Selskabsskatten kommer ikke først
DEBAT: En sænkelse af selskabsskatten vil slet ikke gavne erhvervslivet så meget, som folk går og tror, skriver Henrik Keinicke fra Dansk Byggeri.
Af Henrik Keinicke,
skattepolitisk konsulent i Dansk Byggeri
I en ideel verden ville der være økonomi til både personskattelettelser og selskabsskattelettelser.
Men økonomien er stram, privatforbruget er foruroligende lavt, og der er desværre begrænsede politiske muligheder for skattelettelser. I den situation er vi nødt til at vælge den form for skattelettelse, som skaber mest vækst i samfundet.
Selskabsskat er ikke et rammevilkår for hele erhvervslivet
Ifølge OECD er selskabsskat den skat, som har de største negative konsekvenser for et lands økonomi, fordi selskabsskatten påvirker investeringer, produktivitet, realløn og arbejdsudbud.
Selskabsskatten afgør nemlig, hvor attraktivt det er at gennemføre investeringer, fordi den bestemmer afkastet ved investeringer efter skat, som igen påvirker alle de andre ting. I Danmark fremføres det da også ofte, at lavere selskabsskat vil styrke erhvervslivets generelle rammevilkår.
Det er da også helt korrekt - i teoribogen. I praksis må denne økonomiske logik imidlertid ses i sammenhæng med det enkelte lands selskabsskattestruktur.
I Danmark betaler kun halvdelen af landets selskaber imidlertid selskabsskat, og af denne halvdel er der mange, som betaler meget lidt og relativt få, som betaler rigtig meget i selskabsskat. Den dominerende andel kommer især fra store industri-, transport-, handels- og finansielle virksomheder. En lettelse af selskabsskatten vil derfor ikke have en generel gavnlig effekt på investeringerne i samfundet, men kun for udvalgte virksomheder i udvalgte sektorer.
Alle andre dele af dansk erhvervsliv vil få ingen eller lille del i selskabsskattelettelser. For en gennemsnitlig byggevirksomhed vil en lettelse af selskabsskatten med 1 procentpoint give hver selskabsskattebetalende byggevirksomhed en gevinst på 1.300 kr. svarende til to gange diesel på varevognen. Det kan ikke forventes at have nogen nævneværdig positiv effekt for virksomheden og dens investeringer.
Selskabsskat er ikke det vigtigste for globale virksomheder
Det påpeges også ofte, at selskabsskatten er det absolut vigtigste element i at tiltrække udenlandske virksomheder til Danmark, som kan skabe vækst og arbejdspladser. Det er heller ikke helt korrekt. Lige nu er selskabsskatten konkurrencedygtig sammenlignet med de lande, vi normalt sammenligner os med.
Samtidig er selskabsskat ikke nødvendigvis det vigtigste element, når udenlandske virksomheder skal afgøre, om de skal komme til Danmark eller et andet land. En lang række andre faktorer som lønomkostningerne, uddannelse, forskning og udvikling, sprogkundskaber, fleksibilitet på arbejdsmarkedet, infrastruktur og administrative byrder spiller også ind. På alle disse parametre står Danmark rigtig stærkt. Kun i forhold til lønomkostningerne halter Danmark bagefter, men her er vi til gengæld også mindst konkurrencedygtige.
Endelig må vi også tage i betragtning, at det faktisk kun er halvdelen af de multinationale virksomheder, som betaler skat i Danmark, og for dem er selskabsskat slet ikke et konkurrenceparameter.
Lavere selskabsskat er dyr sammenlignet med andre skattelettelser
Selskabsskattelettelser er desuden hverken den billigste eller mest effektfulde form for skattelettelse. Ifølge Skatteministeriet vil det koste statskassen 1,3 mia. kr. at sænke selskabsskatten med et procentpoint. Et tiltag, hvor effekten kan diskuteres, da den danske selskabsskattestruktur er så pletvis, at effekten vil isolere sig til enkelte virksomheder og brancher og dermed risikerer at blive relativt udvandet i forhold til de teoretiske argumenter om de gavnlige effekter på de samlede investeringer i samfundet.
Til sammenligning har Dansk Byggeri beregnet, at det i 2010 ville have kostet 1,4 mia. kr. at hæve topskattegrænsen med 20.000 kr. Det vil friholde 85.000 mellemindkomster for topskat og give en almindelig funktionærfamilie 3.000 kr. mere i rådighedsbeløb om året.
Hvis man kigger på Dansk Erhvervs og Dansk Industris forslag om at sænke selskabsskatten fra de nuværende 25 pct. til henholdsvis 18 pct. og 15 pct., vil det koste statskassen et årligt provenutab på 9,7 henholdsvis 13,8 mia. kr. Til sammenligning indbringer den samlede topskat staten et årligt provenu på 14,2 mia. kr.
Lavere selskabsskat er simpelthen alt for dyr sammenlignet med prisen på og effekterne af andre former for skattelettelser. Lavere skat på arbejde har større potentiale for at skabe købekraft, forbrug og dermed investeringer i samfundet end lavere selskabsskat, som rammer erhvervslivet alt for spredt og ujævnt. Desuden er den varige beskæftigelsesvirkning større ved mindre topskat end ved lavere selskabsskat.
Lavere skat på arbejde er en bedre investering end lavere selskabsskat
Penge til selskabsskattelettelser er meget bedre givet ud til lavere skat på arbejde, som kan sætte gang i væksten og privatforbruget til gavn for hele samfundet inklusive erhvervslivet. De danske familiers rådighedsbeløb er faldende, og det er meget mere foruroligende for væksten og velstanden i samfundet, da det stikker en kæp i hjulet på privatforbruget. Lige nu er det vigtigt at sætte gang i aktiviteten gennem privatforbruget, og her er lavere skat på arbejde afgørende.
Herudover vil lavere skat på arbejde adressere den største akilleshæl for Danmarks konkurrenceevne: lønomkostningerne. Lavere skat på arbejde vil lægge en dæmper på behovet for lønstigninger, fordi reallønnen efter skat stiger.
Det vil være af langt større betydning for Danmarks konkurrencedygtighed end lavere selskabsskat, som slet ikke er så vigtig for samfundsøkonomien, som vi tror.
