De ledige skal ikke lades i stikken

DEBAT: Tættere samarbejde mellem jobcentre og a-kasser vil gå ud over de ledige, skriver Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.

Af Steen Nielsen,
Arbejdsmarkedspolitisk chef, DI

Der er grund til bekymring over de 6 største kommuners nyligt fremlagte vision for beskæftigelsessystemet. For hvis visionen gennemføres, har de ledige udsigt til i højere grad at blive overladt til sig selv, og mange vil komme til at gå ledige i længere tid end i dag.

Hovedoverskriften for de store kommuners vision er, at kommunerne skal have friere rammer. Det er jo en besnærende tanke, men desværre er formålet med friheden, at beskæftigelsesindsatsen skal slækkes. Det kan de ledige ikke være tjent med, og det er samtidig en dårlig forretning for samfundet.

Kommunerne foreslår, at de ledige skal have færre samtaler med jobcenteret og i højere grad selv skal finde job. I den sammenhæng foreslås desuden, at kontakten i den første del af ledighedsforløbet skal lægges ud til a-kasserne. I den forbindelse er det værd at slå fast, at reglerne om afholdelse af samtaler ikke er særligt stramme. Der er i dag for de fleste ledige blot krav om, at samtaler afholdes mindst hver 3. måned, dvs. at der kan gå op til 12 uger mellem jobcenteret eller a-kassen har en dialog med den enkelte ledige. Det er en lang ventetid for en ledig, der har behov for hjælp til jobsøgning, rådgivning om ledige jobs mv.

Det vil være helt forkert at slække på kontakten med de ledige. Der er nemlig solid dokumentation for, at en tæt og intensiv kontakt hjælper de ledige hurtigere tilbage i job. Samtidig er det en god forretning for samfundet. Det viser erfaringerne fra projekterne ”Hurtigt i gang”. Disse projekter påviste således, at ledighedsperioden blev reduceret gennemsnitligt med 1,3 uger for de nye ledige, der deltog i et intensivt og individuelt kontaktforløb. Indsatsen gav en samfundsøkonomisk gevinst på 7.800 kr. pr. ledig, og på landsplan giver kontaktforløbene således et stort overskud.

Samtalerne med de ledige gør altså stor gavn. Denne del af beskæftigelsesindsatsen er en klar succeshistorie, og det vil være både synd og uøkonomisk at skære ned her.

Samarbejdet med a-kasserne er heller ikke et Columbus-æg, hvis formålet er at skære ned på samtalerne med de ledige. Der er allerede nu indsamlet erfaringer fra samarbejdet mellem Københavns Kommune og en række a-kasser, og det falder ikke ud til a-kassernes fordel og dermed heller ikke til de lediges fordel. Den første evaluering viser, at 3 af a-kasserne har opnået jobeffekter på niveau med jobcentrets jobeffekter, mens den fjerde a-kasse har klaret sig dårligere end jobcentret. Desuden har a-kasserne ikke levet fuldt op til kravet om rettidighed i afviklingen af jobsamtalerne med de ledige.

Både for den enkelte ledige og for samfundet er det derfor ikke en farbar vej at slække på kontakten med de ledige og at overlade indsatsen i den første periode til a-kasserne. Der er snarere behov for at øge dialogen og intensiteten i kontaktforløbet. Erfaringerne viser, at det virker.

Forrige artikel Manglende politisk opbakning til den danske model Næste artikel Jobcentrenes udfordringer