Chefkonsulent: Der er brug for en her-og-nu-løsning i reglerne for fravalg af genoplivning

Af Ove Gaardboe
Chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Siden 1. november 2019 har svækkede ældre ikke kunne fravælge genoplivning, hvis ikke de har en konkret sygdom, der øger risikoen for hjertestop.

Det har ikke længere været nok for eksempel at være gammel og flyttet på plejehjem, selv om ingen kommer på plejehjem uden betydelig svækkelse - og selv om den gennemsnitlige levetid efter indflytning blot er omkring to og et halvt år.

Det er vigtigt for borgerne, at de kan regne med, at der lyttes til deres ønsker om den sidste tid - også i forhold til genoplivning. Og det er vigtigt for personalet, at de har mulighed for at efterkomme borgerens ønsker, så den sidste tid bliver god og værdig, og så døden bliver så rolig og fredfyldt som muligt.

Har aflyst samtaler
Overbehandling er ikke godt for nogen – heller ikke for samfundet. Derfor har stort set alle med faglige og menneskelige interesser i vores sidste levetid harceleret over ændringen fra 2019. Og tilsvarende er der naturligvis glæde over, at et bredt flertal på Christiansborg nu vil lave en lovændring, der skal løse dette og en række andre problemer.

Der er nemlig enighed om, at almen alderdomssvækkelse er en rimelig og tilstrækkelig årsag til, at den habile borger kan benytte sin selvbestemmelsesret til at sige 'nej tak' til genoplivningsforsøg, hvis man skulle falde død om eller blive fundet livløs af personale eller pårørende.

Det seneste halvandet år har jeg - i forlængelse af Dansk Selskab for Patientsikkerheds projekt ’Klar til samtalen’ - deltaget i undervisning og møder på sygehuse, i regioner, i kommuner, på plejecentre, i lægelige og andre sundhedsprofessionelle sammenslutninger, herunder også i bylægeforeninger og forsamlinger af plejehjemslæger.

Alle steder anser man det som en stor forringelse, at de alment alderdomssvækkede ikke længere kan fravælge genoplivning, og desværre viser det sig, at det blandt andet har medført, at plejehjemslæger har aflyst rutinemæssige samtaler med plejehjemsbeboerne om deres ønsker til genoplivning, for eksempel ved indflytningssamtaler og årlige opfølgninger.

Tilbage til udgangspunktet
”Man kan jo ikke tillade sig at stille et åbent spørgsmål, hvis svaret er lukket på forhånd," kunne en indvendig lyde.

Så det er godt, at der bliver arbejdet på en langsigtet løsning, men eksemplet viser, at der også er et her-og-nu behov for, at der er nogen, der stopper den akutte blødning.

Det kan ministeren og de relevante ordførere sikre ved en hurtig, mindre lovændring, der blot skal slå fast, at "almen alderdomssvækkelse" skal betragtes som en del af det, der hedder "aktuel sygdomssituation."

Så er vi tilbage ved status før november 2019, og der vil være ro til at arbejde med den store lovændring.

Etiske problemstillinger skal drøftes grundigt
Når det lovforberedende arbejde nu skal i gang, har ministeren lovet at inddrage relevante interessenter i drøftelserne.

I Dansk Selskab for Patientsikkerhed står vi klar med bidrag til det arbejde, ligesom man gør hos Det Etiske Råd, Ældre Sagen, de sundhedsprofessionelles organisationer, KL og Danske Regioner. Alle indgår gerne på samme måde som under det seneste vejledningsarbejde i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men det kommer nok til at tage en rum tid, inden arbejdet er færdigt. De faglige og etiske problemstillinger skal drøftes grundigt. Men det vil ikke mindst tage tid at udvikle en sikker og pålidelig teknisk og praktisk løsning.

Borgerne skal have nemt ved at afgive deres ønsker. Ønskerne skal opbevares sikkert. Og ønskerne skal være umiddelbart tilgængelige for de relevante professionelle, når behovet er der.

Til gavn for alle
Så kære minister: Brug ventetiden på at hele det blødende sår.

Det vil være godt for de ældre. Og det vil støtte den positive udvikling, der er i gang i kommunernes ældreområde, hvor plejepersonalet og de praktiserende læger bliver bedre og bedre til systematisk at tilbyde vores ældre medborgere samtaler om den sidste levetid.

Det er til gavn for alle – først og fremmest for den ældre - men også for de pårørende, for personalet og for det samfund, der helst skal undgå at udføre unødig og uønsket behandling.

Det er god patientsikkerhed.

debat@altinget.dk