Mens vi venter på Carsten Koch
DEBAT: Ét aspekt har været fraværende i den offentlige debat om et nyt beskæftigelsessystem, nemlig at det ikke må ende med en spareøvelse, skriver Kim Simonsen, forbundsformand i HK.
Af Kim Simonsen
Forbundsformand, HK
I disse dage har vi, arbejdsmarkedets parter, afleveret høringssvar til regeringens ekspertudvalg – Carsten Koch-udvalget. Vi afleverede vores bemærkninger, sure som søde, til udvalgets rapport om en ny beskæftigelsespolitik, som forhåbentlig bliver bedre end den, de ledige lever med nu.
Parternes holdninger er kendte i offentligheden. På ”vores” side ønsker vi uddannelse og styrkelse af a-kassernes jobformidlende rolle de første seks måneder af ledighedsperioden. På ”deres” side ønsker arbejdsgiverne al magt til de kommunale jobcentre.
Men ét aspekt har været helt fraværende i den offentlige debat om et nyt beskæftigelsessystem: Nemlig det altoverskyggende vigtige i, at reformerne ikke ender som en spareøvelse. Naturligvis skal et nyt system med en ny organisering fungere både rationelt og effektivt, men de kommende politiske forhandlinger må ikke handle om at spare blot for at spare.
Tid til eftertanke
Så mens vi, parterne, venter på den endelige rapport fra Carsten Koch-udvalget og den efterfølgende politiske proces, er det tid til eftertanke.
Vi bruger 11,7 milliarder kroner årligt på den aktive beskæftigelsesindsats. Og det er de 11,7 milliarder, der skal fokuseres på nu. Derfor er det værd at huske Venstres og Konservatives sommergruppemøder og de meldinger, der kom fra de to partier i den sammenhæng.
Her blev der nemlig talt beskæftigelsespolitik.
Ikke om, hvordan man kan forbedre systemet for de ledige, eller om, hvordan vi hurtigere og mere effektivt skal få de ledige i arbejde. Begge partiledere talte i stedet om, hvordan man kan spare på beskæftigelsessystemet. Det blev en konkurrence mellem de to partier om, hvem der bød højest i antal sparede kroner. Venstre meldte, at der kan spares fire milliarder kroner. De Konservative trumfede med mere end dobbelt op: 10 milliarder.
Hvad vil V og K?
Når man holder de to beløb op mod de 11,7 milliarder, der udgør prisen på vores nuværende aktive beskæftigelsespolitik, er der ikke meget tilbage at rutte med. Og måske derfor har der heller ikke været noget bud fra de to partier på, hvordan de vil organisere hverken beskæftigelsessystem eller -indsats effektivt og rationelt for både ledige og erhvervsliv.
Hos Venstre er de fire sparede milliarder et slutprodukt af partiets udspil: ”Hurtigere i job – reform i beskæftigelsesindsatsen”. Ifølge Venstre skal besparelserne fra udspillet gå direkte og ubeskåret til skatte- og afgiftslettelser. Det vil give nye job og skaffe ledige i arbejde.
Næppe noget, der skaber et bedre beskæftigelsessystem.
For Konservative er besparelsen på 10 milliarder blot et politisk ønske om, at Danmark skal sænke udgifterne til niveau med gennemsnittet for OECD. Formand Lars Barfoed giver ingen anvisninger eller ideer til, hvor, hvordan eller hvorfor, der skal skæres. Blot, at der skal skæres.
De to borgerlige partier har stået faddere til det nuværende beskæftigelsessystems kontrolregime og sendte det i 2010 på en uhørt chokkur ved at halvere dagpengeperioden. Men nu er de tavse – ingen af dem har villet afsløre, hvad deres bud er på et nyt og bedre beskæftigelsessystem.
Som modsætning er ekspertudvalgets rapport i sit første udkast udgiftsneutralt. Samtidig lægger udvalget vægt på, at systemet skal baseres på den enkelte lediges behov – man skal ikke mase alle gennem samme kontrol- og sanktionsmodel. Det er en rose værd. Og i skarp kontrast til Venstre og De Konservative.
Og det er værd at tænke over, mens vi venter på Carsten Koch.
A-kasser står vagt om rådighedsforpligtelsen
Arbejdsløse er fornuftige mennesker
