På vej mod bedre erhvervsuddannelser

DEBAT: Mange unge starter på en erhvervsuddannelse, men alt for få gennemfører. LO og DA har fremlagt en fælles plan for bedre og mere individuelt orienterede erhvervsskoler, skriver LO-sekretær Ejner Holst.

Af Ejner K. Holst
LO-sekretær

Danmark uddanner fagfolk i verdensklasse. Det skal vi blive ved med. Derfor har LO og DA i fællesskab udarbejdet en række forslag, der sikrer det mål.

Aftalen er blevet overordentlig positivt modtaget, men på samme tid er der også elementer i aftalen, der har skabt debat. Det kommer blandt andet til udtryk i Eva Hofman-Bangs indlæg fredag d. 24. april på Altinget.dk (se link).

Her kommenterer hun forslagene om færdiggørelsestaxametre samt ønsket om et større fokus på, om de unge opfylder indgangsforudsætningerne til uddannelserne.

I forbindelse med DA og LO's aftale om erhvervsuddannelserne har det været vigtigt ikke bare at se på praktikpladsproblemet isoleret set, men også at inddrage andre problemer omkring erhvervsuddannelserne. Derfor indgår bl.a. taxametrene til skolerne som en del af denne aftale.

To målsætninger har været vigtige i denne sammenhæng:

  • at skolerne har tilstrækkeligt med midler til at løfte de opgaver, der følger af målsætningen om, at 95% af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

  • af taxameterstrukturen indrettes således, at skolerne har gode incitamenter til at sikre, at flere unge gennemfører deres erhvervsuddannelse og på kortere tid.

At forøge færdiggørelsestaxametret er en måde at understøtte det sidste mål. Det er vigtigt, at den enkelte elev får et grundforløb på netop det antal uger, han eller hun har behov for.

Vi ser eksempler på skoler, hvor alle elever mødes med samme standarduddannelse uanset kompetencer. Her foretages ingen differentiering på baggrund af en realkompetencevurdering. Dette er f.eks. tilfældet på skoler, hvor alle uanset baggrund får samme længde grundforløb.

I stedet burde disse skoler se på den enkelte elevs forudsætninger og tilrettelægge uddannelsen efter det. Hvis disse skoler i stedet gav de elever med de bedste forudsætninger et kortere forløb, ville det frigøre ressourcer til at arbejde med de elever, der stiller større krav. I stedet for at knække potentielle mønsterbrydere ville man skabe flere. Og samtidig ville man sikre, at flere elever kom ud på den anden side med en gennemført uddannelse. Vi tror ikke på, at man bedst skaber mønsterbrydere ved at behandle alle ens, men ved at gøre en differentieret indsats.

Vi er helt opmærksomme på, at skoleledere - som Eva Hofman-Bang gør opmærksom på - ofte presses til at tænke mere på økonomi end på arbejdet med eleverne, men at skoler i almindelighed ikke skulle "have råd til at være så inkluderende" med det foreslåede taxametersystem er næppe rimeligt.

Der er ingen tvivl om, at der er skoler, der på grund af deres beliggenhed og elevsammensætning, har nogle særligt store udfordringer i forhold til at sikre en hurtig gennemførelse. Derfor har vi foreslået, at det normale taxameter suppleres med et særligt "socialt tilskud" til disse skoler. Vi skal - i samarbejde med skolerne - finde ud af, hvordan dette bedst kan realiseres. Dermed får skolerne incitament til at optage såvel stærke som mindre stærke elever.

Samtidig sætter LO's og DA's aftale fokus på, at nogle elever skal klædes bedre på, inden de påbegynder drømmeuddannelsen. Der er desværre en gruppe elever, som fagligt eller personligt ikke har forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

I stedet for at lukke øjnene for denne udfordring og risikere, at denne gruppe dropper ud efter kort tid, skal de tilbydes hjælp, der klæder dem ordentligt på til at gennemføre. Hjælpen kan bestå af professionel psykologisk eller social bistand. Eller faglig træning til de unge, der fagligt ikke ligger på et niveau, der svarer til folkeskolens afgangsprøve.

Mange af disse unge falder i dag fra uddannelserne, og i stedet for en succesoplevelse får de endnu en negativ uddannelseserfaring. Det er kommunernes opgave at klæde disse unge tilstrækkeligt på til at påbegynde en erhvervsuddannelse.

Det ligger i aftalen, at det udformningen af disse ting skal diskuteres videre med blandt andre erhvervsskolerne. Som det fremtræder af Eva Hofman-Bangs indlæg, er vi jo enige om målene, så det drejer sig mest om at finde de rette midler. Det glæder vi os til fortsat at diskutere.

Forrige artikel Erhvervsskolerne - rekrutteringscenter til fremtidens jobmarked Erhvervsskolerne - rekrutteringscenter til fremtidens jobmarked Næste artikel Behov for fordomsfrie og visionære ændringer af dagpengesystemet Behov for fordomsfrie og visionære ændringer af dagpengesystemet