv beskæftigelseseffekt som følge af øgede kvalifikationer.
Analysen viser, at aktiveringsinstrumentet skal bruges med omtanke målrettet de ledige, hvor det har effekt. Der er således behov for at prioritere og målrette aktiveringsindsatsen til ledige, hvor vi ved, at aktivering gør en positiv forskel.
Få effektive tilbud
Privat jobtræning gør en positiv forskel, men de private virksomheder er imidlertid meget tilbageholdende med at ansætte ledige i løntilskud. Der er således et massivt pres på offentlig jobtræning og uddannelse. Men det skal bruges med omtanke. Som analysen viser, så bør uddannelse gives til ledige uden uddannelse, og samtidig skal uddannelsen og offentlig jobtræning målrettes helt specifikke jobfunktioner med gode beskæftigelsesmuligheder.
Der kan være mange gode grunde til at opkvalificere arbejdsstyrken generelt og sikre en kompetencegivende uddannelse til alle. Men det er vigtig at fastholde fokus på formålet med beskæftigelsesindsatsen - nemlig at få ledige i job.
Masseaktivering duer ikke
Den stigende ledighed medfører, at der er mange ressourcestærke borgere, som bliver berørt af ledighed i en kortere periode. Med de nuværende regler om masseaktivering er der stor risiko for "overbehandling", hvor stærke ledige får aktivering, som de slet ikke har gavn af. Der er behov at prioritere og få en mere effektiv offentlig beskæftigelsesindsats. Det er i alles interesse at få gang i en mere fleksibel og målrettet indsats.
Krisen kan gnave i arbejdsstyrken
