Lægeforeningen: Nye rettigheder til genopliving må ikke blive gavnløse ord på papir
DEBAT: Den kommende lovgivning om genoplivning skal fungere i praksis. Dyrebare sekunder kan gå tabt, hvis lægen først skal tjekke patientens holdning i et fjernt register, skriver Camilla Noelle Rathcke.
Af Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
En kvinde på 85 år falder om på plejehjemmet med hjertestop. Hun har indtil i dag ikke været behandling i sundhedsvæsenet, men har mange gange tilkendegivet over for sine nærmeste, at hun ikke ønsker at blive genoplivet, hvis der skulle opstå en kritisk situation som for eksempel et hjertestop.
Jeg tror, de fleste ville mene, at vi i en sådan situation bør respektere kvindes ønske og lade hende dø i fred. Men i dag er lovgivningen sådan, at lægen som udgangspunkt er forpligtet til at foretage genoplivningsforsøg.
Fravalg af genoplivningsforsøg har nemlig kun bindende virkning, hvis borgeren allerede er i et behandlingsforløb.
Etiske dilemmaer skal være belyst
Sådan skal det ikke være mere. Patienternes selvbestemmelsesret er en grundsten i sundhedsvæsenet, og det betyder, at patienten altid har ret til at sige nej til behandlingstilbud.
Og det skal også respekteres, hvis man på et oplyst grundlag fravælger genoplivningsforsøg – uanset om, man er i et aktuelt behandlingsforløb eller ej.
Derfor er det positivt, at Folketinget har øje for problematikken og vil give flere ældre mulighed for at fravælge et genoplivningsforsøg.
Her er det helt afgørende, at etiske dilemmaer er grundigt belyst, og at de praktiske rammer er på plads, når ny lovgivning udmøntes. Ellers risikerer vi at gå på kompromis med både borgernes ret til at modtage akut hjælp og lægernes retssikkerhed.
Velinformeret grundlag
For det kan kun fungere i praksis, hvis lægen på forhånd ved, at borgeren efter grundige overvejelser og ganske frivilligt har fravalgt genoplivningsforsøg, og at vedkommende derfor skal nøjes med at tage hende i hånden og lade hende dø i fred.
Der skal være sikkerhed for, at borgerens fravalg er sket frivilligt, er veldokumenteret og foretaget på velinformeret grundlag.
Det er ganske enkelt en forudsætning, at der tages højde for de væsentlige etiske dilemmaer, som fravalget kan medføre.
Er valget truffet, fordi man har følt sig nødsaget til det, fordi man ikke vil ligge sine pårørende til last? Eller er valget truffet helt velovervejet og måske endda i en langt yngre alder, fordi man har gjort sig overvejelser på sigt – og gælder beslutningen stadig?
Dyrebare sekunder
Dernæst skal det være praktisk håndterbart i den virkelige verden, når tingene går lynhurtigt og informationen om borgerens valg skal være umiddelbar tilgængelig for lægen i situationen.
Det går ikke, hvis lægen først skal tjekke patientens valg i et register. Så går dyrebare sekunder tabt.
Og sidst men ikke mindst, må lægen ikke udsættes for urimelig kritik eller sanktioner, hvis han eller hun på grund af manglende eller uklare oplysninger har igangsat genoplivningsforsøg imod patientens ønske.
Vi kan starte på plejehjemmet
Vi kan starte med et udvide selvbestemmelsesretten for borgerne på plejehjem. For ude på plejehjemmene kan mange af de praktiske betingelser opfyldes – for eksempel kender sundhedspersonalet borgeren.
De ved på forhånd, om vedkommende ønsker genoplivningsforsøg, og de kan derfor uden tøven træffe den rigtige beslutning i en situation, som i sagens natur er akut.
Vi skal skabe mere værdighed, tryghed og selvbestemmelse for den enkelte i livets afslutning.
Men det skal også kunne realiseres i den virkelige verden, så rettigheden ikke bare forbliver gavnløse ord på papir for den 85-årige på plejehjemmet.
Liselott Blixt: Alle ældre skal have ret til at vælge livet fra
Genoplivningsrådet: Nye regler må ikke skabe usikkerhed for borgere, pårørende og sundhedspersonale
